
Mange har vel set en eller anden sjov tegning hvor en eller anden står med en pegefinger pegende lige ud i verjet med teksten "OBJECTION!" Det var ivhertflad mit tilfælde da jeg første gang satte mig ned med spillet Phoenix Wright.
For tiden er der mange nye og anderledes spil der har set lyset. No more heroes, Fahrenheit og nu også Phoenix Wright. Men anderledes betyder ikke nødvendigvis dårligt. Phoenix Wright er lavet af Capcom og er et manga spil hvor du er en advokat med sylespidst hår der kunne bruges til at snitte i badminton pokaler med. Med en god snas humor og flotte manga tegninger kaster du dig så ellers ud i den ene sag efter den anden hvor du skal forsvare din klient med skarpsindighed og klogskab. Altså endelig et spil du ikke bare skal lade din skyde finger tænke for dig i. Det skal lige siges at Phoenix Wright er det første spil jeg anmelder til en DS så mine forventninger kan sagtens have været for høje. Men lad os nu kaste os ud i det.
Grafikken i Phoenix Wright er lidt svær at komme ind på for jeg tror at planen var at det SKULLE være simpel. Det er jo manga og så i den lidt barnlige bane. Baggrundene er flotte men det er ikke sådan at du har mulighed for at bevæge dig særlig meget rundt og udforske men istedet bare skal kigge på et miljø som var det et billede. Men det fungere meget flot og det er da ikke det at det du kigger på ikke er nydeligt og godt tegnet i sig selv. Ud over baggrunden har alle karaktere de dejlige manga træk som jeg elsker. De ekstreme udtryk, de mærkelige udtryk til de dejlige normale udtryk hvor pigerne har så store kasser at deres rygrad ville søge tilbagehold mod dem og drengene har det obligatoriske strittende hår.
Spillet er i sig selv meget enkelt. Du render rundt og leder efter spor til den givende sag og derefter bruge dem i retten. Retten er der det mest hektiske tager sted. Her skal du krydsforhøre vidner og andre og skal så se om ting passer ind i andet du har hørt og om det modstrider beviser. Hvis det gør skal du skrige af personen der står i talerstolen og TYRE beviser i hovedet på ham. Problemet er dog bare at du også skal sige det på de rigtige tidspunkter hvilket betyder at du nogle gange godt ved hvad du skal bruge men bliver nød til at prøve dig frem til de rigtige tidspunkter og det er lidt noget lort når du kun har fem chancer.
Lyd siden er rimelig god. Det er dejlig stemnings fuldt musik og det passer godt ind til den givende situation. Desuden har de valgt at bruge klassiske anime lyder som f.eks. til når et sværd skærer igennem en. Det bruger de til når man laver et godt verbalt angreb og det kan have lidt sjove følger. Ud over det er der kun lyd når de råber "Hold it!" eller "Objection!" og det kan derfor blive lidt tungt når resten bare er tekst. Det er måske lidt for meget at kræve men det kunne være dejligt med noget lyd dialog.
Levetiden er dejlig god. Du sidder ikke et tørt sted og der sker hele tiden noget. Dog er der de stedder hvor du LIIIGE har overset et spor eller LIIIGE glemt at sige den ting men ellers sker der hele tiden noget og plottene har det med at twiste sig mere end mig på et dansegulv efter at have drukket mig høne fuld.
Ellers er Phoenix Wright et dejligt spil og en god oplevelse du går ind til. Og hvad endnu bedre er at du kan have det med dig over alt. Det vil sige du kan nyde en god retssag hvor intet er hvad det ser ud til både i skolen, på arbejdet og i sengen. Desuden er historien så gribende at du ikke kan slippe det igen når du har fat i det. Men hvis du ikke er den store fan af manga og anime er det nok en god ting at holde sig fra spillet og se noget porn i stedet. Bare et forslag.
79% ud af 100%
Dejligt sjovt spil hvor man faktisk skal tænke. Ikke dårligt.
Første indtryk: Hvornår skal jeg så sige "OBJECTION!"?
Sidste indtryk: Det er den skyldige! Det siger mit stikkende hår!