Anmeldt på pc med følgende specs -
HD 4870 OC
Core2Duo E8400 OC
4 GB ram
Windows XP
1680 x 1050 skærmopløsning
Spillet kørte klippestabilt med 60 fps
Wanted - Weapons of fate er et third person shooter spil baseret på action-thriller filmen Wanted og tager tråden op efter filmens afslutning.
Spillet er udviklet af svenske GRIN der også stod bag Ghost Recon Advanced Warfighter 1 og 2.
I spillet Wanted - Weapons of fate, er det din opgave som helten Wesley Gibson at hjælpe din moders mordere i graven. Jeg antager at det ville hjælpe hvis man har set filmen. Historien forekommer rodet og usammenhængende for mig, som ikke har set filmen.
I starten af spillet bliver din mor skudt, holdende sit barn i armene. Dette spædbarn er dig. I løbet af spillet forekommer der nogle flashbacks, hvori du spiller som din far, der ligesom du selv skal have "opklaret" og hævnet dette mord.
GRAFIK - Det ser da nydeligt ud, men der vil nok ikke blive skrevet lange heltekvad til designernes ære.
Eksplosioner, ild og blodige dødsfald ser godt ud, men der skal lidt mere til her i 2009 for at imponere.
Mulighederne for at indstille grafikken, begrænser sig til at ændre skærmopløsningen. Det er jo ved at blive standarden på alle disse konsolkonverteringer og multiplatform spil, udviklerne spytter ud i disse år. Så jeg vil holde mit klynkeri på et minimum og bare tørt konstatere fakta.
Spillet er gennemgående meget klaustrofobisk, der er kun en vej frem og den er trang. Meget trang. De trange tunneler og gader, fører som regel hen til et større eller mindre rum, hvor du med egentlig ret lækre moves kan kaste og glide din karakter fra dække til dække. Vores helts animationer er for så vidt vellykkede og det ser godt ud. Hans krampagtige løbe/gå animation er ikke så hot, men det går an. Noget andet der heller ikke er så hot, er hovedpersonens udseende. Det nytter altså ikke noget at man ligner en boyband aspirant på lykkepiller, med et tudefjæs der kun kan elskes af piger med hang til små nuttede hundehvalpe. At udviklerne så har uglet hans hår og givet ham en læderjakke på i håbet om at det skulle gøre ham til en badass, stinker af "fail".
Spillet byder på tre, fire forskellige typer fjender, der til gengæld ligner identiske tvillinger. Der er ham med den mørke hættetrøje, ham med den grønne striksweater og en skaldet mand i en mørk trenchcoat. Der er også nogle end level bosser, men de er i bedste fald kedelige og uinteressante.
Spillet er gennemgående flot nok, men ikke noget at klappe i hænderne over.
Mellemsekvenserne skal dog have et lille ord med på vejen. Indtrykket af disse kan opsummeres i det lille ord "Sjusk". Ud af spillets mange mellemsekvenser, er der et par stykker som er flotte. Resten er decideret grimme, med dårlig grafik og afskyelige animationer. Manglende finpudsning og en alt for lav opløsning gør det til et smerteligt skue. Det virker halvfærdigt og, ja, sjusket lavet.
AI - Hvis AI skal bedømmes ud fra deres talenter i at søge dækning. Så har vi her at gøre med spilhistoriens hidtil bedste AI. Ej, spøg til side. Hele spillets koncept bygger på at bruge dække. Både dig som spiller og AI'en. Det er lidt svært at bedømme intelligensen hos fjenderne, på grund af de trange baner og aflukker hvori de er placeret. Der er ikke meget plads at bevæge sig på, men de bevæger sig generelt fint rundt i de noget trange miljøer. De rammer okay og er hovedsaligt i stand til at give dig modstand. Her undtaget de sekvenser hvor udviklerne vil have dig til at narre dem. Her er det nemt og ligetil at komme om bag dem og give dem som fortjent.
LYD - Ser man bort fra det dybt, dybt pinlige stemmeskuespil. Har vi at gøre med gode lydeffekter og en bestået stemningsmusik. Der er ikke så meget at udsætte på dét. Men dialogen er virkelig dårlig og som sagt decideret pinlig. Det er værd at nævne at fjenderne i spillet hovedsagligt taler fransk, dialogen her er sikkert ligeså dårlig som i resten af spillet. Men forstår man som jeg ikke fransk, er det i det mindste ikke pinligt at høre på! Din karakters stemme minder meget om ham fra X-files, med andre ord, det lyder som om at han er ved at begynde og tude hele tiden.
Det lader til at udviklerne har prøvet at opnå en eller anden, meget høj, coolness faktor i spillet. Der fuldstændigt preller af på mig.
På et tidspunkt i spillet ryger en kvindelig boss ned i en afgrund og skriger selvfølgelig på vej ned. Hertil ytrer vores hovedperson at han hellere ville have haft hende til at skrige på anden vis - Det er pinligt ringe.
Jeg kender ikke det danske udtryk, men jeg synes at en gang facepalm er på sin plads her.
Der er med garanti nogle raske drenge et sted i Danmark der sidder samlet om computeren og jubler over sådan noget. De vil givetvis også dunke hinanden godmodigt i ryggen nå de opdager at en af missionerne har fået navnet "Shoot the motherfucker". Uden at afsløre alt for meget, kan jeg også afsløre at der på et tidspunkt i spillet bliver urineret på en skurk og så burde der ikke være et øje tørt på drengeværelset.
Som nævnt, så er sådanne "cool" indfald skudt helt forbi mig og det fremstår bare dybt plat synes jeg.
Men hører du til den type der helst staver "cool", "kewl" på internationale forums rundt omkring, så vil du sikkert elske det her.
GAMEPLAY - Spillet er en typisk korridor shooter, hvor du bevæger dig ad en fastlagt sti fra a til b. Jævnligt kommer du så til et mere åbent område og det er her spillet spilles. Spillet minder en del om GOW, forstået på den måde at man trænger frem mod fjenden, ved at bevæge sig fra det ene dække til det næste. Undertiden er det muligt at skubbe et objekt som dække foran sig,
hvilket man vistnok også kunne i GOW.
Spillet minder i det hele taget meget om GOW, men på især et punkt adskiller det sig. Curving bullets! Du har sikkert hørt om det, i hvert fald hvis du har hørt eller læst om spillet før. Curving bullets kan bedst beskrives som at det er muligt at "skrue" dine kugler efter at du har skudt dem af. Det lyder mærkeligt og det er det også. Det bevirker at du kan skyde fjender rundt om hjørner, loope kugler over en barriere og så videre. På papiret virker det plat og som en alt for hypet feature. Men jeg må sige at det fungerer og det er altså sjovt at skyde fjender der tror de er i sikkerhed bag en mur.
Igennem spillet tilegner man sig nye moves og forskellige opgraderinger. Disse bliver introduceret gennem små letforstålige tutorials og selvom der er en del at lære. Så sidder det hele på rygraden efter en times tid. Og inden længe så bevæger du dig smidigt af sted fra skjul til skjul, eliminerer fjender i slowmotion sekvenser og henretter skurke, der efter fysikkens gældende love burde have været i sikkerhed.
Kampene i spillet forløber glidende og smukt. Man keder sig ikke de 3-4 timer spillet varer. Tiden nærmest flyver af sted, må jeg nok tilstå. Kun de meget dårlige mellemsekvenser bryder med flowet i spillet og det er godt gået.
HOLDBARHED - Spillet er ikke ret langt og der er ingen multiplayer. Spillet er desuden så scriptet at jeg tvivler på at man gider spille det igen foreløbigt.
OPSUMMERING - Spillet er sådan set både sjovt og spændende at spille. Man keder sig bestemt ikke i selskab med Wanted - Weapons of fate. Men grafik, banernes design og den ekstremt dårlige dialog skal trække ned på karakterskalaen.
Spillet er næsten et potent actionbrag, men også kun næsten.
Spillet kan erhverves for et par hundrede kroner, men det kan godt være at man skulle have ventet til det var faldet lidt mere i pris.
Det er indlysende at, hvis du er helt pjattet med urin, mandschauvinisme og ordet "fuck", både på skrift og i tale. Så har du her et lille fint actionspil med sej/fed dialog og så er det bare med at komme af sted til den lokale spilpusher, inden rygtet spreder sig nede i ungdomsklubben(!)
Se gameplay video her - http://www.youtube.com/watch?v=fZs9uLZT8pY
PLUS -
Curving bullets
GOW agtigt
Ok grafik
Masser af filmlignede actionsekvenser
Rigelige mængder blod og dødsskrig
Minus -
Pinligt stemmeskuespil
På alle måder ringe mellemsekvenser
For kort
Forvirrende historie(Kan være bedre i fald man har set filmen)
En af spilhstoriens mest åndssvage endboss fights, med tilhørende uklædelig og dybt infantil tænkt slutning