Gamereactor Danmark. Se de seneste trailere og friske interviews fra de største spil-messer i verden. Gamereactor-siden bruger cookies for at give dig den bedste oplevelse. Hvis du vælger at fortsætte antager vi at du godkender, og er tilfreds med vores cookies-politik.

Dansk
BRUGERANMELDELSE

N+

Skrevet af: Blunten   2008-07-09

Ét af de bedste og sjoveste platform/puzzles tilgængeligt på Xbox 360 platformen med gameplay i højsædet og et funktionelt design, der både gør spillet minimalistisk og avanceret.

Opskriften er simpel: Find en kontakt, der åbner udgangen, tryk på den og kom levende hen til døren. Dine eneste egenskaber er at hoppe og glide ned af væggene i bedste manga stil.

Når man så har mestret disse basale teknikker, skal de bruges til at komme igennem de mange hundrede baner af svingende sværhedsgrad.

Der er baner hvor man skal navigere mellem miner, hvor man skal navigere uden om robotter der lammer dig med højspænding, hvor man skal flygte fra missiler, hvor man skal løbe forbi sentry guns med alt fra lasere til maskingeværer, og så er der de baner hvor man skal gøre det hele samtidig.

Har man tænkt sig at gennemføre N+, bliver det ikke uden frustrationer, kramper i hænderne og en stressfaktor der kan mærkes inde hos naboen, men man er ligeglad, for det handler bare om at komme videre til den næste bane. Det kan resultere i at man fuldstændig mister tidsfornemmelsen og først lægger spillet fra sig når maven rumler, telefonen ringer eller dynen kalder. "Hallo, det er din dyne. Jeg har lige lært at snakke!"

Det er en tidsrøver uden lige og det er ikke svært at forstå hvorfor dette spil, der startede som det gratis flash spil N, er at finde på Xbox Live Arcade. Det er nemlig både et af de nemmeste spil at gå i gang med og et af de mest langtidsholdbare.

Spillets allerbedste del er uden tvivl multiplayer. Det kan spilles online og lokalt op til 4 spillere. Der er ikke noget i N+ du kan spille alene, som du ikke også kan spille med op til 3 andre. Spillet har 3 multiplayer modes som består af Race, Survival og en Co-op kampagne, der nok har spillets sjoveste baner.

Prøv evt. demoen på Xbox Live Arcade eller PC flash spillet på thewayoftheninja.org. Det er gratis!

Samlet karakter: 9.5/10
1
2
3
4
5
6
7
8
9
10