Da jeg først gav mig i kast med Gears og War (herefter GoW), var det desværre på min gamle computer, som ikke helt kunne give grafikken den support som er krævet af spillet, men det var lige meget, for da jeg først var blevet befriet af min bedste ven Dominic Santiago, så var behovet for at komme videre, se hvad der skete næste gang og spillet i sig selv, bare gribene, og jeg kom faktisk hele 99% på PC, hvor vi jo fik lov at kæmpe mod en brumak(!), og jeg stod ansigt til ansigt med the final boss men så kom jeg ikke rigtig videre, for AI'en var ikke skarp nok til at lave de moves der var krævet, så der stoppede mit Gow-eventyr...
Sådan da... Efter min anskaffelse af en Xbox360 var der en masse spil der skulle spilles igennem, og det gik der ret meget tid med.
Men heldigvis ringer en af mine venner en dag og siger han har set Gow billigt, og han da gerne vil tage det med til mig hvis det har interesse.
Det havde det, og den interesse voksede ti-fold da jeg igen kom igang med GoW!
Endelig havde jeg en maskine hvor grafikken var designet til. Jeg havde det oppe på mit TV, der er større end min computer skærm og jeg havde lyden ud over mine dejlige højtalere, direkte i hovedet :) Så man må sige at denne gang var scenen sat til at blive imponeret.
Jeg bliver på ny befriet af Dom og jeg er klar til at genopfriske mine færdigheder som COG-soldat. Jeg har siddet i fængsel i 14 år, spærret inde på anklager om at gå imod en direkte ordre - men det var jo for at redde min egen far. Dette havde militærdomstolen dog ikke meget til overs for, og ind røg jeg. Befriet bliver jeg da the locust har angrebet igen, og mine færdigheder som soldat er til mere gavn i en uniform og med et gevær (med en motorsav som bayonet! HELL YEAH - men mere om det senre) end spærret inde alene i et fængsel der alligevel bliver sprunget i luften om lidt.
Og her er vi allerede ved første ting ved spillet, jeg synes der virker. Vil du tage en tutorial eller direkte i krig? Tager man tutorial'en så går man rent faktisk bare en omvej og gennemgår det vigtigste før man står head to head med de "gutter" man de næste mange timer vil bruge ammo på at udradere - nemlig the locust.
- Take cover!
Dom fortæller mig at jeg skal sætte mig i dækning. Og lige her defineres 50% af GoW. Du taber - big time - hvis du stormer frem og tror du kan sætte et par head shots og derved rense hele området for locust. Det kan du ikke. Lær hellere med det samme at sætte dig ned bag de store ting der ligger rundt omkring. Skyd fra dit cover, sæt dig tilbage, reaload, og skyd igen. Det lyder måske let, men det bliver bare en fast taktik og den måde spillet spilles på og det bliver aldrig kedeligt - og... det bliver ikke lettere!
Det eneste der er faren ved en måde at lave et spil med denne faste taktik er, at det er en nødvendighed at der lige er kollapset en søjle så der ligger noget man kan gå i skjul bag, eller der tilfældigvis står en forladt bil på vejen som man kan bruge som cover. Men det er kun hvis man tænker over det faktum, at man lægger mærke til det. For når man først har sparket en dør ind og finder ud af at det var udgangen til en stor åben plads, hvor der i den anden ende kommer flere locust i mod dig, end hvad godt er, så kommer der en følelse op i dig, der bedst sammenlignes med følelsen fra finalen i stoledans tilbage i 6.a, hvor man bare skulle have den sidste stol. Her skal du bare finde den bil der står forladt, eller den væg der lige står tilbage i det sønderbombede landskab - for så føles placeringen af objekter absolut ikke forceret eller som en følge af at det er noget der SKAL ligge der, snarere tværtimod - nu virker det meget frelsende at der er noget man kan gemme sig bag!
Det varierer også meget fra bane til bane og fra landskab til landskab, hvorvidt placeringen af objekter hvorved der kan tages dækning bag, er sandsynlig eller mere et produkt af en udviklers udregning om hvor fair dette scenarie skal være.
- The Locust - your sworn enemy - your worst nightmare
Locust? Hvad er det? Wikipedia er min ven! Græshopper?! Yep! Græshopper.
Jeg har endnu ikke lige fundet fidusen i at det skal være græshopper, men på den anden side... Har vi kæmpet mod græshopper før? Ikke mig bekendt.
Din fjende er ond. Han er hård, han kræver mange skud og nå ja... Så har han sine venner med. Det er, som man ville sige i 6.a, feje hold - eller som man skriger på chatten i CS "even teams!!!!11"
You are horribly outnumbered my friend.
Vi møder også nogle forskellige typer - nej de bliver ikke flinkere, de får bedre våben og lidt andet udseende.
Vi har vores standard grunt der farer frem, ligger sig forrest, og virker ret suicidal i det hele taget og det er også dem vi får pløjet flest i smadder af. Så er der en større grunt, eller drone som de kalder det, med et lidt større gevær. En sniper. En med en shotgun. Så har vi en commando agtig en, der render rundt med armbrøsten fra helvede og bevæger sig mere taktisk.
Så har vi også wretches! De er ikke så store, særlig slagkraftige eller kan tåle særlig mange skud. Men de gemmer sig de mest utænkelige steder og angriber helst mange af gangen - og derfor kan de snildt forekomme som en af de mere udfordrende fjender. For de bevæger sig hurtigere end de andre og der er flere hurtige, så der lærer man at flytte sit sigtekorn.
Og så er der jo også lige boomer'en, berserkeren, corpseren og brumak'en :D
Boomer:
Forestil jer klassens, tykke retarderede dreng bliver udstyret med det fæleste våben i arsenalet og ellers sendt i byen efter hoveder - så har I boomeren. En kæmpe der kræver usandsynligt mange skud, der ikke kan skæres i stykker med din kædesav og generelt bare er ubehagelig. Der er dog to fordele, hvoraf den ene stadig bringer et smil frem på læben ved hver møde med ham. Inden han fyrer sin kæmpe granatkaster/rocketlauncher af, skal han lige more sig med det kommende brag ved at udstøde et højt og dybt rungende: "BOOM!", som du så ret hurtigt lærer at tolke som: "Jeg skal væk... NU!"
Berserkeren:
"They are blind and so hunt by sound and smell." Må jeg have lov at tilføje at de tilmed, deres størrelse taget i betragtning, er ret gode sprintere! Hun, for ja det er nemlig en dame vi har med at gøre her, går efter den støj du laver og din lugt, sporer sig ind på dig og sætter i et infamt sprint imod dig.
Lige en ting... Prøv om du kan lade være med at stå der hvor du stod da hendes sprint begyndte, for ellers så er du færdig.
Corpseren:
Græshoppernes version af en kæmpe-edder-koppe agtig ting, møder man under jorden, og man vil egentlig gerne bare gerne væk da den vælger at hoppe ned foran dig. Jeg kan ikke skrive så meget om den, for den er ligetil. Det er en stor boss der skal klares, men hvor i alverden er sådan en tingest sårbar? Især når den kan samle sine ben foran sig og lave et helt skjold! Den udfordring vil jeg ikke afsløre her :)
Brumak:
Så I nogensinde den der tegnefilm med mennesker og dinosaurus'er der kom ud af det sammen og menneskene have udviklet sådan nogle våbensuits til de her dino'er, og så kunne menneskerne så bruge dem til at ride i krig på? Fed tegnefilm, og det ser ud til at CliffyB har set den. For det er hva en Brumak er! På PC får vi lov at kæmpe mod den, det gør vi desværre ikke på Xbox.
Men det er bestemt en værdig modstander, og jeg glæder mig meget til at se mere til dem i Gow2!
- Gentlemen, rev up your chainsaws!
Jeg vil dække ét våben her i min anmeldelse - the Lancer! Det er tilsyneladende din almindelige riffel med et tilpas stort magasin og medium styrke kaliber. But press this button down here, og du hører lyden af en motorsav. Ja... En motorsav. Og det er det! Ja vi har haft motorsav i et spil før, men... Det gør altså bare et eller andet ved spillet. Det er så ondt at have den under din riffel, og den er seriøst effektiv og efter lidt træning så har du et virkelig godt alternativ til din dyrebare ammo til at slice de her kæmpefyrer i smadder. Jeg ved ikke rigtig hvordan jeg ellers skal beskrive det, men prøv lige for jer selv engang:
Motorsav. Nærkamp. Den sidder under din riffel. Du skal ikke engang skifte mellem nogle våben. Det er med et tryk på en knap og så ellers den normale skydeknap. Hen til ham der åbenbart har en arm for meget, og så ellers bare skære-skære. Det er for fedt! Det er for ondt! Det virker, og vi vil have mere af det!
- GoW er...
Genialt. Tager man spillets hensigt i betragtning, er det genialt og gør præcis hvad det skal. Der kunne skrives så uendeligt meget mere om Gears of War, men det håber jeg andre har gjort.
Historien fungerer. Virkelig godt. Stemningen fungerer. De forskellige landskaber er vidunderlige.
Og det bedste af det hele... Her til november ik... Der kommer en 2'er!
Grafikken er fantastisk. Lyden hjælper dig i høj grad gennem spillet og ligger som et underlag du aldrig bliver træt af.
Hvad så med holdbarheden? Afhængigt af hvor sej man er, så er der mellem 7-10 timers ren campaign i det, men så er der heldigvis multiplayer, som også virker rigtig rigtig godt!
Karakter:
Gameplay 10/10
Grafik 10/10
Lyd 9/10
Holdbarhed 9/10
Så måske burde dette spil have 9 eller 9,5 - men fordi man bliver så glad for det og det bare er et gennemført sejt spil, så er det en 10'er og det er uden tvivl!
- Dingbat