Dansk
BRUGERANMELDELSE

Assassin's Creed II

Skrevet af: Nike   2010-03-08

Det første Assassin's Creed var et meget underligt spil. Gameplayet var ensformligt og langtrukken som bare pokker, men på den havde side havde det en god historie der gjorde, at det var til at leve med, og en af de bedste dejninger jeg har oplevet i video spil, selvom Wikipedia var nødvendigt for at forstå historien. 2 år senere udkommer Assassin's Creed II, der lover en klar forbedring af det første spil, og mere variation. Hvis det ikke var for den manglende variation i AC1, så ville spillet være en klassiker. Er Assassin's Creed II det spil, som det første spil skulle have været, eller har Ubisoft dummet sig?

"Hvis du ikke kender det første spils drejning, så overse den kommende sektion, hvis du ikke vil have det afsløret".

ACII starter direkte hvor etteren sluttede, med Desmond på sit værelse i Abstergo. Lucy kommer og henter dig, og sammen flygter i ud af Abstergo, og hen til et skjule sted, hvor Lucys venner Shaun og Rebecca venter med den nyeste udgave af Animus maskinen, hvor Desmond nu skal lyn trænes, så han kan tage kampen op mod Abstergo, og finde resterne af Piece Of Eden.

"Så begynder den spoiler frie historie del af spillet"

Spillet er rykket omkring 300 år frem i tiden, frem til renæssance alderen. Du spiller som Ezio Auditore da Firenze, lokal smartass og pige magnet, der bliver snige morder, efter halvdelen af hans familie bliver hængt ud for en konspiration, og dræbt. Ezio sætter sig for at finde de ansvarlige mennesker, og sende dem til deres skæbne.

Historien er ikke lige så god som i det første spil. Hvis man har spillet etteren, så kender man jo spillets drejning, så denne gang skal plottet arbejde mere for at holde spillere interesseret. Spoiler delen starter alt for hurtigt, og har alt for mange spildte muligheder, og spiller alt i alt en meget mindre rolle denne gang. Hvor du ofte var i den sektion i det første spil, er du der 4 gange i alt, i ACII.

Ezio's historie er interessant. At finde dem der dræbte halvdelen af din familie er god, og Ezio er en person man ikke kan undgå at elske. Men sammen med spoiler delen, så bliver historien først rigtig interessant når du nærmer dig slut spillet. Og hvis du syndes slutningen i AC1 var både rystende og irriterende, så vil du genkende følelserne med slutningen i ACII, dog er slutningen denne gang mindre kryptisk.

Hvad der dog skal roses, er hvor renæssance alderen bliver præsenteret. Man føler virkelig man er der, og spillet gør meget for at undervise dig i spillets omgivelser, og de historiske personer, der har nogle roller i spillet. Og for mere dybte angående spoiler sektionen, anbefales det kraftigt at man finder alle glypher, og klarer tilhørende puzzles. De hjælper ikke kun plot messigt, men er rigtig interessante at løse.

Assassin's Creed IIs gameplay er for det meste, det samme som for to år siden. Du udforsker byer, skjuler dig for vagter, laver akrobatik på hustage, og snige myrder dine mål. Præcis som i etteren. Ubisoft har lovet os forbedringer i gameplayet i forhold til etteren dog, men holder det?

Først og fremmest, så kan du nu snige myrde to på engang, takket være hidden blades på hver arm. Det er muligt at svømme, hvilket er en udmærket mulighed for at slippe af med vagter der er efter dig, og sejle i både.

Men der er sket to ændringer, som gør spillet lidt anderledes. Det første er mere mission variation. Spillets historie missioner er gode nok, men de missioner hvor du skal myrde mål, er de bedste. Især det sidste mål i spillet er fremragende. Der er også flere side missioner, og langt større mulighed for at være snigmorder end i det første spil, og så er det ikke nødvendigt at skulle klare x antal side missioner for at kunne komme videre i spillet. Der er løb, fragte ting frem og tilbage, banke utro mænd (hvorfor en lejemorder dog vælger at gøre sådan noget, er et godt spørgsmål, snig mord, og udforske kamre der rummer belønninger. Der er meget mere at lave i ACII, hvilket er en god ting.

En anden ting er penge systemet. Du tjener nu penge, som du kan bruge på nye våben, rustning, dragter, og villaen (hvilket jeg kommer til om lidt). Udover det, så støder du ofte ind i vores yndlings kontroversielle film emne, Leonardo Da Vinci, der også giver dig opgraderinger. Penge kan også bruges til at distrahere folk og vagter, ved at smide dem rundt på jorden, hyre folk til at distrahere, helbrede dig selv hos læger, eller betale folk for at holde mund om dig.

Så er der villaen. Ezio har en villa som har været i hans slægt i flere generationer. Her kan du bruge penge på at opgradere byens faciliteter og butikker, der så giver rabat som tak. Jo mere du opgrader, jo mere stiger byens indbygger tal, der alle betaler skat, som så går ned i din lomme. Du kan yderligere gør byens værdi (som spillet kalder det) større, ved at samle våben, rustning, og købe malerier.

Ja der er en del at lave i Assassin's Creed 2, og det er faktisk også sjovere end AC1. Der er dog stadig problemer med spillet.

For det første, så er spillet alt for let nogle gange. Især spillets kampe, der slet ikke er blevet forbedret på nogen måde. Det gælder bare om at stå stille og blokere, og så lave counter attack når en fjende angriber. Fjenderne har den samme tendens til at omringe dig, for bare at cirkulere rundt om dig, og pænt vente på det bliver deres tur.

Et andet problem er penge systemet. Villaen er forholdsvis hurtigt færdig gjort, og dine indbyggere betaler rigtig meget i skat. Man ender ret hurtigt med at have flere penge end man kan bruge. Det os delvis takket være, at muligheden for at købe folk til at distrahere vagterne, sjældent er nødvendigt, og er mega billige når så endelig du har brug for dem.

Sidst men ikke mindst, så er spillet desværre ikke flygtet fra at være ensformligt og langtrukket. Jo vist er spillet sjovere end det første, men jeg fik i hvert fald "åh nej" fornemmelsen hver gang jeg startede et nyt kapitel. De sidste missioner i hver sekvens er gode, og besværet værd, men det har stadigvæk de 2 problemer fra etteren.

Det tog mig omkring 25 timer at gennemføre spillet, men jeg fokuserede os på side missioner og samle objekter imens. Uden alt dette, er spillet omkring 15-20 timer langt, hvilket stadig er en god længde. Men det kan anbefales at man husker at gå efter Codex sider, der er fordelt udover byerne, for hvis du ikke tager dem nu, skal du bruge en hel sektion nær slutningen af spillet på at finde dem alle.

Grafisk, så er spillet noget underligt. Omgivelserne er rigtig flotte, og akrobatikken er rigtig flot lavet. Frame raten har dårligt problemer, og der er alt i alt gjort meget for at få Italien anno 1400 til at blomstre. Tilgengæld så ser personernes ansigter meget underlige ud. Det svinger imellem godt, til fuldt ud underlige.

Lyden er god men ikke perfekt. Effekterne er gode, men nogle af spillets forfilm lider af manglende eller alt for lave lyd effekter, der får dem til at føle sig ufærdigt. Musikken er komponeret af vores egen Jesper Kyd, der har leveret et fremragende soundtrack, der dog er en smule for ensformligt. Faktisk kan det være en udfordring i sig selv at lytte til musikken, da den er så forbandet lav. Stemme skuespillet er dog fremragende. Man undre sig måske i starten over hvordan spillet blander Engelsk og Italiensk, men det tilføjer faktisk en del charme til dialog. Sammen med skuespillernes fremragende accenter, og så har du alt for fremragende stemme skuespil.

Ja jeg er klar over, at jeg ikke har nævnt at man kommer ud og flyve i ACII, men da dette kun foregår i en mission, og kun er tilgængeligt bagefter hvis du køber spillets DLC, så føler jeg ikke det er nødvendigt at kommentere så meget på, udover at det er skuffende lidt med, når man tænker på hvor meget der bliver reklameret for at man kan flyve.

Er ACII bedre end AC1? Ja, men det er ikke helt den forbedring som jeg havde håbet på. Jo vist, spillet har bedre variation, er sjovere, og til trods for den lidt nedgraderede historie, så er den interessant og spændende, men der er store balancerings problemer angående penge systemet, dårlige kamp system og det er stadig for ensformligt og langtrukken. Men det er det underlige ved Assassin's Creed spillende (i hvert fald for mig).

Halvvejs inde i spillende bliver jeg nærmest træt af det, og er ved at forlade dem helt, men af en eller anden grund fortsætter jeg alligevel(denne gang var Zacklin en del af grunden), men når jeg så alligevel når slutningen, så hungre jeg efter en forsættelse. Det er en meget underlig serie for mig, men den vil ikke give slip på mig, selvom jeg nogle gange gerne vil. Men hvordan spillet leger med verdens historien er intet mindre end fremragende. Så kort sagt: ja det er bedre end AC1, men kunne stadig være bedre.

Brugeranmeldelser14
Samlet karakter: 8.2/10
1
2
3
4
5
6
7
8
9
10