Warcraft III: The Frozen Throne

Musen er på overarbejde. Mine arbejdere løber rundt, velorienterede og klar. Dagens strabasser er ved at trænge sig på, og hele 15 huse, to barakker og én kvadratkilometer skov skal fældes, og omdannes til brugbart materiale. Hurtigt sætter jeg mine nyuddannede soldater ud i marken ledet af Arthas. Der går ikke længe før de første orker er i syne, og jeg beordre mine tropper i krig. I et virvar af skrig, sværd, økser og lysets magi, brager min mor ind på mit værelse med vasketøj. Jeg mister overblikket, og mens jeg diskutere med min mor, om hvorvidt hun skal banke på næste gang eller ej, bliver mine tropper minimeret. Og da jeg endelig får sendt min mor ud af døren og overtager styringen, så er der kun de sørgelige rester tilbage, af mine engang så stolte krigere og deres leder.

Da Blizzard første gang lavede et strategi spil, omhandlende mennesker imod orker i en dødlig krig, var hele spilverden solgt. Aldrig har jeg oplevet et univers så detaljeret, så udbredt og så dyrket. Der findes utallige bøger, artikler, internet sider osv. Der kun omhandler dette fantastiske univers, og det er med god grund.

Warcraft lll: The Frozen Throne starter, hvor Reign of Chaos sluttede. Kil Jaeden var besejret, Thrall (orkernes warchief) og Jaina Proudmoor (menneskenes leder) har sluttet fred, og alt ånder fred og ro i universet. Eller det troede man da. En hidtil ukendt trussel rejser sig, og sværger død over de naturrige Night Elves der har holdt ham fanget i så mange år. Jeg taler naturligvis om Illidan Stormrage.

Igen er spillet delt op i campains, og den første omhandler en ung vogters forsøg på at fange Illidan Stormrage for at spærre ham inde igen, koste hvad det vil.
Anden campain følger de forladte blood-elvs. De som overlevede angrebet fra the Scourge er nu under ledelse af menneskerne, som en slags tak for ikke at blive tilintetgjort. Da lederen af Blood elverne møder Illidans kommandør, Lady Vashj, giver hun dem et tilbud om at blive en del af den nye styrke under ledelse af Illidan. Dette kan Blood elverne ikke afslå da det vil give dem en ny chance for at rejse sig igen. De bliver ført til Outland hvor de hjælper Illidan med at overtage magten.
Den sidste rigtige historiemæssige campain, omhandler hvordan Sylvanas Windrunner kom til magten i Plaugelands. Og hvordan Arthas blev den nye Lich King.
Herudover er der en bonus campain, hvor man følger Rexxar, en beastmaster som kommer i besiddelse af en meget vigtig besked, der omgående skal leveres til Thrall. Dette bringer ham ud på et langt og velbalanceret Diablo Style eventyr, som virkelig fungere godt ind i det ellers meget strategy prægede spil.

Grafisk har W3: TFT ikke ændret sig meget fra Regin of Chaos. Dog er figurene blevet finpudset, og lyset er blevet meget mere dynamisk, og har man en forholdsvis kraftig pc med tilhørende fladskærm, så vil de store slag man kommer til at udkæmpe, helt sikkert få dig til at sige "woooow".

Lyden har Blizzard altid holdt på et højt niveau, og utrolig velkomponeret orkester musik nærmest indhyller dig i den meget specielle stemning, som spillet kræver at du lever dig ind i. Også lyden af to klinger der krydses, er virkelig sprød, og især når du begynder at lege med magier, så vil den sande oplevelse lukke sig op for dine ører. Læn dig tilbage, skru op for lyden, og bered dig på et brøl af vildskab og nuanceret udførsel i særklasse.

Gameplayet er det klassiske "jeg-en-gård-mig-bygge-vil-der-skal-være-store grønne orkere til". Altså bygger du en masse bygninger, der hele tiden lukker op for nye opgraderinger, våben, indbyggertal, evner, stærkere krigere osv. Det fungere strålende, og balancen mellem de forskellige "racer" er i denne omgang, blevet meget forbedret. Så nu er det ikke længere Undead der vinder konstant over Battel.net, da de i Regin of Chaos, var klart de bedste, både forsvars og angrebsmæssigt. (Helt ærligt, Death and Decay = farvel til hele din by, mens du er ude og bøffe creatures, så din helt kan blive stærkere). Heltene er klart et af de stærkeste, og sjoveste ved W3: TFT. Muligheden for at vende et slag fuldstændig, og følelsen af at gøre det, bliver bare ved med at sidde i dig, længe efter banen er gennemført, og det føles bare rigtigt.
Online delen er ge-ni-al, og spillet er alle pengene værd, uanset om du vil have historien, eller bare tvære folk fra hele europa ud med dine super online skills. Spillere fra hele verden har efterhånden lavet over 1 million custom baner, specielt designet til online/LAN gaming, og de mest populære må være: Dota, Tower defence og RPG (I alle afskygninger).

Graffik: 8
Lyd: 9
Gameplay: 9
holdbarhed: 10
Historie: 8

Er du til et godt Strategy spil, der holder formen i både singel-player, til LAN og online, så skal du ikke lede længere. WarCraft 3 : The Frozen Throne er svaret, og jeg vil gerne være din modstander.