Resident Evil 4 er et glimrende eksempel på hvordan en serie kan forandre sig. I gamle dage var Resident Evil en serie der udspillede sig igennem forudbestemte kamera-positioner som var lange pga. en masse puzzles og gåder samt en masse besvær med at finde ud af hvor enkelt genstand skal benyttes. På trods af det var serien ganske fænomenale og det modtog også ret fine anmeldelser.
Men det 4. kapitel er meget, meget anderledes. Det er mere et actionspil nu end et gyserspil. Det er sandelig en forandring til det bedre.
Historie: Du spiller som elite-agent Leon S. Kennedy, politibetjenten fra Resident Evil 2, og du er blevet sendt til en spansk landsby i søgen efter presidentens datter Ashley Grahams. Hurtigt finder du ud af at landsbyen er nærmest besat af en stærk parasit-art ved navn Las Plagas og at både du og Ashley har fået sprøjtet parasiten i dig. Derfor må du kæmpe for at få fat i modgiften. Spillet er 5 kapitler langt og det er godt hele vejen.
Gameplay: Spillet udspiller sig i et 3. persons perspektiv. Du kan få en masse forskellige våben til at hjælpe dig undervejs fra den belejligt tilstædeværende våbenhandler og der er en masse Ganados (zombie-agtige beboere af landsbyen som er smittet med Las Plagas-parasitet.) som du skal bruge disse våben imod. Der er også en masse andre væsener i spillet som trolde, muterede hunde osv.
Et mindre stykke tid inde i spillet lykkedes det dig at finde Ashley. Hun skal derefter følge dig resten af spillet, så du skal sørge for at hun ikke dør eller bliver båret væk af fjenderne. Hvis hun bliver grebet af Ganado'erne skal du øjeblikkeligt rede hende for ellers bliver hun ført igennem en stor rød port til helvede (eller noget i den retning.)
Du kan også kommandere rundt med Ashley med R2 tasten, men det begrænser sig til "Wait" og "Follow Me". Det betyder dog ikke så meget for det er alt du får brug for.
Desuden er der også spillets cutscener. Der en lille smule interaktivitet i dem ligesom i Fahrenheit (I Fahrenheits tilfælde var det dog ikke blot en smule). Jeg tager et eksempel: En Ganado kommer hen imod dig mens du sidder bundet på gulvet. Du må nu klikke på Firkant og X eller L1 og R1 på samme tid inden han slagter dig. Jeg var ikke forberedt på det så Leons blod blev spredt ud over skærmen. Den samme slags "reaction commands" benyttes in-game i visse tilfælde.
Lyd: Lyden i Resident Evil 4 er ganske fin. Der er matchende musik og alt der hører sig til. En masse bragende pistoler og splat-lyde. Stemmeskuespillet er heller ikke ringe. I hvert fald ikke i forhold til hvordan det var i Resident Evil 1, 2 og 3. Det eneste minus jeg kan komme på dog, er at in-game stemmerne ikke lyder helt så "high-quality" som normalt.
Grafik: Spillets grafik er sådan set ganske fremragende selvom at det hele er noget gråt i starten. Senere bliver omgivelserne mere varierede og fjenderne er hele tiden ganske veldetaljeret. Grafikken er ganske enkelt glimrende. Det eneste minus er den noget grå farve-palet der præger kapitel 1 og 2.
Holdbarhed: Spillet har en fremragende replay-value. Du kan, efter du har gennemført spillet, købe 2 ekstra våben fra våbenhandleren. Chicago Typewriter og Infinite Rocket Launcher. De koster 1000000 hver så det kræver en del spilning at få råd til disse ellers herlige våben. Desuden kan der også låses op for en "Plagas Removal Laser" som dræber parasiten i målets kroppe og kan tage alle bosser ned på et skud. Du får den ved at vinde på Professional sværhedsgraden... hvilket tog mig en evighed.
Til sidst er der en extra mode hvori du spiller som en kvindelig agent du møder senere i Resident Evil 4. Du unlocker moden når du har gennemført spillet sammen med Mercenaries mode hvor du med 5 spilbare karakterer skal forsøge at dræbe så mange fjender som muligt i 4 forskellige områder i jagten på de 5 stjerner som når de er fået med alle figurer på alle baner unlocker Hand Cannon til spillet. Noget jeg aldrig fik opnået. Gad simpelthen ikke.
Overall giver jeg Resident Evil 4 et 9-tal. Det er godt gameplay og vis bare Resident Evil 5 leverer varen som 4'eren gjorde vil jeg sandelig blive lykkelig.
Gameplay: 9
Historie: 8
Grafik: 9
Holdbarhed: 9
Overall: 9
+God action. God holdbarhed.
-Kedelig landsby.
Last Word: Spillet er et af de få spil der formår at vise mig at spil godt kan være godt uden at indeholde søde manga piger i massevis.