Battlefield: Bad Company 2

Da Battlefield: Bad Company blev udgivet i sommeren 2008 må man indrømme at det var en noget anderledes titel. Ikke at spillet skilte sig voldsomt meget ud fra mængden af First Person Shooters, men fordi det var det første Battlefield spil der ikke fandt sin vej til PC. Spillet bød på en større mængde frihed, ikke-regenererende liv, masser af humor, destruktion af bygninger, samt online formularen der har gjort Battlefield spillene så populære. Nu skriver vi så år 2010, vi har Battlefield: Bad Company 2 klar og det står hurtigt klart at en del har ændret sig siden 2008 udgivelsen. For det første bliver spillet nu lanceret til PC såvel som Xbox 360 og PS3, friheden er blevet begrænset og man sidder med en meget mere lineær oplevelse, vi har regenererende og spillet ligner ved første øjekast de mange konkurrenter, heldigvis er der nok til at gøre netop dette spil til en speciel oplevelse.

Muligheden for at spille igennem en singleplayer kampagne og endnu engang følge Bravo-kompagniet, eller Bad Company som det bliver kaldt, den eksisterer stadig, hvilket jeg egentligt værdsætter. Singleplayer-delen er det område, hvor Bad Company 2 har ændret sig mest, i forhold til det første spil. Jeg må indrømme at den mere lineære tilgang til Singleplayer-delen skuffede mig, ikke fordi en lineær oplevelse er lig med en dårlig oplevelse, men fordi jeg virkelig godt kunne lide hvordan det første Bad Company gjorde tingene. Jeg elskede at snige mig rundt med en sniper riffel og langsomt tynde ud i fjenderne, og det er ikke fordi det er komplet umuligt i Bad Company 2, det er bare mere lineært. Grunden til det er mere lineært, er fordi man er gået efter en mere spektakulær oplevelse. Det vil sige at der i denne omgang er langt flere set pieces, og spillet stræber efter fornemmelsen af en kæmpe Hollywood Blockbuster, præcis som Modern Warfare 2 gjorde. Jeg må dog indrømme at jeg ikke brød mig om det. Selvom spillet ser utroligt flot ud, og man får set en masse forskellige lokaliteter, alt fra jungle til sne og endda ørken, så er oplevelsen bare utroligt flad, præcis samme følelse jeg har omkring Modern Warfare 2. Grunden til at Bad Company 2's Singleplayer-del ikke falder helt igennem, er spillets humor. Bad Company er et lunt selvskab, og der bliver fyret mere end en god håndfuld jokes i hovedet på dig som spiller, og der er endda også et pat hug til konkurrenten Modern Warfare 2, hvilket jeg personligt morede mig godt over.

Men nu må vi være ærlige, der vil ikke være mange der køber dette spil for dets Singleplayer, Battlefield har altid, og vil formodentligt altid handle om én ting, nemlig multiplayer. Og på dette punkt vinder Bad Company 2 stort. Det er alt sammen klassisk Battlefield, vi har de store maps og vi har køretøjer såsom helikoptere, tanks og Quad bikes. Til sidst har vi det klassebaserede system der lader dig vælge mellem 4 klasser, alle med deres fordele og ulemper, samt unikke våben. Diverse våben, sigtekorn og gadgets bliver optjent ved hjælp af et system de fleste efterhånden er bekendte med, godt gættet der skal endnu engang tjenes spandevis af XP hjem. Det tager dog overraskende lang tid for at åbne for de forskellige ting, hvilket både er godt og skidt. Hvis man ikke bruger store dele af sin tid på online-spil eller videospil generelt, så ville jeg personligt nok være lettere småirriteret over at skulle bruge lang tid på at få låst om for det forskellige habengut. På den anden side, når man som jeg elsker online FPS spil, så føles det bare utroligt fedt når man endelig nærmer sig det våben man har drømt om så længe. For mig personligt er det langt federe at blive belønnet efter lang tids hårdt arbejde end at få smidt et nyt våben i hovedet efter hver 5 kamp. Hele online oplevelsen virker generelt utroligt balanceret, og det er virkelig en fornøjelse at lege rundt med alle de forskellige classes, at man også kan ændre på sit udstyr, våben og class efter hvert dødsfald, og dermed ændre sin spillestil alt efter hvordan kampen udformer sig, det er et kæmpe plus.

Multiplayer-delen i Bad Company 2 foregår langt mere taktisk end mange af de andre First Person Shooters på markedet. Der er stadig masser af tryk på "actionknappen", men hvis spillet spilles som det er udtænkt, så er det langt mindre hektisk end det kunne se ud til. Teamwork og generel taktik vil give en kæmpe fordel overfor modstanderne, og spillet er direkte bygget op omkring det. Det er muligt at spille 12 spillere mod 12 spillere på konsollerne, og lyster man det kan blive del af et Squad. Et Squad består af fire personer, disse fire personer kan kommunikerer med hinanden, de kan spawne ved hinanden og hvis man hjælper en på sit Squad, healer dem, giver dem mere ammunition, spotter folk for dem eller reparere det køretøj de sidder i får man én ekstra bonus, der er altså lagt op masser af onlinesjov med vennerne, klanen eller hvem man nu lyster at spille med.

Der er dog ikke garanti for onlinesjov, som det er med de fleste andre spil hvor der kan hoppes online, så vil oplevelsen ikke være bedre end dem der bliver spillet mod, og bestemt også med. Det kan være utroligt frustrerende hvis man har et helt hold på 12 mennesker, hvoraf trefjerdedele af dem bare sidder så langt tilbage som det er muligt, og holder en sniperriffel og ikke gør noget som helst for at hjælpe holdet.. Når ting som dette sker har jeg som regel en konkurrence med mit tv om hvad der larmer mest, er det de voldsomme eksplosioner og de kollapsende bygninger, eller er det mig der råber skældsord til resten af mit inkompetente hold der ville være komplet ligeglade selv hvis de kunne høre mig. Det jeg prøver at sige er, at de er dødirriterende hvis ikke hele holdet går efter at vinde kampen, i stedet for at prøve at skabe et imponerende Kill/Death ratio. Det er dog kun en lille plet, på en ellers suveræn online oplevelse.

Mange har brugt alt for meget energi på at sammenligne Modern Warfare 2 og Battlefield: Bad Company 2, inklusiv jeg selv, også i denne anmeldelse. Sandheden er dog at spillene, bortset fra at de begge, efter min mening, har utroligt intetsigende Singleplayer-dele, så er spillene ganske forskellige. Modern Warfare 2 går efter en mere kompakt, tempofyldt oplevelse, mens Bad Company 2 er mere taktisk, men uden at ofre masser af action, da man her har alt fra bygningsdestruktion til store maps med køretøjer, begge spil har sine fordele og ulemper og begge har en plads på markedet.
Så for at opsummere, køb Bad Company 2 hvis du er interesseret i en fed multiplayer oplevelse, for der er ganske ganske lidt, hvis overhovedet noget som helst at hente i Singleplayer-delen, ud over et par gode grin her og der. Der bliver dog leveret på mange fronter, og for mig personligt er dette den sjoveste online-oplevelse siden Call of Duty 4, prøv det!