Infinite Undiscovery

En historie kan blive fortalt på mange måder. Den man være skrevet ned i en tyk bog uden et eneste billede til at mætte øjnenes længsel mod et glimt af iagttagelse i denne så vidunderlige beretning. En anden måde at fortælle en historie på, er at fortælle det højt for andre... selv en ringe fortælling kan blive god, bare man fortæller den rigtigt,.. alt handler om at få sin lytter til at leve sig ind i den lille verden man skaber for dem.

Ja, det lyder alt sammen så smukt... og nu tænker du sikkert,,.. hvad havde det der lige med Infinite undiscovery at gøre? - tja... på overfladen har det intet med spillet at gøre... men kom hid kom hid, og lad mig fortælle dig beretningen om en verden du sent vil glemme...

-||- Okai, egentlig har jeg ikke tænkt mig at lave min anmeldelse af Infinite undiscovery som et epic eventyr, med beretninger om drager, alfer og talende hunde... men bare gøre det på ganske almindelig vis... eller lidt epic skal der nok komme over det hele(?).. -||-

Det hele begyndte langt, langt, langt nede i mørket, i en fangekælder... Capell var hans navn... Hvad lavede han der? - og hvordan kommer han ud derfra?
....En lovende start? Eller... Egentlig fangede den mig ikke rigtig, faktisk syntes jeg den var plat... og så da Aya kom ind i billedet... NO WAY... jeg troede ikke at det kunne bliver værre, men jo selvfølgelig gjorde det, det...

I starten var jeg mere end bare kritisk med hvad Infinite Undiscovery angår, men nu elsker jeg spillet, på godt og ondt...

Jeg vil egentlig ikke komme ind på så meget med selve historien, da jeg ved med mig selv at jeg så kommer til at ødelægge det for folk der ikke har prøvet det endnu... så ... lad mig begynde på min anmeldelse....

Grafik:
Selve hele grafikken er i og for sig god nok, ikke det værste jeg har set. Landskaberne er ualmindelig smukke og detaljeret. Nogen gange kan jeg dog godt undre mig over hvorfor de ikke lige har gjort mere ud af grafikken i start-, mellem- og slutsekvenserne. Normalt syntes jeg det er rart, når man kan se en forskel på grafikken i in-game og sekvenserne, da det så efter min mening, er det der sætter prikken over i'. Hvilket også viser at man virkelig mener at alt i spillet skal være perfekt. Med dette mener jeg dog ikke, at der ikke er brugt meget tid på grafikken og at spillet er halvhjertet lavet, da jeg ikke er af den opfattelse. Men, men, men, det ville bare have gjort at i hvert fald slutningen på spillet ville ha' været meget smukkere end den i forvejen er.

Gameplay:
Før jeg fortæller om gameplayet vil jeg lige påpege, JEG HADER DET. Selv efter flere timers spil og flere hundrede kampe, irritere det mig stadig så meget. En af grundene til at jeg ikke så godt kan li' gameplayet, er nok, pga. mine forventninger var i øst, hvor systemet er bygget op så det passer til vest. Godt nok havde jeg ikke regnet med et turbaseret spil, hvilket dette spil i hvert fald ikke er.

Når det så er sagt, vil jeg dog også pointere at selve styringen af karaktererne i spillet er helt i top, intet kritik der.

Hvis man så skal sige noget helt konkret om in-game systemet, vil jeg også sige at det fungere meget godt. Du skal ikke indstille dine personer til at kunne heale, eller genoplive andre når de dør, nej det gør de helt af sig selv, hvilket har hjulpet mig en del igennem spillet. Hver person har så deres speciale, som fx Michelle er den bedste healer, Aya er god at have med, da hun er den eneste med en bue, og Sigmund og Edward er bare gode fordi de er stærke.

Noget andet jeg også syntes er smart lavet, er, at på nogle tidspunkter i løbet af spillet, skal man sætte hold (normalt spiller man kun med et hold i spillet som består af 3-4 karakterer, alt afhængig af om man vælger at tage Gustav med på sit hold eller ej, da han gælder for 2.). Denne funktion med de flere hold, gør også at de andre karakterer lvl'er hurtigere, og de items de finder får man så også. Denne funktion med flere hold er også god i kampe.

Det sidste i gameplayet jeg vil snakke om, er hovedpersonen Capell's fløjte. I starten irriterede det mig at man skulle bruge den for at finde hemmelige gange, så man kunne komme videre i spillet, men som tiden gik, lagde jeg mere og mere mærke til om der var en velkendt 'her-er-en-skjult-ting'-lyd i nærheden, hvorefter man intenst ledte efter den skjulte gang/kiste/item. Og at man så på et tidspunkt også skal bruge fløjten til at gøre 'usynlige' fjender synlige i spillet, tja, i begyndelsen irriterende, men ikke noget der ødelægger noget ved spillet.

Lyd:
Baggrunds musikken er smuk og ikke noget man decideret bliver sindssyg af at lytte til i længere tid. Og de melodier Capell kan spille, er nu heller ikke værst.

Noget der så kan irritere mig, er at stemmerne er dårlige, og de passer ikke til mundbevægelserne.
De første mange timer irriterede det mig også noget så frygteligt, at Capell, Aya eller en af de andre råbte et eller andet i kampene, men til sidst lagde jeg ikke mere mærke til det mere.

En lille sød detalje der så er ved at de siger noget i kampene er, når man trykker 'y' aka 'heal' så siger Capell "did you heal them?" hvor så healeren enten siger "okay" hvis nogen af karakterene mangler liv, men hvis de ikke gør, siger healeren "no way!".

Holdbarhed:
Selve holdbarheden er fin nok, det ikke fordi det tager vildt lang tid at gennemføre det. Historien halter lidt til at starte med, men som timerne går, og desto mere man får at vide om de enkelte personer, desto bedre kommer historien til at passe sammen.

-||-

Grafik: 9
Gameplay: 7
Lyd: 7
Holdbarhed: 8

+ Grafikken.
+ Historien(?) + personerne er egentlig okay nok.
+ Opdelingen af hold.
+ personernes specielle evner.

- stemmerne.
- starten af spillet.
- kampsystemet til et vist punkt.

Alt i alt er det et spil med mange overraskelser, som jeg i hvert fald vil anbefale.
Det har fået mig til at græde og være trist i flere dage, men det har også bragt et smil frem på mine læber.

Med en lille tåre i øjenkrogen og et sørgmodigt suk sagde jeg farvel til mine kammerater i den krig, man aldrig havde troet skulle ende.

Der havde været mange ofre, mange man har måtte tage afsked med, mange nye venner.. men vigtigst af alt, mange gode minder..