Dansk
BRUGERANMELDELSE

Bionic Commando: Rearmed

Bionic Commando var originalt et spilhit til den gode gamle NES konsol, og har nu fået en makover af de helt store, således at spillet passer bedre til nutidens gamere, og er nu kaldt Bionic Commando: Rearmed.
Plottet er for mig ligegyldigt, da det er et arkade spil. Fik fat i noget om at man skulle redde en eller anden fims fra en eller anden ond gut. Works for me. Bare giv mig nogle fede våben og baner samt en røvfuld blærede bosser så er jeg tilfreds du! Så lad os skippe til det vi alle vil vide noget om: gameplay.

Dit våben består af en pistol, der senere kan opgraderes til diverse ting så som laserpistol og bazooka man selv kan få lov til at styre missilen på. Du får også granater. Fun all around, men hvor BC: Rearmed virkelig skiller sig ud fra andre sidescrollers er brugen af dit primære våben der er din bionic arm. Med den kan du svinge dig rundt i banerne og gribe fast i tønder, for derefter at kaste dem på dine fjender plus en masse andet lir senere hen, så som at kunne gribe fat i selve modstanderen og kaste ham til langbortistan.

At svinge sig rundt kræver øvelse i starten, men heldigvis er der træningsbaner der hurtigt får din indre swinger sluppet løs, og så begynder BC: Rearmed virkelig at blive underholdende.

Mht. multiplayer er det med stor neder i mit hjerte at kunne observere, at der ikke er online co-op. Dog er der mulighed for at spille co-op lokalt, men jeg kan ikke helt ryste tanken af mig at hvis BC: Rearmed blot fik lidt mere development tid, så ville online co-op havde blevet en realitet.

Af et XBLA spil er dette en perle af de helt store. Ikke nok med at Bionic Commando giver fans af det gamle NES spil en ny, men stadig autentisk oplevelse især mht. banedesign og gameplay. Men Rearmed giver også folk der er nye til Bionic Commando et spil der føles friskt på alle leder og kanter både når vi snakker banedesign og gameplay men også når der er tale om træningsbaner, sværhedsgrader (easymediumhard), og ikke mindst den nye comic/cartoony stil, der på alle måder gir Rearmed den rette udstråling.
Spillet er gennemført, forfriskende originalt, og meget tilfredsstillende.

Samlet karakter: 9/10
1
2
3
4
5
6
7
8
9
10