Det måtte komme før eller siden. Et spil baseret på Saw. Før jeg begynder at snakke om spillet skal der lige siges en ting: Jeg er fan af Saw filmene. Ikke pga volden, men fordi jeg syndes historierne er rigtig gode, og jeg syndes ikke det virker som typisk malkning indtil videre. Når men videre til spillet. Saw spillet har været under udvikling siden 2006, og har været erklæret død engang, men det er nu til at finde takket være Konami. Der har dog ikke været specielt meget opmærksomhed omkring dette spil, men nu har jeg fuldført Jigsaw's onde spil, og er klar til at fortælle jer om det.
Hoved personen er Detective Tapp som du nok husker fra den første film (spillet af Danny Glover i filmen). Spillet foregår imellem Saw og Saw II. Som set i den første film er Tapp blevet fuldstændig opsat af at fange Jigsaw. Han bliver fanget af Jigsaw, og efterladt, i et efterladt hospital for sindssyge. Han må nu overleve, ved at gennemføre Jigsaw's farlige "spil".
Historien i Saw er faktisk god. Der sker ikke specielt meget i den, men den fanger en ret godt. Den virker fordi, ligesom i filmene, er der et tykt lag moral, og indre konflikter der skal overvindes. Dette er ikke en gennemsnits morder, dette er faktisk en barmhjertig morder, hvis du ser tingene i et bestemt perspektiv. Personer du møder undervejs i spillet påvirker dig mere end du tror, og så har spillet en overaskende slutning, ligesom i filmene. Præsentationen af den kunne dog have været bedre, men det kommer vi til senere.
Saw er et tredje persons horror spil. Du løber rundt og udforsker dine omgivelser, klarer gåder, klarer mini spil, og kæmper fra tid til anden. Ja dette er et spil der er tykt på gåder og mini spil, og til tråds for at dette faktisk er et tredje persons spil, men kamp system, så føles det lidt som en tilbagevenden til de gamle adventure spil nogle gange.
Spillets gåder er faktisk rigtig gode. Dette er ikke gåder der er løst i løbet af ingen tid, eller er for svære. Du skal tænke lidt over dem her, og selvom de hints du får undervejs er kryptiske, så tænk nok over dem, og du vil kunne klare dem. Det er sjældent man finder et spil der får dig til at tænke rigtig meget over gåderne som Saw. Mini spillende er derimod blandede. Der er gode mini spil, som f.eks. dem der ligger i slutningen af hver bane, hvor du skal redde folk. Især dem her til sidst virker utrolig godt. Ikke kun fordi de er sjove og kræver man tænker, men fordi man virkelig får fornemmelsen af panik, og at man skal skynde sig.
Faktisk så er Saw et spil, der virkelig fanger dig godt. Du vil opleve panik, frygt, og endda blive skræmt. De førnævnte mini spil er et godt eksempel, men et andet godt eksempel er når du udforsker. Jigsaw har været så flink at udstyre dig med et slags eksplosiv halsbånd, som springer i luften når du er i nærheden af fjender, der også har et halsbånd magen til dit. Hver gang jeg mødte sådan en fjende, gik der panik i mig, og jeg kæmpede desperat for at overleve. Det er der ikke mange spil der formår. Dette er et spil der har stemningen i orden, og faktisk er uhyggeligt, og det er med til at gøre Saw en god oplevelse.
Spillet er også for det meste sjovt at spille. Det bliver aldrig gammelt at gå igennem en bane, og høre Jigsaw's kryptiske beskeder, eller se hvordan de folk du skal redde, tigger og beder om overlevelse. Også bare at se andre folks skæbne betyder noget.
Os bare med at man kan ligge fælder for sine fjender, barrikere dig selv inde, så fjender ikke kan røre dig, og endda noget så simpelt som at fordi du ingen sko har på, og tager skade når du træder over glas, gør at man tror mere og mere på spillets verden, og finder det underholdene.
Men spillet er som sagt ikke perfekt. Som nævnt tidligere er mini spillende en blandet fornøjelse. Nogle er gode imens andre er dårlige. De dårlige kommer i form af et slags rør mini spil, hvor du skal rotere plader, så du kan få to rør udgange til at forbinde. Disse mini spil kan være mega forvirrende at finde ud af, og virke umulige. De kan klares, men de kan være ret svære at finde ud af.
Til trods for hvor sjovt og godt det er at udforske dine omgivelser, så er der fælder, der kan blive irriterende i sidste ende. Et godt eksempel er snuble tråde, der skyder dit hoved af. Disse snuble tråde er gemt på jorden, men husker du at holde øje med dem hvor end du går? Jeg gjorde i hvert fald ikke, og tabte spillet flere gange pga det.
Spillet er også meget ensformligt, så om man gennemfører dette spil, kommer an på hvor meget man kan holde ud at gøre de samme ting igen og igen.
Men det største problem med spillet, er kamp systemet. Du kan angribe med dine bare næver, eller våben som du finder undervejs i spillet. Ligesom i Silent Hill, er det simple hverdags ting du bruger som våben, og næsten alt kamp foregår i nær kamp, med sjældne muligheder for pistoler (Saw har kun en revolver som er meget svær at finde). Problemet er at din person er alt alt for langsom til at slå. Det føles som om du slår i slow motion, og alle dine fjender kan slå dobbelt så hurtigt. Det føles kluntet og forkert. En anden ting der heller ikke giver mening, er at du nogle gange har muligheden for at trampe dine fjender til døde, hvis du slår dem omkuld. Disse muligheder sker kun ved rent tilfælde, og selv når du får besked på du kan gøre det, så register spillet det ikke altid. Ligesom du kan stå og hamre løs på angrebs knappet flere gange før din person angriber.
Spillet er i alt 5-6 timer langt. Der er intet multiplayer i spillet, og ingen ting at åbne udover muligheden for at spille tidligere baner igennem igen, og i alt 2 slutninger. Ikke engang hvis du køber spillet for trophies/achievements er der meget holdbarhed. Jeg har kun gennemført spillet engang, og jeg fik 97% af alle trophies i spillet (ville have fået 100% hvis ikke det var pga spillets kamp system).
Grafisk er spillet blandet. Omgivelserne er flotte at se på, hvis ikke en lidt for ensformlige. Animationer er okay, men kunne sagtens være bedre, og det samme kan siges for personerne. Forfilmene ser dog gode ud, og fanger det samme ADHD kamera arbejde fra filmene.
Lyden er for det meste rigtig god. Spillet har en fremragende atmosfære, der virkelig hiver dig ind i dens verden. Desværre er det tydeligt at se at spillet manglede at blive poleret lidt mere, da lyd effekter mangler fra forfilm. Spillets musik er desværre ikke komponeret af filmenes komponist Charlie Clouser, og det kan mærkes da et af seriens hoved musik numre mangler, men det er stadigvæk et godt soundtrack, der bygger stemningen op. Stemme skuespillet er dog direkte afskyeligt, bortset fra en person. Næsten ingen af personerne er troværdige, og de prøver ikke engang. Det eneste gode ved stemme skuespillet er Tobin Bell, manden der spiller Jigsaw i filmene, og han gør det fremragende.
Alt i alt så er Saw et overaskende godt spil. Ja det er ensformligt, et par irriterende mini spil, og et elendigt kamp system, men resten af gameplayet er rigtig godt. Gåderne og nogle af mini spillende er fremragende, det er uhyggeligt og fangende, og interessant at spille. Historien er heller ikke dårlig. Man kan se at de har gået op i udviklingen af det her spil, og har respekt for det, spillet er baseret på. Dette er endnu en sejr i spil baseret på film generen. Ikke perfekt, men overaskende godt.