HADOUKEN!!
Jeg er ked af at sige det. Men jeg har aldrig spillet et street fighter spil før dette her. Eller. Jeg har svage minder om muligvis at have prøvet det hos nogle venner engang. Derfor skulle man tro, at nostalgien overhovedet ikke kunne fange mig da jeg valgte at bruge 1200 microsoft point på det her spil.
Man skulle ikke tro at jeg ville kunne lide dette her spil, da det efter sigende skulle være hundrede procent fanservice. Jeg kunne heller ikke lide det i starten. Kontrollen var for "oldschool", og AI'en var alt for advanceret. Jeg spillede det i et kvarter og lod det være i en uges tid.
Efter kort tid begyndte der en summen på nettet vedrørende et kommende Street Fighter IV. Jeg tænkte at siden CAPCOM har gang i en direkter fortsættelse efter så mange år med remakes og remixes i dynger, så må der være noget om snakken. Jeg tændte maskinen igen, og lagde nogle timer i mit spil igen. Og ganske rigtigt. Spiloplevelsen blev bedre. For blandet med at man lærer controlsne og teknikken progressivt mens man spiller flere og flere kampe, så øges nydelsen af spillet proportionelt med ens evners stigen. Det er også en velkommen tilføjelse, at onlinedelen fungerer uden lag overhovedet. Jeg spiller det tit med venner både on- og offline, og hver gang er oplevelsen den samme. Skide fedt!
Udover gameplay er der også en meget flot præsentation (2D i HD!!) og et kanont soundtrack, og dette gør også en kæmpe forskel.
Hvis du er vild med fightere er dette et must til din samling. Det er den slags spil som man altid kan vende tilbage til, og især hvis man får en ven på besøg som lige skal ha' smæk.