Dansk
BRUGERANMELDELSE

Splinter Cell: Double Agent

I går var en fed dag. Jeg har været ude og kigge efter UFO'er og jeg har mødt en dejlig pige. Derudover fik jeg gennemført Splinter Cell Double Agent til Xbox 360.

Spillet er det 4. spil i Splinter Cell serien som mange nok ved er stealth-spil. Der er tre store stealth-serier i denne verden (jeg overser måske nogle). Hitman, Splinter Cell og Metal Gear Solid. De har alle sammen noget der definerer dem som unikke produkter der gør at de nærmest ikke kan sammenlignes. Noget der gør dem til noget andet end de andre stealth-spil. Agent 47 benytter sig af forklædninger til at blande sig med mængden når han skal dræbe nogen, Snake supplerer oplevelsen med en meget kompleks og interessant historie. Til sidst er der Sam Fisher.

Splinter Cell bygger på et koncept baseret på elementerne Skygge og Lys. Det går ud på at du kan gemme dig fra fjender ved at opholde dig i skygger. Noget man bla. ikke rigtig kan i Hitman og MGS.

Det ser måske noget klodset ud at fjenderne ikke kan se dig, selvom du egentlig er meget tydelig og har et sæt nattesynsbriller med tre lysende lamper.

Det virker underligt men at spille det er fantastisk.

Spillet tager dig med på missioner over hele verden. Ligefra en terrorist-base på Island eller et krigshærget Afrika til et luksushotel i Shanghai eller et luksuskrydstogtskib. Der er altid rigeligt med fremgangsmetoder (ikke som i Hitman, men stadig rigeligt.) og banerne er aldrig kedelige.

Især den sidste mission er mesterlig.

Jeg har faktisk nærmest umuligt ved at forklare hvor godt gameplayet fungerer og endnu mere besvær ved at udpege fejl ved det. Kontrollen er nærmest perfekt til snigning og der er et bredt udvalg af gadgets og våben du kan bruge til at forbedre dine chancer overfor fjenden.

Også grafikken er fremragende. Sam Fishers ansigtsydtryk forandrer sig i real-time, banerne er smukt lavet og fysikmotoren virker da, dog med nogle få problemer.

Lyden er også god. Lydeffekterne er ikke ringe, stemmeskuespillet er godt og musikken skaber den perfekte stealth-spil. Desuden må jeg simpelthen også nævne den lyd der spiller når man er lige ved at blive opdaget. Det skaber en følelse af intensitet. Så meget man nu kan i et stealth-spil altså.

Historien er anderledes end i tidligere Splinter Cell-spil. Det er stadig noget med terrorister og bomber, men i modsætning til før er du denne gang en dobbelt agent. Du sendes ind for at arbejde for JBA, John Browns Army, undercover for NSA. Du må dermed spille begge roller og det tvinger dig til at foretage nogle valg og opretholde begge parters tillid til dig.

Historien fungerer alle tiders men jeg kunne nu godt have bedt om en lidt bedre ending.

Alt i alt er spillet et mesterværk. Det er svært for mig at finde noget dårligt ved det og genspilningsværdien er god. Dermed sagt, det er ikke fordi der er særlig meget anderledes fra gennemspilning til gennemspilning men det er så godt at man sagtens kan spille det 2-3 gange uden det bliver kedeligt.

Jeg giver det et 10-tal.

Grafik: 8
Lyd: 9
Gameplay: 10
Holdbarhed: 9

Det gode: Formidabelt stealth gameplay, god grafik, god lyd, interessant koncept med trust-måleren.

Det dårlige: Måske lidt for meget trial and error hist og her. Men det er ikke noget særligt.

Achievements: 600 points i single player. Nemme at skaffe. 400 i multiplayer. Det er lidt for meget. Jeg hader online achievements. Alt i alt er der ikke meget at komme efter i achievement afdelingen. Det er nemt at få dem alle foruden online og det er ikke usansynligt at have dem alle efter bare en gennemspilning.

Sværhedsgrad: Spillet er ret nemt selv på Hard så spil det bare der. Hvis du dog ikke er en "god" spiller bør du måske vælge Normal så du kan få nogle skud med.

Samlet karakter: 10/10
1
2
3
4
5
6
7
8
9
10