Diablo II: Lord of Destruction

Foran Computeren sider en 13-årig dreng, på computeren har han netop installeret et spil med udvidelse. Det eneste han kan huske om spillet er nogle barndomsminder om en 8-årig der sider ved computeren og ivrigt følger med i hvordan hans to brødre og deres venner slagter tonsvis af monstre som henholdsvis Barbarer og Necromancerer.
Spillet er måske gammelt ved han, men det har kvalitet, og hans computer kan trække det. Kort efter begynder forfilmen der har nærmest latterlig grafik iforhold til moderne spil med deres ultrarealisme men temaet er godt. Ved slutningen af forfilmen buldrer Navnet på spillet op "Diablo II" spændingen stiger, og et billede af to eventyrerer der går igennem en port viser sig, efter noget godt gammeldags menuleg, vælger drengen en char og starter spillet.

Ja, drengen er mig, den uberirriterende WelcomeToRapture. Og efter et mislykket forsøg på at spille Druide vælger jeg en Necromancer (vilket jeg senere også bliver nødt til at give op), og spillet er (som sagt) Diablo II, spillet er gammelt javist, men utroligt godt og fedt at spille, efter det førnævnte mislykkede forsøg på at spille Necromancer gav jeg en tid op (skide demoner i Chaos Sanctuary slagtede mine minions) men på et besøg hos min fætter startede jeg op igen som Sorceress, selv om han første dag ikke gad, endte vi alligevel ud med at gennemføre 1.-2.-3.-4. akt på en enkelt dag. Kampen mod sidste bossen (hvis man tæller expansion fra) Diablo som vi udførte halv et om natten. Var noget af det sjoveste jeg har prøvet os der løber rundt om den pissesure demon der smider røde lyn og ild efter os. Mens vi grinende og råbende (noget der vækkede hans mor der blev meget sur) skiftes til at teleportere tilbage til byen og genopfulde liv- og manapotions, er noget af det sjoveste jeg har prøvet i mit liv. senere gennembankede vi også hans storebror Bale (ikke nær så sjov desværre) i akt 5.

Gode ting: Stemningsfyldt musik, Fede bosskampe utroligt mange våben og rustninger og idetheletaget gennemgået godt spil

Dårlige ting: er ved at blive gammelt, der kunne godt være flere opgaver, akt 4 byen var skuffende