No More Heroes

Hvis jeg fik 100 kr for hver gang jeg havde set hentai hvor i hovedrollen bestod af et søskende par og 50 kroner for hver gang jeg har tænkt en obskur tanke ville jeg have nok penge til at bo flittigt for mig selv resten af mit liv, med en kæreste, hund og bil. Sagt på en lidt anden måde, ser jeg mange mange mærkelige ting. Og det er det der gør No More Heroes så satans interessant. For hvis du leder efter et mærkeligt spil som stadig tager rod i virkeligheden og som faktisk har en okay story line så er No More Heroes dit spil. Altså lad mig opsumere det.

Du spiller som en ung fyr der hedder Travis Touchdown hvis mission er at blive snigemorder nummer 1. Fint nok. Men disse snigemorder turneringer kræver en indgangs sum og de penge skal du så tjene ved at, og jeg lyver ikke, gøre daglige ting så som at samle skrald, slå græs, finde bortløbende katte, gå med kokosnødder, tanke biler op. uskadelig gøre skorpioner og mere. Alt dette gøres ved hjælp at svining af wii remoten og det fungere meget godt. Ellers er det bare at rende rundt og nakke andre modstandere ved hjælp af at tæske dem til blods med et... Ja... Noget der ligner en blanding mellem et lys sværd fra starwars og et lysstofrør. Og det kan du så tilsyneladende skære folk i stykker med. Selvfølgelig er der den gode gamle nintendo censur så du får ikke rigtig noget blod at se. Istedet bliver folk til aske og fordufter. Spillet i sig selv er meget simpelt. Dræb modstandere, tjæn penge, kør rundt til forskellige destinationer og repeat. Dette ville måske være ensformet for de fleste men faktisk fungere det meget godt. For ikke nok unlocker du nye angreb, nye mods til dit sværd, nyt kluns og kan blive stærkere og mere.

Da jeg købte spillet blev jeg spurgt om jeg var klar på noget virkelig anderledes. Ikke mærkeligt men anderledes. Og det finder jeg lettere stødende. Ud over hans utrolig dårlige voice acting er Travis Touchdown en virkelig fed spille helt. Ikke det at han er over modig eller har nogle smarte replikker (Snare stik det modsatte) men grunden til at jeg elsker ham er fordi at man kunne egentlig klippe hans ansigt ud og erstatte det med mit. Åben jakke, T-shirt med sjovt tryk på, jeans, bælte, elsker porno, har dårligt held med piger og er stor elsker af vold. Det kunne stort set ikke blive et bedre portræt af mig. Han er jo den gode gamle manga nørd og jeg synes at det er dejligt at man for én gangs skyld har prøver at tage sådan en stereo type med. Ud over Travis er der en god håndfuld unikker personer med og jeg må sige at jeg er godt tilfreds med dem trods den "dårlige" karakter jeg har givet spillet.

Actionen er i højfeltet og det kræves at du ligesom Travis skal bevæge kroppen lidt og altid være på toppen af tærerne. Efter at have bragt din modstander i en "Dazed state" skal du svinge Wii remoten i en vist retning for at gøre det af med ham. Trods det lille udvalg af ensformige angreb til disse afgørende hug er det alligevel meget sjovt at skulle være personen der færdig gøre din modstanders liv med et afgørende sving. Jeg ved bare ikke om Nintendo regner med at de eneste der spiller disse spil er folk der har en kondi der er lig med lort og derfor mener at efter hvert blodigt slag at du så lige skal ud og få pusten ned igen. For i perioden hvor du skal tjene penge og køre rundt til forskellige destinationer sker der virkelig nada og en skid. Det kunne være meget fedt hvis du blev angrebet af en bande fra en af de assassins du allerede havde taget livet af men nej. Du tøffer rundt på din "motorcykel" der ligner noget stjålet fra Nasa og som er så pisse dårlig at køre på at det er til at grine af og som egentlig ikke ser ud til at køre mere end få 30 KM/t . Desuden efter at du har crashet bliver du nød til at vente på at Travis får rejst sig op og børstet sig af, startet moteren og så ellers køre igen. Det er selvfølgelig noget man vil undgå og det er stort set umuligt at crashe med en bil fordi din motorcykel simpelthen ikke gide at registrere kollisionen. I stedet kan du stå stille og køre ind i en usynlig mur eller også kaster din motorcykel sig til siden. Det her er en af de få gange hvor minus og minus ikke giver plus.

Skal du spille spillet, og det vil jeg da foreslå at du skal gøre hvis du er lidt ligesom mig, så skru for guds skyld lyden ned. For ikke nok med er dialogen elendig men når du kommer ind i kampe vil dine højtaler bare hade dig. Swush lyde samt skrig og råb i massevis vil blive skrålet som galdte det livet og der er virkelig ikke blevet lagt fingre imellem. Jeg spiller normalt med en lyd på mit fjernsyn der hedder 40. Der plejer ikke at være noget problem med det ved alle andre spil. Men en aften spillede jeg med en lyd styrke på 15 og det var nok til at min stedfar kom ind og råbte "HVAD FANDEN ER DET FOR EN LARM!!!" Så nu kan vi konstantere at Nintendo tror at vi er tykke OG døve.

Grafikken er den gode gamle cell shading der enten er en man elsker eller hader og med det farvespil der er i No More Heroes er det en meget god ting... Ja... Det er faktisk alt hvad der er at sige til det.

No more heroes er noget man skal prøve men det kan være meget svært at holde af. Dog hører du så mange rose det til skyerne at man står og undrer sig over om det er ligesom en af de der jokes alle andre griner af men du bare ikke helt har forstået endnu.

77% ud af 100% Det er svært at hade, men også svært at elske.
Første indtryk: Du vil have jeg dræber en mindre hær... Med et lysstofrør.
Sidste indtryk: DET ER MIG!!!