Gamereactor Danmark. Se de seneste trailere og friske interviews fra de største spil-messer i verden. Gamereactor-siden bruger cookies for at give dig den bedste oplevelse. Hvis du vælger at fortsætte antager vi at du godkender, og er tilfreds med vores cookies-politik.

Dansk
BRUGERANMELDELSE

Resident Evil 4 (2004)

Skrevet af: toa_boa   2007-08-21

Endnu en tidlig lørdag morgenstund er blevet tilbragt foran TV'et i stuen med kaffe, nunchuck, wiimote og RE4 - et par timers ro til at nyde CapCom's sublime horror-eventyr, mens resten af familien sover sødt og intetanende.

RE4 er designet uhyre smagfuldt, med en scene, der fordrer uhygge og indlevelse fra brugere. Alt virker nøje gennemtænkt, lige fra de detaljerede og smukke baner, placeringen af save-points og de ekstremt blærede bosser. Alt i alt emmer RE4 af en idérighed, som får mange andre spil til at blegne ved sammenligning.

Spillet er baseret på et klassisk: udforsk, skyd, hent og bring design - HalfLife på halv hastighed. Gameplay'et er fint pacet med skift mellem agressive skydescener og lidt langsommere udforsknings sekvenser, hvor man kan få pusten og nyde de flotte kulisser. Spillets fine mini-spil, inducerer tiltrængt variation, i et spil hvor hovedparten af tiden går med "løb og pløk"-baner. Kontrollen med nunchuck og wiimote er forholdsvis uproblematisk og givet spillets forholdsvise langtsomme pace, så er det en fornøjelse af udforske RE4's verden med Nintendos nye kontrolmetode. Sammenlignet med Call Of Duty 3's sørgelige brug af wiimoten som muse-erstatning, så er RE4's metode nærmest en lille velsignelse.

Historien er fint fortalt i små bidder via cutscenes og diver noter der findes rundt i det kæmpe spilverden, og danner en god ramme for et spil med super stemning - modsat f.eks. Dead Rising, tager RE4 sig selv lidt vel alvorligt fra tid til anden, i bedste klassiske RE stil.

Grafik: 9
Lyd: 10
Gameplay: 10
Holdbarhed: 8

Sammenlignet med de andre next-gen konsoller, bliver det endnu en gang tydeligt at Wii'en er fanget i sit "GameCube plus smart controller", men RE4 er trods alt det første Wii spil, hvor jeg ikke sat og ærgede mig over konsollens tekniske kapacitet sammenlignet med dens konkurrenter.

Endnu et GameCube spil på Wii'en, som overgår alle de 'rigtige' Wii spil - RE4 og Zelda er de 2 eneste Wii spil til dato som bør befinde sig i din samling.

Brugeranmeldelser14
Samlet karakter: 9.5/10
1
2
3
4
5
6
7
8
9
10