Dansk
BRUGERANMELDELSE

Fallout 3

Hvad skulle jeg tage for et? Der var de 5 højest placerede spil på min ønskeliste, og så havde jeg kun råd til 1....hvilket også er fint nok. Jeg tænker og giver mig til sidst i kast med en spil-genre jeg aldrig har prøvet før. Okey aldrig og aldrig, dog har jeg prøvet RPG før, men aldrig et som dette spil.

Starten tiltalte mig. Du starter som en baby, vokser op, og mens dette sker lærer man de mest basale, for ikke at sige, alle de ting man senere skal bruge i spillet. Der går dog ikke længe før jeg med mine S.P.E.C.I.A.L.'s sat sammen er klar til at begive mig på eventyr i dette spil.

Selvom jeg ikke følte decideret ubehag for starten af spillet, syntes jeg stadig der manglede noget. Virkede tom og monoton, men sådan er det efterhånden med tutorials, ligemeget hvor godt skjulte de er. Måske var det mit action-skrigende gen som skreg på fjender i massevis som skulle skydes til ukendelighed, men fjender i massevis var der ikke. Dog skete der noget på det sted hvor man finder ud af at ens far er stukket af fra Vault 101. Et underjordisk beskyttelsesrum som i de sidste 200 år har huset de overlevende fra de atombomber, som på under en time forvandlede hele USA, hvis ikke HELE VERDEN til et ødelagt landskab. Men ja, din far er undsluppet, og du beslutter at følge i hans fodspor. Det er i dette øjeblik; det øjeblik du sætter din fod uden for Vault 101, at jeg begyndte at blive virkelig interesseret i dette spil. Et blændende lys, og så bare en stor verden som åbnede sig for mine øjne. Men ja, story must go on, så jeg fulgte mine anvisninger og kom til byen Megaton, en by opbygget af rester fra flyvemaskiner, som så er bygget rundt om en atombombe, der på besynderlig vis ikke detonerede.

Historien vil jeg ikke sige så meget om, på grund af det faktum at den er bedst fortalt når man selv er en del af den. Men ikke nok med at der er en hovedhistorie-del, der er også så meget at opleve ude i "the Capitol Wasteland" i form af små underhistorie. Nye quests, steder, våben og så meget at det vil fylde mange hundrede A4-sider at beskrive. Allerede nu er 1 ting dog slået fast. Dette spil byder på stort set uendelige oplevelser. Ikke nok med at jeg skulle blive totalt opslugt af de forskellige quests i spillet, men alt hvad man møder af monstre og landskaber er mildt sagt fantastisk. At se en verden sønderbombet, fyldt med radioaktivitet og intet "grønt" er forbløffende og kan til tider sætte tanker i gang, om at der bare skal et tryk på en knap til, før menneskeheden er så godt som udryddet.

En ting som jeg hurtigt måtte erfare er de mange forskellige bugs der er i spillet; men hvad mere kan man forvente af et spil den størrelse? Et andet problem som jeg dog havde håbet de kunne have gjort noget ved, er den genbrug af stemmerne som der er i spillet. Du kan ved 10 forskellige personer i spillet opleve en og samme stemme, dog med varieret dialog. Værst er det dog ved de såkaldte Ghouls, som har 2 stemmer; en for mandlige og en for kvindelige. Dog er der nogle karakterer som har en unik stemme, og en af dem jeg holder mest af, er klart faren til den person man spiller som. Hans stemme sætter virkelig en i vild jagt efter ham, bare for at hører ham tale igen. Man falder nærmest pladask for hvordan han faktisk lever sig ind i rollen.

Graffiken har jeg snudset lidt til før og den må siges at være god, ikke über, men heller ikke dårlig. Især er det fascinerende at se et monster få skudt armen af, eller begge ben grundet en eksplosion, eller et velplaceret skud. Også fascinerende er det at skue ud over det øde landskab, eller at gå rundt i en totalt smadret by. Dog må det siges at grafikken kan gå hen og blive meget grumset og monoton, men den er perfekt til at skabe præcis den stemning som passer til universet.
Men spillet er et RPG, så der er mange muligheder for at "lave" sin person. Dreng, pige? Morderisk eller guds lille engel? God til eksplosioner eller god til at overtale folk? Alle disse muligheder, og flere til gør hver især at spillet formes anderledes. Det gik mig dog tit på, at jeg måtte vælge mellem 2 perks, og så kun kunne vælge en. På den anden side er det jo fint, da det på den måde kan få mig til at starte forfra og opleve det hele igen.

Musik er der ikke så meget af i et uciviliseret land, men dog er der nogle radio-stationer, hvis signal man kan opfange og høre på. Især Galaxy News Radio er værd at høre på, da DJ'en altid beretter om ens handlinger. At blive svinet til, eller sat som et symbol for fremtidens frelse er virkelig sjovt at høre til.

Men hvad gør man når der stadig er meget at fortælle, men man har allerede skrevet en del?. Jeg aner det ikke. Det hele skyldes jo i bund og grund at spillet er af den størrelse at der altid er noget at fortælle om det. Man vælger præcis hvordan man vil håndtere de forskellige situationer, man kommer ind i, på og det er noget som har sat sit præg på mig. Det er en af grundende til at jeg stadig bliver ved med at søge tilbage til spillet når jeg keder mig. Selv mens jeg er i gang med andre spil, som jeg har det med at spille færdigt, kan jeg stadig slukke, for derefter at sætte Fallout 3 i maskinen. Men ja, som der skrevet står længere oppe, så er der mange fejl i dette spil. Nogle større end andre. Spillet kan på en eller anden måde sætte sig fast som i at den tror den spiller videre, selvom man ingen vegne kommer, og så kan den til tider bare fryse fast.... Selvom de to ting lyder meget ens, så mener jeg med det at i problem nr. 1, at man måske gør noget i en samtale o.l. for derefter ikke at kunne komme videre i spillet efter et stykke tid, hvorimod problem nr. 2 siger sig selv.

Men ja, spillet her har vist mig den gyldne port til RPG, og jeg må sige at jeg med mine mange timers spil stadig ikke få helt nok af det. Selv med sine problemer, kan jeg bære over med det pga. stemningen, grafikken, og lyden af vinden som uforstyrret blæser gennem det der engang var Washington D.C.

Brugeranmeldelser19
Samlet karakter: 9/10
1
2
3
4
5
6
7
8
9
10