Dansk
BRUGERANMELDELSE

Resident Evil: The Darkside Chronicles

Skrevet af: Nike   2009-12-16

For omkring 2 år siden blev Resident Evil: The Umbrella Chronicles udgivet, og til overaskende success. Anmeldelserne var gode, salgstallene var gode, og for en Resident Evil fan som mig, var det et rigtig godt spil. Men Capcom mener ikke vi er færdige med light gun horror, og har nu lavet en fortsættelse: Resident Evil: The Darkside Chronicles. Det ser ud som et bedre spil, og desuden tackler spillet, de Resident Evil spil, som jeg klagede over ikke var med i Umbrella Chronicles. Så er Darkside Chronicles et bedre spil end Umbrella Chronicles?

Spillet tager udgangs punkt i Resident Evil 2, Resident Evil Code: Veronica, samt et helt nyt kapitel med Leon S Kennedy og Krauser fra Resident Evil 4. Leon og Krauser er sendt til Syd Amerika for at finde og fange Javier Hidalgo, en mand der mistænkes for at have forbindelser til Umbrella. Undervejs fortæller Leon om begivenhederne i Raccoon City (RE2), og Rockford Island (REC:V).

Præcis ligesom i Umbrella Chronicles, er historien bare en hurtig gennemgang af de tidligere spil. Det gør lidt ondt, fordi at de spil der bliver dækket her, har nogle af de bedste øjeblikke i serien. Ligesom i RE:UC er der os personer der er skåret væk, men denne gang er det kun de små roller så det gør egentligt ikke så meget. Men alt i alt er der 2 store problemer med historien. For det første: spillende der bliver dækket er jo noget gamle efterhånden, og det faktisk kun Resident Evil 2's historie der stadig holder. I dag er historien i REC:V, lidt latterlig. Det andet problem er at spillet dårligt forklarer noget. Jo vi får måske 3 ting at vide, men RE:UC fortalte altså meget mere.

Gameplayet er det samme som i RE:UC. Light Gun horror. Din person styrer sig selv, og det eneste du skal holde styr på, er dit sigte korn, og ramme de fjender der står i vejen for dig. Baggrunds objekter kan skydes, og afslører enten våben, penge til opgradering af våben, eller bonus indhold der kan ses i arkivet. Det er det samme sjove spil som RE:UC dog her med forbedringer.

Hovedskud er nemmere at udføre, opgradering er meget lettere og bedre end i det forrige, og der er tilføjet et point system, plus online leaderboards. Der er flere arkiv ting at åbne, en status skærm du kan åbne under spillet, og så er selve banerne bedre. Der er mange gode øjeblikke i banerne, og det hele er så troværdigt som man kunne ønske sig (måske endda realistisk på nogle punkter), og horror har endda lidt effekt nogle gange. Spillet er en klar forbedring gameplay messigt over RE:UC.

Der er dog et par problemer. Først og fremmest, så har du her at gøre med et kamera der ryster næsten lige så meget, som Bourne filmene. Det gør meget for at man kan leve sig ind i spillets verden, men vend mønten om, og det volder problemer. I nogle sektioner giver det store problemer med at sigte, og kan endda gøre nogle boss kampe sværre end de burde.

Og så er der selve boss kampene. Alle bosser har en livs måler, men hvorfor den er der, er for mig et mysterie. Nogle gange mister de ikke liv, selvom du bliver ved med at skyde dem, og i nogle tilfælde er det ikke engang nok at skyde dem til målerne forsvinder. Eksempel 1: Kampen mod Mr X i RE2 delen, kræver at du skal lokke ham ned i en lava pøl. Han har næsten intet liv tilbage, men når du nu skyder ham mister han ikke længere liv, og du nødt til at få et præcist hoved skud, for at vinde kampen. Eksempel 2: Den første kamp mod Birkin (igen i RE2), fik jeg alt hans liv væk, men kampen fortsatte stadig, fordi det var ikke her at kampen skulle slutte ifølge spillets script. Det tarveligt og dumt at snyde os spillere med en boss måler, når det i virkeligheden er spillets script der afgør hvornår kampen er slut. Hvis du tror at bosserne dør når deres liv når nul, og at du bare skal pumpe dem med kugler til de ikke kan stå op mere, så gennemfører du aldrig dette spil.

Spillet tager omkring 6-8 timer at gennemføre. Hvis du syndes gameplayet er sjovt, så vil du meget mere ud af det. Der er en del indhold i forhold til andre Light Gun spil som f.eks. House Of The Dead og Time Crisis. Minuset her er dog, at spillet ikke har særlig mange hemmelige baner ligesom RE:UC havde. Her er der kun 2 hemmelige baner, og de er lidt pointeløse. Men på trods af det, så er det et spil som er pengene værd.

Grafisk er spillet flot. Omgivelserne fra RE2 og REC:V er genskabt næsten perfekt. Nogle områder mangler, men de der er genskabt er flotte. Monstre og zombier ser også meget bedre ud end før, og CG forfilmene er også flotte. Hvad der dog ikke er flot, er personernes mund bevægelser, der enten ikke passer til det der bliver sagt, eller bliver sagt med lukket mund. Desuden er det os ret pointeløst at vi kan se personerne lade deres våben.

Som altid er lyden blandet. Musikken er rigtig god, og de gamle numre fra de gamle spil er genskabt rigtig flot. Lyd effekterne er også rigtig gode, men som altid er det stemme skuespil og dialog der hiver det hele ned. Ej stemme skuespillet er langt fra det værste, men det er hovedsageligt RE2 delen der har den bedste kvalitet. De 2 andre dele af spillet har til tider underlig dialog og dårligt stemme skuespil. For resten så i REC:V delen havde jeg en stor trang til at dræbe Steve Burnside, fordi han gang på gang irriterede mig med hans dårlige jokes, og trang til at kommentere alt. Steve jeg holdte af dig i den oprindelige version. Denne gang må bare gerne dø hurtigt og forsvinde for altid.

Alt i alt så er Resident Evil: The Darkside Chronicles en halv perfekt forbedring af Umbrella Chronicles. Det er stadig rigtig sjovt, og de fejl jeg klagede over ved UC er blevet rettet. Tilgengæld fik vi et, til tider, næsten umuligt kamera, mindre indhold, og snyde boss kampe. Disse ting hiver spillets karakter væk fra et 9 tal desværre, men 8/10 er stadig en god karakter.

Samlet karakter: 8/10
1
2
3
4
5
6
7
8
9
10