N+

Du er en pindemand med et rødt halstørklæde. Eller nej vent... Du er en pindeNINJA med et rødt halstørklæde.

Gør dig klar til at træde en del år tilbage i tiden. Musikken til spillet er lavet på en amiga. Som jeg ville skrive på engelsk: "Hell, the whole game is created on an Amiga!" Sådan ser det i hvert fald ud. I det daglige kæmper nye releases på at have den flotteste grafik, den bedste lyd, lade en stemning stå der er lige ved at være virkeligere end den situation man selv er i, med det hvide joypad i hånden.

Men så var det at jeg kom til at hente en trial af N+. Menuen er store pixels sat sammen til bogstaver, musikken er på højde med de første Mario og Bubble Bobble spil. Det bringer mig tilbage til min C64'er - med andre ord: Nostalgi så det batter!
Og så alligevel ikke. For dette spil ser ganske vidst gammelt ud, men når man kommer igang med at spille det er det noget ganske andet. Fysikken skal man vende sig til. Den lillle mand kan gribe fat på vægge og "slide" ned af dem. Han kan, og det fatter jeg så ikke helt 100, samle fart op af bakke (ja, OP) og springe endnu højere end normalt. I luften kan man så regulere sin fart og derved undgå miner, som ellers overraskede mig totalt, og lande på den smalle strib der er designet til at give et videre afsæt.
Spillet er 2D. Det fint. Banerne er grå. Det gør ingen ting. Når først man er kommet igang med de første par baner, så griber det én, og man vil videre! For det bliver svært, ja det gør så.

Mht. de førnævnte miner. Der fik jeg min første overraskelse. Jeg sad dybt begravet i 8bit midi musik og min lille røde-halstørklæde-beklædte ninja gut, da jeg ved et uheld rammer en mine. BANG! Den smule blod der nu i realiteten ville kunne være i så'n pinde-ninja-mand bliver spredt for alle vinde. De 4-5 punkter hvor arme, ben og hovede er sat sammen, er sandelig lavet så'n, at de kan skilles! Så pludselig har man arme og ben og torso skudt i alle retninger (det skal nævnes at det ikke helt er til at se hvilken del der flyver i hvilken retning, eftersom sorte streger ikke lige er sådan at kende fra hinanden). Og selve lyden fra eksplosionen... Noget helt helt andet end det gamle musik. Her har vi rent faktisk at gøre med en moderne effekt. Det hele blev lige lidt sjovere da jeg fandt ud af, at man åbenbart har en ligende sprængladning inde i kroppen og den udløses ved at trykke på B knappen (eller X - kan ikke helt huske det). Så gik der sport i det.

Men jeg tror på der er til mange timers underholdning. Og banerne bliver sværere og sværere. Så det er et meget fornuftigt lille arkade spil de har udviklet der.