No More Heroes

Siden wii'en udkom har alle håbet på et spil hvori wiimoten fungerer som sværd, det ser ud til at vi må vente lidt længere. Men No more heroes formår dog stadig at lave en fed, nogenlunde varierende styring. Star Wars møder gadekamp, som var midt i en sludder med GTA (alt det, med et bizart japansk twist).

som en nutidig samurai bøjer Travis Touchdown knæene let mens hans våben hænger bagud ved hans side. så tager jeg aktion og trykker A-knappen ned. den grønne klinge farer ud af skæftet mens Travis svinger armen opad. bevægelsen vidner om det før så korte våbens enorme destruktive kraft og han er klar til nedslagtningen. hurtigt bevæger han sig fremad og rammer det første bandemedlem gentagne gange. dette foregår ved hjælp af den føromtalte A-knap. Ved at pege henholdsvis opad eller nedad med wiimoten bestemmer jeg om slaget skal være over eller under modstanderens tyngdepunkt. efter de overrumplende angreb taber modstanderen sine parader og Travis og han omgives af mørke. en orange pil dukker op på skærmen, den beder mig om at svinge wiimoten i den viste retning for at lave et afsluttende angreb. jeg adlyder og fjenden forsvinder i en sky af støv. .(tusind tak censurerede udgave der ikke må vise blod!!!) De næste par fjender forsvinder på nogenlunde samme måde, omend jeg varierer kampene med spark og slag der udføres med B-knappen. med selv samme B-knap kan jeg derefter lave wrestlingreb som ligeledes udføres med wiimoten.

Da alle fjender er kommet af dage stopper kampen og det vælter ind med penge på min virtuelle pengepung. det var en kort beskrivelse af en gadekamps-mission i spillet. den førnævnte Travis Touchdown er spillets hovedperson, en manga/animé fan, hvis hobby er at slå folk ihjel. Han har også en blakket fortid. (uuuuh den har vi ikke hørt før!) Spillets historie går ud på at da han finder ud af at han kun er den 11. bedste lejemorder i USA beslutter sig for at blive nummer 1. Og det er faktisk også kampene mod de andre lejemordere der gør spillet så fedt. de er nemlig kreativt udtænkt, og dermed både morsomme og uforudsigelige. Superhelte, teenagesamuraier og en MEGET farlig heks er nogen af dem. på trods af en god sjat selvironi kan spillet til tider dog godt tage sig selv lidt for seriøst.

noget andet som heller ikke bidrager til spillets gode sider er at man også skal tjene penge i en dødkedelig by for at kunne deltage i bosskampene. pengene skal derefter betales til arrangørene.

De kan tjenes ved gadekampsmissioner eller små jobs som at slå græs eller fjerne miner. Gadekampene er meget sjove og god øvelse til bosskampene. jeg tog til sidst i spillet stort set kun gadekamps-missionerne. de er sjove til at starte med, men i længden føles det til sidst som om at de fleste kampe bare er ens med få ændringer. (det gælder ikke bosserne!)Jobsne forsøger at gøre brug af wiimoten men det er bare ikke nok til at gøre dem interessante. man kan også bruge pengene til at opgradere sit lyssværds-katana(derfor er det jeg nævnte før grønt, til at starte med er sværdet nemlig blåt). Ellers kan man købe film, tøj eller gå i fitnesscenter eller sådan noget. udover det har man en meget stor motorcykel som man kører rundt på mellem missionerne, i længden bliver køreturene desværre bare ligegyldige, på trods af muligheder som hop og hjulspind. det at motorcyklen ikke drejer når den rammer en kant skævt forsager at man ryger lige i gulvet, hvorefter man skal vente på at travis rejser sig op og børster sig af. først derefter kan man begynde at køre igen.

og nu til grafikken! Den er grim, slut. sådan noget cellshading-animé-pjat skal være meget velpoleret for at fange min interesse.
Men overall er det et ok spil og når man mestrer kampsystemet, så er det rimeligt sjovt.