Dansk
BRUGERANMELDELSE

Super Smash Bros. Brawl

Super Smash Bros. Brawl er et fightingspil, som lader dig spille som flere forskellige figurer fra Nintendos forskellige populære serier. Det har inkluderet et platformssystem, som gerne skulle kunne fungere for den enkelte spiller.
Super Smash Bros. Brawl er det seneste spil i Smash Bros. serien, og Nintendo har tilføjet ekstra egenskaber og givet spilleren flere muligheder for at spillet skal have en større holdbarhed.

Spillets regler er meget simple. Man skal slå min modstander(e) ud af banen og selv prøve at blive på kamppladsen. Hver figur har sine effektive angreb, som kan uddele nogle tæsk og give spilleren en sejr. Istedet for den sædvanlige livsbar man ser i de fleste kampspil, vises der hvor mange procent figuren har fået. Man får procent ved at blive tæsket, og jo flere procent man har, jo længere kan man flyve væk når man rammes af et angreb.

Der er et rimeligt antal af figurer at vælge imellem, og de fleste figurer er helt unikke med hver deres styrker og svagheder. For eksempel er Bowser (Marios ærkerival fra Super Mario serien) stor, stærk og tung. Han kan nemt rammes af angreb og har ikke mange hurtige angreb, men er til gengæld utroligt stærk og burde nemt kunne få slået en figur ud.


Først og fremmest vil jeg påpege hvilke egenskaber Brawl har, som de gamle spil (Melee og det første spil som bare hed Super Smash Bros.) også havde. Classic mode til en spiller, som vil føre dig igennem en række kampe og specielle udfordringer, hvilket til sidst vil sende dig til banen "Final Destination", hvor du skal slås mod en gigantisk handske med rimeligt specielle evner.
Multi-Man Brawl (tidligere kaldt Multi-Man Melee) vil sætte dig op imod mange fjender i større bølger, som du skal forsøge at overleve. Der er forskellige slags udfordringer, såsom "Endless Brawl", "100-Man Brawl" og den utroligt udfordrende "Cruel Brawl".
Der er også "Events", som vil give dig nogle opgaver der skal løses under forskellige omstændigheder. For eksempel skal du prøve at klare figuren Kirby inden i begge lander på et luftskib, eller også skal du klare nogle kampe under udfordrende omstændigheder.

Men den vigtigste (og bedste) del af det hele er selve "Vs. Mode" hvor man egentlig bare kæmper mod en valgt modstander og prøver at vinde kampen. Man kan ændre hvilke våben som skal hjælpe én i kampens hede, hvor nemt man skal kunne dø og om man skal kæmpe med liv, under tid eller prøve at få fat i så mange penge som muligt.
Figurer bliver valgt, baner ligesådan, og kampen starter. Det er et simpelt system som alle, som har spillet de tidligere spil, kender.

Nu hvor jeg har forklaret de få egenskaber, vil jeg nu forklare hvor godt spillet er gennemført.

Lad mig sige det med det samme. Super Smash Bros. Brawl er fokuseret på at alle skal kunne spille med. Derfor er det aldrig helt sikkert hvordan kampen vil foregå. Hvis du er i gang med at oplade et såkaldt "Smash-Attack", vil der med en større eller mindre sandsynlighed komme en bombe foran dig lige ud af det blå. Banen kan slå dig ud hvis du ikke koncentrerer dig nok om din figurs omgivelser. Nogle figurer meget nemme at kontrollere og desværre også meget dårligt balanceret. Der kan blive bandet eller grint. Dette kommer meget an på personen. Men dette er et større problem hvis man spiller spillet for at konkurrere, hvilket ødelægger det lidt, siden spillet faktisk er meget baseret på konkurrence.

Super Smash Bros. Brawl har også fået wi-fi connection, hvilket vil lade dig spille med folk over hele verden. Desværre er der høje restriktioner og du kan kun vælge nogle få "modes" såsom stock og coin. Men du skal have registreret en "ven" med de noget omtalte "Friend-Codes", som Nintendo inkluderede som et dårligt system der er lavet for at børn ikke skulle kunne spille med folk som kan misbruge deres tillid eller andet. Det ville ikke være et større problem, hvis bare Nintendo ville lade en vælge frit når man kæmper anonymt over nettet.
Desuden er der meget tit en slags "delay" i kontrollen når ens forbindelse skulle være en smule dårlig, hvilket svarer til hvis man skulle op imod en som var i Amerika eller Japan.
Det vil ofte ødelægge ens evne til at spille spillet ordenligt og kampen kan gå hen og blive kedelig.

Desuden har Nintendo denne gang fokuseret på en "ny" spille-mode i Brawl, hvilket de kalder "Subspace Emmissary". Den er meget ligesom Melees "Adventure-Mode" som gav dig lov til at gennemføre baner i bedste mario-stil. Denne gang er det ikke meget anderledes. Nintendo har til gengæld givet en slags historie som man kan gætte sig til når man ser de mange mellemsekvenser Nintendo kaster i hovedet på en mens man kommer videre i de forskellige baner. Der er mangel på dialog og historien kan gå hen og blive forvirrende for den enkelte person. Desuden, på trods af deres mange forsøg, bliver historien meget monotom og kedelig, og man kommer højst sandsynligt ikke tilbage når man har klaret historiens uoriginale skurk.

På trods af disse ting, er spillet faktisk meget gennemført, siden Vs. kan blive utroligt underholdende hvis du kan spille det sammen med en ven. Men det bliver først en oplevelse hvis du kan spille det sammen med 3 venner og i straks begynder på jeres banderi og derefter ler ad de sjove afslutninger på kampene.

Desuden har Nintendo givet dig muligheden for at kunne lave dine baner (dog også med en del restriktioner) hvilket gør spillet svære at blive træt af. Du kan se frem til mange sjove oplevelser. Men hvis du ikke lige har kreativitet, kan du også downloade en daglig bane, som er lavet af en person fra en anden Wii.


Grafik: 8/10
Meget detaljerede figurer og godt banedesign. Man skal undersøge overfladen godt og grundigt for at se polygonerne. De er der dog.

Lyd: 9/10
Et utroligt godt soundtrack med mange af Nintendos klassikere. Dog er stemmeskuespillet for visse figurer mækværdigt.

Gameplay: 7/10
Lever ikke helt perfekt op til sin dybdegående kontrol, og spillet er ikke særligt godt balanceret. Men hvis man bare vil spille spillet for at have en sjov aften med snacks og lidt banderi, er dette et godt valg.

Holdbarhed: 10/10
Der er noget for enhver, og masser af ting man kan vinde. Mange figurer og næsten uendelige kombinationer af baner og våben giver dig næsten altid en ny kamp hver dag. Desuden kan man altid finde sine venner over nettet hvis man ikke lige er på besøg.

I alt: 8/10
Super Smash Bros. Brawl er en god opfølger til Melee. Der er dog visse fejl som man kan blive en smule ked af. Heldigvis ødelægger det ikke de gode sofastunder man kan have med venner og famillie.

Samlet karakter: 8.8/10
1
2
3
4
5
6
7
8
9
10