Dead Rising

"Ej men... Du er altså inde i et supermarket med en milliard zombier og kan myrde dem på fantasifuld vis. Hey... Hey hvorfor går du? HEY!"
Sådan har en samtale som regel udviklet sig når mine venner og jeg har snakket om Dead Rising der var det første spil jeg spillede på min Xbox360.

Hop i skoene som fotografen Frank og flyv til en by langt væk fra alting og som kun er kendt for dets ualmindeligt store supermarked. Peber så det derefter op med en hel by lavet om til zombier og smid dem så ind i det før nævnte supermarked. Ryst så hele blandingen, tilsæt sukker og mintblade og så har du Dead Rising. Spillet er et utroligt sjovt pust på hele spille verdenen og personen der kom på ideen burde få en Snickers og et handjob da det jo simpelthen er så originalt som det kan blive. Håndsoprækning: Hvem her inde har ikke været i et stort shopping center, kigget på den iskolde skinke der lå i kølerdisken, kigget på gruppen af fulde svensker der råber og synger og så haft lyst til at tæske dem ihjel med den skinke? Jamen her har du chancen og så bliver du endda hyldet som en helt og får achievements for det.
Er der CD'er? Hvorfor ikke bruge dem som ninja stjerner? Vandgevær? Jodak! Motorsav? Hvorfor ikke? Græs slå maskine? Jeg er villig til at bære et åbent sind. Hække saks? Jojo da! Boremaskine? Det ska' jeg da ha'! Golfkøller? Uha ja! Skateboard? Ja for- Hva'? Teddybjørne? Øh hvad for noget? Kvinde taske? Kan vi vende tilbage til de blodige ting?
Ja hvad jeg prøver at sige er at alt kan bruges som våben og det er så om de kan findes dødbringende eller latterlige. Altså, klip til scenen hvor jeg dræber en zombie med et HDTV eller kvæler ham med en knagerække.

Spillet er én af dem du ikke skal tage seriøst. Du skal ikke lede efter plot twist, moraler eller den dybere mening. Nej du skal finde den første og bedste skovl og så tage et billede af en zombie efter at herr skovl og frøken zombie-hoved har haft nærkontakt i to en halv time. Men desværre har Capcom valgt at smide en halv fesen historie ind i spillet og den er du så nød til at følge. Dette betyder at du skal skynde dig rundt til tusinde forskellige steder rundt omkring i supermarkedet for at redde alle andre overlevende men tro ikke at dette er let. For der er ALTID nogle der skal redes og det er så om du har en halv time til gode eller fem sekunder. Har du brugt lidt for lang tid på den ene opgave har du bare endnu mindre tid til den anden opgave. Dette er ikke bare en udfordrende faktor men også et realistisk touch som egentlig bare burde have været smidt af helveds til for realisme ikke har noget sted i et supermarked fuld af zombier. Plus når du snakker i telefon for at få at vide hvor du skal hen og hvem du skal redde har du ikke mulighed for at slå, sparke, hoppe eller andet og bliver du afbrudt starter idioten på den anden side af røret forfra og kan de time det med at du lige står væk fra en helt vild stor mængde zombier? Næh nej. Bedst imens at man griber fat i telefonen står du omringet af zombier der IKKE har tænkt sig at lade dig flygte uden et gebis i lysken.

Grafikken i Dead Rising er virkelig god men selvfølgelig kan den ikke hamle sig op med de helt store spil som Metal Gear og alle de andre spil hvor grafikken er et must. Og lad os være helt ærlige: Ville du lægge mærke til grafikken hvis du alligevel bare rendte rundt og smækkede zombier til ukendelighed med et jernrør? Måske en smule men så skal det siges at grafikken på ingen måde er dårlig. Overhovedet ikke. Den er faktisk overaskende god taget i betragtning af hvor mange modstandere du kan finde på ét sted. Dog lagde jeg mærke til at når du ankom og første gang snakkede med en fyr kaldt Calito var alt omkring ham lidt blurry men hvis du så kiggede imellem hårspidserne på hans lange hængende hår var baggrunden helt skarp og de zoomer endda ind så denne bommert er direkte indelysende selv for en blind mand... Og det er forholdsvis rimelig imponerende.

Musikken i Dead rising er sagt med ét ord: Awesome! Der er fed rock musik til de mest hektiske kampe, stille supermarkede musik til når du bare render rundt og ser om du virkelig godt kan slå en zombie ihjel ved at kaste øl dåser i hovedet på den og så ellers fed alternativ rap musik til når du cruiser rundt udenfor i parken. Musikken er fangende og så ville det være dejligt hvis at den engelske voice acting ikke var så elendigt sykroniseret med karakterene. Jeg er efterhånden ved at være træt af at lyd siden stopper med at snakke på punkt A men karakteren alligevel bruger 3 overflødige sekunder på at bare stå der. Lydeffekterne er også dejlige. Forvent ikke den samme lyd to gange når du slår en zombie med en form for metal og så slår en anden med en anden slags metal. Capcom har virkelig ønsket at det skal være brutalt så de har virkelig ladet lydende have smæk for skillingerne når du bruget et brutalt instrument og så har de selvfølgelig sat humoren op så at når du tæsker en zombie ihjel med en tøj bamse siger den pive lyd.

Levetiden er wildcardet hos Dead Rising. For hvis du har et brutalt sind hos mig kan du spille spillet igen og igen bare for at mestre nye måder at slagte zombier på, finde nye våben og så videre men hvis du ikke kan lide sådan noget og leder efter dybere meninger ved alt så går du direkte fra punkt A til B uden "spilde" tid på at få din Zombie kill count op. Men hvad der virkelig gør levetiden anderledes er at sværhedsgraden strækker sig fra svær til direkte umulig og det er så forbundet med at dine save funktioner er stækt formindsket til fem til seks forskellige steder rundt i hele supermarkedet og for det ikke skal være løgn så hvis du dør starter du fra der du sidst gemte og ikke fra da du trådte ind i den sektion af supermarkedet. Og da det er så svært at nå fra den ene del af supermakedet til den anden på kort tid og stadig konfrontere den umulig svære boss i slutningen af dette ræs og så nå videre til det næste save point ender du med at få nervøse trækninger over alt når du for 56. gang er død og hver gang bruger en halv time på dette så begynder du som mig at hade levetiden lidt... Hvis ikke meget. Denne gemmefunktion er hvad der giver dette spil de største minuser. Det samt den stress du får for at hele tiden skulle redde mennesker over alt og stadig have tid til at nyde at slå zombier ihjel.

87½% ud af 100% En vidunderlig original juvel i Xboxens smykkeskrin.

Første indtryk: Hvad fanden kan jeg bruge en håndfuld halskæder til?
Sidste indtryk: Æd min halskæde granat kaster, biatch!