Motorstorm er den type spil, som man egentlig ikke rigtig hører om, men som de fleste (ps3-ejere i hvert fald) kender eller ejer. I en verden af giganter som Burnout, Need for Speed, Race Driver og hvad der nu ellers eksisterer af store, realistiske bilspil prøver Motorstorm ikke at leve op til nogen af disse. I stedet går det sine egne veje, og afprøver det urealistiske scenarium i anderledes omgivelser. Måske det låner lidt fra et par af de store, men det formår alligevel at skabe sit helt eget "koncept" og fuldfører det måske ikke mesterligt men i hvert fald overbevisende og solidt.
Scenen er sat i den store dal Monument Valley i det sydlige USA, som består af gigantiske klippeformationer der pludselig hæver sig i en vinkel på 90° over sandet, formet af en mega flod tusinder af år tilbage. I dette fantastiske område er en ny form for ekstremsport opstået omkring festivalen som meget passende kaldes Motorstorm. På smalle dødsensfarlige højderygge, igennem mudrede revner i klipperne og forbi den ene store klippeblok efter den anden ræser alle mulige slags køretøjer af sted mod hinanden uanset størrelse og hurtighed. Der findes ingen regler, så dødsulykker er dagligdag, og alle kneb gælder i kampen om sejren.
Som spiller tager man kontrollen med en af de 7 forskellige køretøjer der er at vælge imellem, lige fra den lille hurtige manøvredygtige motorcykel, til den store altødelæggende lastbil, og så handler det ellers bare om at komme hurtigst over stregen, om det så betyder at man skal smadre modstanderne. Alle banerne har forskellige ruter man kan tage, og det gælder således om at udnytte de forskellige køretøjers evner til at finde den man kan køre hurtigst igennem. Er man i en rallybil gælder det om at finde den flade, ikke-mudrede vej eftersom en rally er lidt af en tøs når det kommer til hvor meget den kan tage, men til gengæld er superhurtig. Er man derimod i en buggy er det lige meget hvilken rute man tager for den er fleksibel og solid, men det koster så en del af farten. Der er lagt utrolig stor vægt på styrtene i spillet. Hver gang ens bil smadrer op mod en klippevæg, eller motoren springer i luften grundet overophedning, ændres hastigheden til slowmotion og kameraet zoomer ind på bilen så man rigtig kan nyde masseødelæggelsen. At styrtene så ikke er helt realistisk lavet er til at leve med. Det er jo ikke Burnout.
Når bilen så er smadret totalt skulle man mene at løbet var slut for en. Men i Motorstorm er det uundgåeligt at smadre sig selv mindst en gang i hvert løb, så man bliver i stedet proppet tilbage på banen med det samme, men bliver nødt til at starte op igen hvilket godt kan tage noget tid. Og med tiden bliver den kombinerede zoom- og slowmotionfunktion trættende at sidde og kigge på. Der findes en mulighed for at springe det over men ikke lige med det samme. Man skal først "nyde" det lidt.
Måden man avancerer igennem spillet er ved at man skal slutte som enten nr. 1 - 2 eller 3 i alle løbene. Man optjener så point alt efter hvor godt det var og kan derved åbne for nye køretøjer og en ny såkaldt ticket ("billet" til dem som ikk sprog engelsk) hvor der ligger nogle flere løb og venter på en. Billetterne ligger i 4 hovedgrupper fra 1-4 og den sidste er helt uden for kategori, med første hovedgruppe som den nemmeste og den sidste uden for kategori som de sværeste løb i spillet.
Grafisk er spillet flot. Eller i hvert fald når man suser af sted, og alting står sløret for en undtagen bilen. Men hvis man stopper bilen er det tydeligt at spillet er beregnet til at man er i konstant bevægelse, for pludselig er de vinkende tilskuere forvandlet til vinkende papfigurer, og omgivelserne grumsede og knap så pænt lavet som de virkede. Det at spillet er placeret i en ørken, gør det måske lidt ensartet at se på. Der er så vidt jeg husker 8 baner at vælge mellem, og de er varieret godt inden for rammerne, men der er slet ikke den variation som kræves for at hver bane føles ny. Der er et gennemgående tema af mudder og sand, med en enkelt kaktus i ny og næ, og hvis jeg siger at der er godt og vel 40 løb at køre (ud fra hukommelsen) men kun 8 baner at vælge mellem, så kan det måske fremgå hvor mange gange en bane bliver genbrugt. Til gengæld er der også den vidunderlige lille detalje at man, når man kører på en ATV eller en bike hvor kørerne sidder helt åbent, både kan give modstanderen fingeren, eller decideret slå dem af cyklen/ATV'en. Det har jeg fået utroligt meget tid til at gå med.
Lydtemaet i spillet er bygget op omkring heavy metal, og det er faktisk utroligt velvalgt til den voldelige, fandenivoldske tema som opbygger stemningen, og det er ret så prominente bands som for eksempel Nirvana der lægger musik til.
Nu har jeg ikke prøvet de mere tunge drenge inden for genren, og jeg har bestemt ikke kørekort så måske er jeg ikke den rigtige til at bedømme det, men jeg synes faktisk at bilerne i historien har de helt rigtige lyde. Der er intet som den symfoni af brøl der stiger op fra de tændte motorer før hvert løb skydes af, og hver bil klinger på sin egen måde hvilket er meget autentisk. Til gengæld lyder det lidt falsk når man crasher, men igen kan det have noget at gøre med bremsningen af billedet.
Inden afslutningen skal det tilføjes at Motorstorm ingen splitscreen har selvom det er totalt oplagt til en sådan, og jeg kan ikke beskrive online-delen eftersom jeg ikke kan gå online. Pænt nedern men det gør savnet af muligheden for at spille to med mine venner offline så meget desto større.
Min konklusion må være at Motorstorm er et godt spil, med en del mangler desværre, men det har en enorm underholdningsværdi, og hvor Oblivion måske er det spil jeg har nydt mest er Motorstorm det spil jeg har hevet frem igen flest gange, for det bliver bare ved med at være sjovt. Hvis du går og keder dig, er træt af alle dine ultrarealistiske racerspil så gå ned og køb Motorstorm. Det er bare godt.