Efter at have prøvet det originale Halo en smule, som efter min hukommelse, havde gjort mange ting rigtigt, glæder jeg mig til at prøve Halo 3, der også har fået meget positiv respons.
Det ryger i maskinen, og alt starter så men meget godt...
Grafikken er i orden. Spillet ser i helhed ganske fint ud. Den fantasifulde og farverige verden ser godt ud, og er præcis som jeg husker den fra det originale Halo. Halo 3 har ikke realistisk grafik, hvilket heller ikke er intentionen, men samtidig ligner det heller ikke en barnlig tegnefilmsverden. Stilen er lagt ud som en farverig, men seriøs verden, og dertil passer grafikken fint.
Dog kommer seriøsiteten under tvivl, da jeg første gang skyder efter en fjende. Jeg møder nogle små lilla rumvæsner, der render rundt med hænderne over hovedet og skriger op om hjælp mm. Den nærmestes kommentarer er ikke helt normale, men før den når at sige mere, er den død.
Det er her jeg får affyret mit gevær første gang, og umiddelbart er alt fint. Men jeg får skudt nogle flere, og efter det 12. væsen ligger livløst foran mig, bliver jeg nødt til lige at tage et ekstra kig på mit gevær, og på væsenet foran mig. Jeg bliver nemlig pludselig i tvivl om jeg er med i en vandkamp mod en flok bamser eller et fuldblods actionbrag.
Våbnene føles helt forkert. Det føles som om jeg løber rundt med lette, plastic vandpistoler og skyder ind i bomuldklumper. Geværet er fuldstændig uden tyngde, så selvom arsenalet så småt åbner sig op, lider de alle kvalitetsproblemer. Man kan desuden ikke zoome med halvdelen af våbnene. Jeg er vant til at våben kan zoome, så dette er et mindre minus for mig. Det gør det en del svære at ramme lidt fjernere fjender.
Våbnene føles ikke kun som legetøjsvåben, de lyder også som dem. Det er små peuw, peuw lyde, der kommer fra højtaleren, hver gang jeg affyrer et skud. Så sammen med våbnenes lak på tyngde, ender de som temmelig skuffende. Jeg prøver derfor at smide nogle granater i stedet, men de lander overdrevent sagt lige foran mig. Master Chief, som man styrer, må have været utrolig ringe i atletik, hvert fald på dette område.
Musikken er dog god, Halo-theme har en god melodi, og stemmeskuespillet er også okay. Dog er det begrænset, hvor mange replikker jeg har hørt, da historien ikke sagde mig en pind. Kedeligt, og meget uinteressant fortalt, hvilket gjorde jeg skippede næsten alle mellemsekvenser. Dog hørte jeg på Cortana, irriterende mange gange, da hun flere gange mente, at hun ustoppeligt skulle bryde ind midt i spillet.
Vore helt Master Chief er desuden den mest anonyme helt nogensinde. Jeg troede i starten bare det var en robot, man styrede, men fandt senere ud af at det bare var en rustning. Han siger ikke meget, der ikke er mission relateret, og jeg har generelt ikke hørt meget om ham.
Som sagt føles fjenden som tom luft, der bare skal gennemhulles. Hvilket i teorien ikke kan lade sig gøre, men hvis det kunne, ved jeg nu, hvordan det ville føles. De går også flere gange i et med omgivelserne, så man sjældent har et overblik over, hvor mange der er. Hvis fjenden spawnede lige uden for min synesvinkel, ville jeg ikke blive overrasket, da man aldrig ved, hvor de er. Fjenden spawner dog ikke konstant, og man kan derfor benytte sig af flere taktikker, som at snipe eller rushe. Jeg endte dog altid med at prøve at rushe fjenden, da det umiddelbart virkede bedst, da jeg spillede på en medium sværhedsgrad. Den kunstige intelligens hos fjenderne er ikke sindssyg god, men det kan andre spil heller ikke blærer sig med, så vil ikke gå så meget i dybden her.
Et andet gameplay element end ren FPS i spillet er brugen af fartøjer. Det er både jeeps og tanks, med bidrag fra både mennesket og aliens. Man skal dog lige vænne sig til den anderledes styring, men når det er på plads fungere fartøjerne rigtigt godt. De er mixed sammen med missioner til fods, så man kan vælge at køre eller at gå. Flere gange kan man endda gennemføre hele baner siddende i den samme alienmaskine.
Halo 3 er med mange store væsentlige fejl, der virkelig sætter sig præg på det derfor kedelige gameplay.
Selve verden føles godt, men hvad nytter det, når man ikke gider spille sig igennem den. Jeg fik mest af alt lyst til bare at løbe igennem nogle af banerne. Online fungerer spillet bedre, men lider stadig under fejl, der gør andre FPS spil på markedet til et bedre bud. Co-op er også med, hvilket er et stort plus. Men spillet lider også af flere mindre problemer, som achievements, der ikke fungerer helt perfekt, og loadetider der siger spar to.
Halo 3 er en underlig størrelse. Det er svært at pege på, hvad der er så fandes dårligt. Men gameplayet er bare ikke det bedste. Langt fra.
Grafik: 7
Gameplay: 5
Lyd: 6
Holdbarhed: 6
+ Fartøjerne
- Våbnene. Tyngden.