Dansk
BRUGERANMELDELSE

Gears of War

Skrevet af: sofuz   2009-03-23

Lyden af brandene benzin, og følelsen af svovl, vækker tårer i mine øjne. Et adrenalin sus ulig noget andet, får gåsehuden til at rejse sig over hele min krop. Geværet ligger tungt i mine arme. Det ryster af vrede og energi, og mens jeg skærer mig vej gennem kroppen på en Locust soldat, spredes et smil på min mund. Blod, indvolde og knoglerester kaster sig mod mit ansigt, og farver min rustning rød, og jeg nyder det. Locust soldaten falder sammen i adskillige blodige kødklumper. Jeg slukker for min motorsav, og tager ladegreb. Mit blik løftes fra jorden, og min tunge krop løfter geværet til sigte. Jeg hvisker, "nice", og tømmer mit magasin ud i ansigtet på en flok blodtørstige locustsoldater.

De besvarer ilden, og lyn hurtigt finder jeg dækning bag en bunke smadrede murbrokker. Jeg svinger en stor morgenstjernelignende granat, mod mine fjender. Den lander perfekt, og jeg hører dem skrige skældsord efter mig, før deres indvolde bliver sprængt ud over slagmarken. Jeg må rykke tættere på, og jeg forlader min dækning. Projektiler rammer mig fra højre og venstre, men de bider sig ikke ordentlig fast. En ny gruppe fjendtlige locustsoldater ligger længere femme, og gør deres bedste for at uskadeliggøre mig. Det samme gør jeg mod dem. Jeg har ingen medfølelse med Locustsoldaterne, og det er der heller ingen grund til. De ligner væsner fra dit værste mareridt, og med deres bizarre og brutale form for krigsførelse, er der heller ingen grund til medfølelse.

en grå - sort hud dækker hele deres krop, og hele vejen ned af ryggen, ligger et tykt lag brune skæld. De er utroligt hårdføre, og der skal adskillige kugler og granater til, for at slå en Locustsoldat ihjel. De er som små ulækre kakerlakker der bare ikke vil dø, lige gyldigt hvor meget man tramper på dem, bare i kæmpe format. De er muskuløse og skræmmende at se på, og med deres sylespidse hugtænder og gigantiske overarme, er man glad for at man ikke er i Marcus Fenix sted.

Marcus har siddet i fængsel i mange år. Man får ikke den direkte grund til hans fængselsstraf, men man finder ud af at hans far har været grund til det. Locustsoldaterne kommer fra jordens indre, og Marcus bliver sat fri for slå så mange af dem ihjel som muligt. Historien er ikke sublim, men det har ikke nogen betydning, og det ville også virke overfladisk i et spil som Gears of War. Du rykker direkte ud i action, og bliver hurtigt sat sammen med et hold loyale og trofaste soldater. Sammen kæmper i mod de frygtelige Locust, og de mest intense og actionfyldte kampe du nogensinde har prøvet, venter dig.

Action sekvenserne føles så ægte og intense, at man næsten kan lugte sveden fra Marcus, og mærke blodet der kaster mod hans ansigt, når han splicer en Locust i to, via sin kædesav. Kampene er utroligt godt skruet sammen, og der er noget over dem, som der bare ikke kan sættes finger på. Det hele er utroligt voldeligt, men stadig rummer det en stærk satire, da de hårdføre marinesoldater råber skældsord og dumme kommentarer efter i hinanden, midt under de pressede krigssituationer. Du er udstyret med et af tidens, efter min mening, absolut fedeste våben. Et gigantisk maskingevær der kan rive alt fra hinanden, hviler tungt i dine arme. Samtidig er det udstyret med en benzindreven kædesav, til nærkamp. Kædesaven fungerer helt utroligt godt, og det giver et fantastisk sus gennem kroppen, at blænde en locust soldat, som er kommet lidt for tæt på, med dette hugtands belagte monstrum. Kædesaven er et uundværligt redskab, da kampene tit forgår inden for meget korte distancer, hvilket er med til at give en realistisk følelse af krig og vold.

Når du kæmper for dit liv, og tonser rundt blandt forskellige former for dækning, er der ikke meget tid til at kigge på omgivelserne, men gid der var for det er gudesmukt. Du befinder dig i en by, der ligner et gammelt bombet Prag, fyldt til randen med psykopatiske Locustsoldater. Alt er animeret med en sådan finhed og elegance, at der nærmest ikke kan sættes en finger på noget. Bygninger, vægge og køreredskaber er alle dekoreret med små lækre detaljer, som man normalt ikke ville ligge mærke til i et spil, men gør her, da det er så smukt.
Når du bevæger dig ser det helt rigtigt ud, og den måde du kaster dig mod en mur, eller trækker dit gevær på, er så lækkert lavet at det nærmest giver tårer i øjnene.
Locustsoldaterne er animeret på så høj grad at de nærmest ser ægte ud, og de forskellige former for fjender og monstre, har alle deres helt personlige design, som gør dem til nogen af spil historiens mest unikke karakterer.

Gameplayet er helt unikt, og coversystemet som gør det muligt at tage dækning bag ALT, trækker spillet op på et helt nyt level. Jeg er vild med styringen af Marcus, og man kan simpelthen dreje og vende ham præcis som man vil, uden de mindste problemer.

Det tog mig 7 - 8 timer at gennemføre spillet, hvilket er fint, men ikke helt langt nok. Dog er der en super fed boss til sidst i spillet, som tager en del forsøg at klare, hvilket er med til at give spillet en hvis genspilningsværdi. Jeg har ikke længer xbox live, men om en måned kommer jeg på, og så skal der spilles online. Alt det positive jeg har hørt om multiplayeren, får mig til at glæde mig helt utroligt, hvilket trækker holdbarheden super højt op.

Gears of War er lavet i 2006, og grafikmæssigt og gameplaymæssigt, ligger det højt over mange af de spil der udkommer i dag. Lyden fra når du starter din motorsav, og kører den gennem kraniet på en hjælpeløs Locust, giver dig gåsehud og åndenød, og den utroligt kraftige brummen der kommer fra dit gigantiske våben, lyder utroligt ægte, og det føles som om man selv kan mærke smerten fra hver en kugle som sendes brandene ud gennem udløbsrøret. Jeg har et at sige til alle xbox ejere som ikke allerede ejer dette pragtstykke af et spil: Køb det, køb det, køb det! Det er et af de bedste spil jeg nogensinde har spillet, og det overgår 2'eren med længder. Der er noget over det som ikke kan beskrives, men man bare ved, er der. Man kan virkelig mærke al den kærlighed som er lagt i spillet, og de følelser som udviklerne har ført videre til spillerne, gør dette vidunder spil til et rent kunstværk.

Grafik 10/10

Gameplay 10/10

Lyd 9/10

Holdbarhed 9/10

Brugeranmeldelser31
Samlet karakter: 9.1/10
1
2
3
4
5
6
7
8
9
10