The Godfather

Da jeg første gang hørte om godfather, var det i troldspejlet da de anmeldte spillet i 2006. Dengang lød det til at være ganske udmærket, og jeg besluttede at købe det, og det har jeg ikke fortrudt.

Jeg havde aldrig set godfather filmene, før jeg købte spillet selvom jeg vidste, at den var baseret på en film.

Spillet forsøger at fange et bredere publikum end bare dem der syntes filmene var gode, og det har de gjort på en fænomenal facon.

Da jeg satte spillet i min PS2, og så indlidningen var jeg solgt; årsagen var det fantastiske skuespil, og den historie spillet lagde op til. Da et hus lige pludselig eksploderer, fik jeg et lige så stort chok som dem i spillet.

Den fuldstændige fabelagtige tourtorial, binder dig sammen med en kamp, der er så fænomenal, at du helt glemmer, at det bare er en trænings mission.

Men samtidig er det også her, at spillet viser sin største fejl nemlig kontrollen, hvor du i alle andre spil er vandt til at angrebene, ligger på de forskellige knapper i højre side, så skal du her bruge det ene analog stik til at angribe med, og bruge L1 til at låse dig fast på ham. Det tager lidt tid at mestre, men så snart du har lært det, så er det ikke noget du tænker over.

Grafiken kunne måske godt være en snas bedre, da byen i spillet slet ikke er så stor som f.eks Grand Theft Auto. Bygningerne er lidt grumsede, og det er mest husene, der ødelægger ilussionen af, at du er i en rigtig by, for personerne i spillet er faktisk rigtig flot lavet, nå man ser dem tæt på.

Og ja historien handler ikke om nogen af filmens historier, dels fordi at du laver din egen karakter, og giver ham et navn. Men historien i spillet er slet ikke så dårlig. Den starter med, at din far dør i en skud udveksling (det er ham du spiller i trænings missionen der dør), for derefter at sværge blodig hævn. Det lyder måske illegalt, men den fanger faktisk utroligt godt.

Lyden er udmærket, og ikke noget specielt. Til gængæld er stemmeskue spillet helt fabelagtigt, og fanger stemningen på en fantastisk måde.

Gameplayet er stort set det samme som i GTA. Stjæl nogle biler, kør hen til det sted, skyd nogle folk, og så tilbage. Det er en klassisk mission, men der er også missioner, hvor du f.eks skal holde vagt på et hospital, for derefter at kæmpe dig der ud derfra.

Spillets længde er måske også et lille problem. Selve historien kan gennemføres på små 10 timer, og det er måske en anelse kort, men så er der stadigvæk side missionerne, som meget tit er identiske med hovde missionerne.

Efter at jeg havde spillet mig igennem spillet, skulle jeg da lige se de tre film, og syntes faktisk at spillet var bedre end filmene.

Spillet har også et rank system; du stiger i rang i familien, hver gang du har klaret et vist antal missioner, og missionerne bliver selvfølgelig sværere, hver gang du stiger i rang.

Alt i alt må jeg sige, at the godfather er et fantastisk spil på alle leder og kanter, med et par meget små minuser, og en helt igennem fantastisk historie.