Dansk
BRUGERANMELDELSE

Kingdom Hearts II

Skrevet af: Ventus   2010-02-06

Modsat det første Kingdom Hearts spil, har dette en sværhedsgrad der bl.a. er udholdelig nok for enhver, man bli'r ikke alt for hurtigt træt af spillet.

Selfølgelig er universet også blevet endnu større og der er endnu flere Disney- og Final Fantasy-personer med denne gang.

Hele historien om Sora og hans venner er fængende og man kan - som bl.a. Disney og FF-elsker - ikke få nok.

Det er desuden også meget interessant at starte spillet med at styre en helt ny person; Sora's nobody Roxas. Der er nu endnu flere skjulte elementer og sammenhænge bag, som man nu skal gætte sig frem til, hvilket gør det endnu mere interessant.

Det er et elskeligt spil og hjertevarmende at se forholdene mellem Sora og alle hans mange venner, efterhånden som han sammen med Donald Duck og Goofy, rejser fra verden til verden for at finde frem til sine 2 bedste venner der stadig er væk.

Kampene er for det første mere intense end i det første spil, man kan lettere og hurtigere lære modstanderens taktik at kende, specielt med de nye special angreb Sora kan udføre vha. trekant-tasten.

Dette betyder også at spillet er blevet mere indviklet på flere planer, deriblandt hele misæren med Organization XIII, som du fra start af træner dig selv op til at kunne bekæmpe. Hvem elsker ikke at forhindre skurkenes planer om at overtage verden?

Der er absolut ingen ensformighed i Kingdom Hearts universet, det byder altid på nye og spændende opgaver og historier, som enhver ville kunne forholde sig til, hvis de da elsker RPG-spil.

Alle der har prøvet Final Fantasy vil med garanti synes om Kingdom Hearts med det samme, sandt nok er disse to universer med lig hinanden, men der ér elementer man ikke ser i det ene og det andet, samt historierne der aldrig kan måle sig med hinanden.

Der er altid overraskelser og nye forhindringer der aldrig er set før.

Det er svært for mig at finde minusser ved spillet; dog må jeg påpege at jeg ikke helt er tilfreds med de næsten uovervindelige bosser, jo det er vigtigt med udfordring i et spil. Men samtidigt vil man da også gerne kunne sidde med et svag bagtanke om at man rent faktisk godt kan klare denne person, istedet for at blive pløkket på under 5 sekunder - jo jeg taler om Sephiroth!

Det tager sin tid at 'level up', selvom man slår mange nobodies og heartless, selv har jeg aldrig fået klaret Sephiroth, hvilket skyldes at man skal være på mindst ét bestemt niveau for at ha' et gram af chance for at besejre ham, og det irriterer mig lige meget hver gang at én boss kan være så meget "stærkere" end 'final bossen' Xemnas.

Derfor kræver Kingdom Hearts II især også en del tålmodighed hvis man satser på at klare spillet ned til punkt og prikke..

Samlet karakter: 8.2/10
1
2
3
4
5
6
7
8
9
10
Cookie

Gamereactor-siden bruger cookies for at give dig den bedste oplevelse. Hvis du vælger at fortsætte antager vi at du godkender, og er tilfreds med vores cookies-politik.