Valkyria Chronicles

Pinligt! Jeg tabte TH05 Mystic Square på Normal!!! Okay det måtte bare ud. Igang med anmeldelsen.

Valkyria Chronicles er et taktisk rollespil og selvom jeg ikke just er jordens største taktiske geni så var jeg underholdt næsten hele vejen igennem.

Gameplay: Spillets gameplay er delt op i en masse slag hvor du skal føre dine tropper til sejer. Der er masser af slag der skal gennemføres og det bedste ved det hele er at ingen af kampene er identiske. Der er faktisk meget stor forskel på dem alle hvilket giver en fremragende variation.

Desuden skal du ikke langt ind i spillet før at kampene bliver svære og indviklede. Jeg troede at Kapitel 4 var svært. Jeg tog fejl. Fra og med kapitel 7 vil et hvert fejltrin blive straffet med nederlag da dine fjender bliver dig overlegne og kun ved hjælp af snedige taktikker og forståelse for spilmekanikken kan du sejre over dem.

Især omkring Kapitel 15 og fremover vil hver eneste kamp være indhyldet i en aura af grumhed og ondskab når først missionerne bliver rigtig brutale og momizi.

Det var omkring det punkt hvor jeg mistede interessen. Ikke fordi at spillet er dårligt designet men mere fordi at jeg selv stinker til at lægge strategier. Stadigvæk fyldes man med tilfredsstillelse når kampene endelig vindes.

Som en ekstra bonus har kampene ofte et strejf af intensitet.

Desværre er det ikke all-glory. Der vil opstå cheap moments som for eksempel. Jeg kommer kørende i en tank og parkerer et sted med mit svage punkt i sikkerhed for fjendtlige tanks. Lidet vidste jeg at en fjendtlig anti-tank soldat, en lancer, lå skjult i græsset bag tanken. Noget jeg på ingen måde kunne have forudset. Han skyder sin raket-lance efter min tanks radiator og sprænger den i luften. Bang! Gameover! Det er pænt træls men på nær den slags ting er der ikke rigtig noget i vejen med spillets gameplay.

Jeg finder mig dog ikke i den slags cheaphed så det trækker ned i anmeldelsen. Dog må jeg stadig give gameplayet et 7-tal. Det havde fået højere hvis der ikke havde været de cheap-faktorer.

Lyd:

Spillets lydeffekter kan jeg af en eller anden grund godt lide. Jeg ved ikke hvorfor for de virker alle sammen temmelig kedelige men jeg synes alligevel at lyden passer så godt til spillet. Det er måske bare mig men lige fra tanks der buldrer gennem landskabet til geværskud lyder udemærket. Derudover er der ganske udemærket stemmeskuespil og det kan spilles med både engelske og japanske voice overs.

9/10 til lyd-delen.

Musik:

Dette er punktet hvor dette spil virkelig skinner. Soundtracket er ganske mesterfuldt og det passer godt til spillet hele tiden. Desuden er der ikke et eneste øjeblik uden musik pånær en enkelt fantastisk mission. Soundtracket er virkelig med til at skabe stemning under slagene og hvor den starter med at være en lys og heroisk melodi i de første slag bliver den i de senere og mere modbydelige slag erstattet med mere mørke og dystre temaer udelukkende for at skabe en stemning af at du ikke kan vinde. Fremragende simpelthen.

Jeg giver 8 til soundtracket.

Grafik:

Spillet bruger en meget særlig grafisk stil. Hver eneste frame i spillet ligner noget fra en skitse-bog. Det er som at spille en god japansk manga. Figurdesignet rammer også plet på mig da jeg er vild med cel-shading hvilket er hvad figurerne mest af alt minder mig om selvom resten af grafikken i spillet ikke minder mig det fjerneste om cel-shading.

Det hele ser simpelthen smukt ud. Mange af spillets baggrunde ligner ganske enkelt bare en tegning men det er jo også lige præcis hvad de har prøvet at opnå hos Sega.

Figurdesignet er også ganske udemærket.

Det er med andre ord en spilbar manga og det ser fremragende ud. Jeg skænker et 9-tal til grafikken.

Historie: Spillets stærkeste front. Historien. Spillet finder sted på en kontinent kaldet Europa (Det er vist lidt underligt i Danmark at opkalde en fiktiv verden Europa da det jo er det danske ord for Europe men alligevel... det er i hvertfald hvad kontinentet hedder).

Der er krig mellem to fronter. Den federale alliance og imperiet i østen. Fanget midt i denne krig ligger landet Gallia, dit hjemland, som imperiet har sat for sig at overtage.

Du tager kontrol over natur-forskeren Welkin der overtales af den lokale bager-pige til at slutte sig til militsen sammen med hende. Han bliver gjort til tankkommandant sammen med hans lillesøster Isara. Dertil kommer to generaler: Stormtroppen Rosie og Lanceren Largo. De udgør nøglemedlemmerne af Squad 7.

Historien byder på en masse interessante øjeblikke og det er spændende at se hvordan figurerne udvikles igennem død, sejr, racisme og naturligvis det pres der må opstå på soldater når de skal ud og klare de mere månesyge opgaver.

Alt i alt er historien meget interessant og Valkyria-blodlinien der spiller en afgørende rolle er et meget interessant middel i denne alternative krigshistorie. Jeg skænker et 9-tal til historien.

Overall: Spillet tog mig omtrent 40 timer at gennemføre. Der er masser af spilletid i spillet og det meget sansynligt at du får lyst til at spille spillet igen. Jeg kan anbefale Valkyria Chronicles til alle der har en PS3.

Gameplay: 7
Grafik: 9
Lyd: 9
Musik: 8
Historie: 9

Overall: 8/10

+God variation. Glimrende musik. Flot grafik. Fremragende historie. God sejrsfornemmelse efter et svært slag.

-Spillet indeholder nogle smertefuldt unfair punkter. Men det kan meget nemt skyldes min manglende erfaring indenfor taktiske spil. Cheap moments.