Fable II

Et førstehånds indtryk er altid vigtigt, hvis et spil ikke fanger en fra første minut af, er det mange gange svært at finde overskuddet til at forsætte, den fantastiske historie der somregl ligger bag et spil.

Fable II, var for mig, en rigtig behagelig oplevelse. Som et lille barn juleaften, der lige havde fået en ny skinnende cykel af sine bedsteforældre, og hvor smilet var på sin plads - sådan havde jeg det, da jeg første gang spillede Fable II.
Måbende så jeg til, mens intro filmen spillede, og der gik ikke mange minutter før jeg allerede havde levet mig ind i 'datidens England'.
Fra de sneklædte landskaber og til de travle byer, det her kunne ikke andet end at tegne godt. Og for lige at give Lionhead et godt gammeldages skulderklap; musikken er forrygende.

Nå, det her går ikke, lad os komme i gang med selve anmeldelsen. Kort og godt vil jeg komme ind på grafik, gameplay, lyd og holdbarhed. Og jeg vil også lidt komme ind på historien i grove træk (da jeg nu godt kan se at det giver lidt mere mening hvis man får historien med aka det med historien var ikke med i den originale anmeldelse) Så det vil også kort være historien jeg starter med at fortælle om.

I grove træk, forgår Fable II, 500 år efter fable. Man starter med at være et fattigt barn der lever på gaden sammen med sin lidt ældre søster. En rejsende kommer så forbi den by hvor man bor i, og sælger magiske ting fra 'the old kingdom', man skal derfor så samle penge sammen til en magisk genstand, og derved starter dette episke eventyr.
Flere år efter, da man er blevet lidt ældre, tager man så ud for at finde 3 andre 'heroes' så man sammen med dem kan dræbe 'den onde' og derved bringe fred til Albion.

I fable II kan man vælge mellem at være en mand eller kvinde, hvilket man ikke kunne i fable, hvilket jeg syntes er en god ting - til et vidst punkt. Til forskel fra Fable har man også en hund med sig i Fable II, der efter om man er god eller ond nok skifter farve; dvs. hvis du er ond, så er din hund sort og hvis du er god er din hun gylden brun - dog er det ikke kun hunden der ændre udseende ved gode og onde handlinger, dette gælder også dig selv. Så hvis du er god, får du en glorie og dit hår bliver lyst, og hvis du er ond, får du horn, dit hår bliver mørkt og din hud skifter farve.

Grafik:
Som jeg allerede har været lidt inde på med intro filmen, tegner det hele sig meget godt. Og det forsætter også den vej. Igennem hele spillet syntes jeg at der er rigtig mange grafiske lækkerier, alt fra karakter design, omgivelser/landskaber, måden tiden går op, ja stort set det hele, men. Hvis vi siger at karakter design kun gælder, "vores heroes", så er der jo en del personer i overskud. Nu ved jeg godt, at det ville være noget at en opgave, at skulle give hver borger i hver by, forskelligt tøj/udseende. Men alligevel, ville jeg sige, at dette ville have været prikken over det berømte i - men det er bare min mening.

Så kommer vi til landskaberne. Noget af det jeg elsker mest i Fable II er at gå igennem områder der er fyldt med påskeliljer, da dette er så velskabt og så smukt. Medvidere kan de mere skumle steder så som "Wraithmarsh" også være enormt smukke at se på - forstå mig nu ret. Det jeg mener med dette er, at de 'hyggelige' steder også er enormt hyggelige, og de steder der skal virke skræmmende ligeledes også er meget overbevisende skræmmende. Nu ved jeg godt, at du måske tænker "Fable II er da overhoved ikke uhyggeligt - jeg har prøver noget der er værre", ja tak, men hvis vi kigger på spillet som en helhed og ikke sammenligner det med andre spil, så gør det grafiske virkelig, at man bliver en anelse utryk ved at befinde sig et sted sådan, "Wraithmarsh".

Den sidste ting jeg vil komme ind på hvad grafikken gælder, er den måde tiden går på. Den første gang jeg lagde mærke til dette var, da jeg ved et tilfælde fil drejet kameraet op mod himlen og så hvor hurtigt skyerne farede over denne. Grafisk er det mere end smukt og på sin vis er det også meget fascinerende. Måske har du ikke selv lagt mærke til det, mens du har spillet det, men hvis du vil se noget der er grafisk smukt på en fascinerende måde, så drej kameraet op mod himlen.

Gameplay:
Der er i bund og grund ikke så meget at sige til gameplayet. Det er meget simpelt og man finder hurtigt ud af hvordan man bruger de forskellige ting, så som potions, expressions m.m.. Måden man bruger magi på er genialt, og systemet med at skifte mellem de forskellige magi lvl's på, virker godt. Selve styringen er også god.

En af de eneste ting der irritere mig ved gameplayet (ved ikke om det egentlig hører ind under her), er den måde man kan/skal tjene penge på - nemlig ved at finde sig et arbejde. I begyndelsen syntes jeg det var sjovt nok, men efter et stykke tid begyndte det at blive kedeligt og irriterende, da det ikke gik ret hurtigt, det med at tjene pengene - holdte jeg hurtigt op med at 'arbejde'.

Lyd:
Jeg vil starte med at sige, at jeg elsker at lytte til britisk engelsk, så fable II var virkelig en fryd for øret. Jeg har mange gange grint over de små 'søde' kommentarer der kom fra de forskellige personer i spillet. Og medvidere er jeg begyndt at bruge udtrykket ''have a jolly good day''. Hvad angår "vores heroes" stemmer, må jeg sige at de passer til personerne, og man bliver ikke træt/irriteret af at høre på dem, som man måske ville ved andre spil.
Baggrundsmusikken er smuk og stemningsfuld. Det eneste der dog har været lettere irriterende, er hvis 'du-er-nu-i-en-kamp' musikken begynder, og man bare ikke kan se nogen fjender i miles omkreds - eller hvis man skal finde en 'gargoyle', man kan høre den, men det er pisse svært mildest talt, at finde ud af hvor lyden/stemmen kommer fra.

Holdbarhed:
Selve holdbarheden kan nok diskuteres. Selv elsker jeg den forunderlige verden der finder sted i Fable II, men der er også andre der finder det overfladisk og for let.
For mig er Fable II blevet en episk historie, hvor man går fra at være barn, og følger sin person op igennem teenager årene og videre til personen er voksen. Man kan skabe sig en familie ved at fri til en af enten samme eller modsatte køn, og derefter få sig nogle børn. Efter min hero åbenbart havde fået to børn, prøvede jeg af ren nysgerrighed at se hvor mange unger man kunne komme op på, men det lykkedes mig kun at komme op på 4. I bund og grund er familien både underholdene og irriterende - nå men nok om det.

-||-

Grafik: 9
Gameplay: 9
Lyd: 9
Holdbarhed: 9

+ stemningen i spillet
+ stemmerne
+ historien
+ dybden i spillet

- for mange 'ens personer'
- måden man tjener penge på (job)

I bund og grund er der mange flere ting jeg har lyst til at fortælle om Fable II, men jeg frygter lidt at min anmeldelse så bliver for lang og uoverskuelig, så jeg vælger at stoppe her. Med god samvittighed i hjertet kan jeg stærkt anbefale dette spil.

Fable II er i hvert fald gået hen op blevet et af de spil jeg har brugt mest tid på at mestre - det er endnu ikke lykkes mig at mestre det 100 % (hvis man kan sige det sådan), men for mig ved jeg at målet ikke ligger ret langt væk, og at dagen hvor det er 100 % mestret en dag vil komme.