Gamereactor Danmark. Se de seneste trailere og friske interviews fra de største spil-messer i verden. Gamereactor-siden bruger cookies for at give dig den bedste oplevelse. Hvis du vælger at fortsætte antager vi at du godkender, og er tilfreds med vores cookies-politik.

Dansk
BRUGERANMELDELSE

Stuntman: Ignition

Skrevet af: JacDG   2008-09-24

Eksploderende lastbiler, flydende lava, vanvittige køretøjer og halsbrækkende stunts, det er hvad Stuntman: Ignition byder på.

Lys, Kamera, Action! Stuntman: Ignition er spillet hvor DU skal udføre halsbrækkende stunts.

Spillet går i alt sin enkelthed ud på at du som nyuddannet stuntman, starter med at arbejde på low budget film, der har overraskende gode special effects og excentriske instruktører der råber og skriger... Nej vent, det gør de alle sammen.

Men efterhånden som du bliver bedre og får opbygget et ry som en god stuntman, åbnes der op for nye film, men da der kun er 6 film i spillet, hver med 6 forskellige scener der skal optages, og da hver scene ikke tager mere end 2-3 minutter, har karrieredelen af Stuntman, en meget kort levetid, også selvom der er nogle få og korte bijobs, såsom stuntsshows og reklamefilm, disse går ud på præcis det samme, som filmene bortset fra at det er klart sværere, da der ikke må laves så mange fejl.

Selve gameplayet, er som du sikkert forventer det, når du er blevet hyret til en film, giver din mentor, dig en lille briefing og så er det ellers i gang.
I hver enkelt scene er der opgaver der skal løses og hvis det ikke bliver gjort ordentligt eller for langsomt, fejler du stuntet, efter at du har lavet en fire-fem fejl, skal du tage scenen om, der kan dog hentes hjælp, ved at snuppe en easy mode, der giver dig flere chancer, men samtidig halvere din score.

Samtidig at der også er forskellige symboler på banen for hvor de forskellige stunts er og hvad du skal gøre. Det kan være ting som at køre mellem to modkørende biler, flyve over væltede træer eller drifte rundt i sving, og da køretøjerne er meget forskellige, og ligeledes ganske godt afbalancerede ligger der en stor udfordring i at kunne håndtere alle de forskellige biler og motorcykler, og da der som regel ikke skal mere end én enkelt lille fejl til får det hele går galt, kan du se frem til mange gentagne forsøg, hvor instruktøren kommer med de samme bemærkninger hver eneste gang, hvilket i sidste ende er utroligt frustrerende.

Desuden er der en lille og meget vigtig ting kaldet strings, stringing går i alt sin enkelthed ud på, at have stuntcomboer fra starten til slutningen på hver bane, og da der ikke er stunts hele vejen gennem scenen må du derfor tænke kreativt, for at kunne få maksimum points, og dermed 5 stjerner.

Hvis du er filmekspert, vil du også se mange sjove referencer til kendte film som, The Dukes Of Hazzard og James Bond: Die another day, og så kan du jo sidde og grine af det, mens du drøner rundt i en lille sydstatsby på flugt fra politiet i en monstertruck fyldt med ulovligt sprut.

Udover karriere moden er der også constructer challenges, hvilket går ud på, at du får et kæmpe jordområde, hvor der er nogle stuntopgaver der skal løses, du får så stillet materiale til rådighed, hvorved du så skal bygge en bane. Opgaverne skal løses på tid, det er de samme ting som i singleplayer, så du skal igen, køre mellem to modkørende biler eller stillestående objekter, køre på to hjul, drifte rundt i sving eller lave 360's i luften! Dette er faktisk rigtig sjovt da det tester dine skills som stuntman OG stunt designer, og da der er mange forskellige løsninger på hver bane vil du bliver udfordret, som gamer og som tænker!

Der også nogle multiplayer muligheder, som dog ikke fungerer helt optimalt.
Du skal du kører rundt på et film-set sammen med din ven eller en tilfældig modstander fundet online, det gælder så om at få så mange points så muligt ved at lave stunts, og hvis din modstander har gang i en fantastisk score, så kan du bare banke ind i ham og så overtager du disse points, en dejlig måde at vinde på, og det lægger da også op til hævn.
Multiplayer er sjovt, men den holder dig ikke fast særlig længe.

Grafisk får det dig ikke ligefrem til at tænke, at det her spil presser konsollen til det yderste, men tudegrimt er spillet heller ikke, den har et lidt tegnefilmsagtig look, som passer perfekt til spillet og stilen der er lagt.

Der er ikke nogle påfaldende drops i frameraten, det kan dog blive lidt kritisk når, der sker utroligt meget på skærmen, hvilket der ofte gør da dette spils formål er at skabe meget hektisk situationer, men det er stadig ikke noget der kommer til at forstyrre dit spil.
Lydsiden er ikke specielt fængende men de forskellige instruktører kan dog være sjove da de er klichér af den bedste skuffe, de er sjove og vittige bare ærgerligt at dem der indtaler replikkerne, ikke får det til at fungerer.

Stuntman: Ignition er et af disse spil, som enten får dig til at føles som gudernes gud, eller får dig til at kyle kontrolleren gennem rummet i rent raseri, desværre ligger det for det meste ved det sidstnævnte, da der ikke skal specielt meget til at det hele falder sammen, og da banerne kan være forvirrende kan du se frem til mange gentagelser, men hvis du kan abstrahere fra det og synes at plusserne opvejer minuserne, er Stuntman nok et spil for dig.

-----------------------------------------------------------------------------

Grafik: 7
Gameplay: 8
Lyd: 6
Holdbarhed: 4

+ Når det går godt er det sjovt, meget fin multiplayer, sjove genskabelser af film på en komisk måde, constructer mode, mindre loadetider, hektisk

- Alt for kort singleplayer, for lidt variation, alt for mange gentagelser, meget frustrerende dårlig lyd, ingen genspilnings værdi, hektisk

Samlet karakter: 6.3/10
1
2
3
4
5
6
7
8
9
10