Dansk
BRUGERANMELDELSE

Brütal Legend

Jeg er Heavy Metal freak vil jeg lige starte med at sige, og det er nok også grunden til at jeg har givet spillet en så høj karakter.

Det hele starter med vores hovedperson Eddie Riggs/Jack Black som er en Roadie for et Wannabe Heavy-metal band. Deres guitarist prøver at spille smart ved at kravle op på monumentet Eddie har bygget, og ender med at falde ned, men bliver grebet af Eddie. Så falder Monumentet ned over Eddie og bliver kvæstet til døde.

men det varer ikke længe før han bliver reddet af et monster fra "heavy Metal-verdenen". monsteret løber løbsk og ender med at dræbe alle personer til koncerten, inklusive bandmedlemmerne.

Når han så kommer ind i denne verden af Heavy Metal, bliver han mødt af nogle krigere som går mod ham. Han får fat i en økse, som viser sig til at være fra hans egen families fortid. det viser sig også til at guitaren kan dræbe alle disse fjender, vilket jeg synes er super fedt lavet. I det hele taget er våbene gode at bruge.

Eddie Riggs ender også med at bygge sin egen kværn og får dannet sig en bande til at få fred i Heavy Metal-verdenen, da den onde Emperor Diviculous har taget magten, men takket være Eddie Riggs bliver verden reddet fra konstant mørke.

Det skal dog siges at spillet har både fordele og ulemper. Gameplayet virker faktisk ret godt synes jeg, men der kan dog forekomme fejl. Når du skal bruge øksen, kan den godt drille lidt, men jeg synes ikke der var nogle problemer med guitaren. Den virkede faktist kanon godt.

Man befinder sig in en utrolig stor verden, hvorman virkelig kan være nysgerrig og undersøge mange sjove ting. som blandt andet store stenmonumenter af en guitaristspiller.

Det aller bedste ved spillet må være stemmeskuespillet, da det både er spændende, og hamrende morsomt. Det er virkelig fedt at de har fået personer som Jack Black, Ozzy Osbourne, Lemmy Kilmister fra motörhead og forsangeren fra Judas Priest med i spillet. en anden del af spillet som er virkelig genialt er Soundtracket synes jeg. der er mange fede bands og fede sange som jeg ikke havde hørt om før.

...og nu til den mere triste del. Jeg synes at det bliver lidt for ensformigt, når man skal spille i store arealer hele tiden. Det er ikke fordi der er noget galt med ideen, men det er bare blevet et irritationsmoment i spillet for mig. Der også nogle virkelig irriterende fjender til dels, og jeg synes også at grafikken halter en lille bitte smule bagefter.

Til gengæld kan man også spille online, hvilket jeg synes er ganske underholdende, og der kommer også nogle DLC's i den nærmeste fremtid, med helt nye maps for endnu flere timers sjov.

Mit råd til jer derude er at i skal prøve spillet og se om det er noget for jer, for det er ikke et spil for alle. hvis du kan lide det så giv mig dit Playstation network account name, så vi kan spille online:D men hvis du ikke er til det store heavy metal univers, bliver det sikkert ikke det store for dig.

STAY METAL!!!

Samlet karakter: 6.5/10
1
2
3
4
5
6
7
8
9
10