Dansk
BRUGERANMELDELSE

Call of Duty: World at War

Heil der Kannushi von Paradis thi han er kommet fra sit eget fiktive facistiske alien-imperium for at udforske menneskeverdenens mest udsøgte form for underholdning. Videospillet.

Goddag alle sammen. Mit alias er Kannushi og mit navn er hemmeligt fordi jeg af hensyn til den operative sikkerhed gør klogt i at forblive anonym. Jeg har dumpet mine planer om at udrydde menneskeheden da jeg fandt ud af at sådanne nogle væsener ikke er så tossede endda. Jeg besluttede mig i stedet for at købe en Xbox. En gerning hvor nogen af mine venner var af den holdning at udryddelsen af menneskeheden var klart at foretrække.

Dette spil jeg kigger på er dog blevet behandlet på samme måde som Modern Warfare. Jeg spillede det først på PS3 og jeg kunne ikke lide det pga. dets sværhesgrad. Jeg er siden blevet hærdet og værende i besiddelse af en Xbox 360 der stadig ikke har 30000 Gamerscore måtte jeg genspille affæren på Veteran på 360'eren.

Spillet viser krigen godt synes jeg. Jeg har ikke selv været med i krigen men jeg får en god mørk fornemmelse af at spille spillet. Det er nok det mest brutale 2. verdenskrigs spil der er blevet lavet såvidt. Jeg har i hvertfald aldrig set krigens brutaliteter bedre udført. Spillet har en ganske udmærket grafisk side da den bruger samme grafiske motor som Modern Warfare spillene. Det hele kører med en perfekt frame-rate hele tiden og det er skam også meget teknisk flot.

Teksturer og models har jeg ikke noget kritisk at sige om. Det hele ser fint ud efter nutidens standard og det æstetiske følger godt med. Dem der tidligere har læst mine anmeldelser vil vide at jeg er meget begejstret for farver i spil. Det er der ikke rigtig noget af her men det er jeg villig til at acceptere da det på trods af sin lettere monotone farvepalette stadig formår at have nogle pæne ting hist og her.

Nazistiske symboler og japanske templer for eksempel. Her vil jeg gerne have lov til at mene at swastika er et meget flot symbol uden at blive stemplet som nazist for det er jeg ikke. Det er farverne og formen der appelerer til mig og jeg har ikke nogen negativ fortid med det. Nu da det er ud af vejen må vi endelig ikke glemme noget andet vigtigt.

Jeg synes at banerne er meget varierede. Som om at man altid skal kæmpe sig vej igennem anderledes lokationer i de forskellige baner. Særligt Berlin-banerne er veldesignede. Berlin er skam en meget køn by når først den er bombet i smadder og fyldt med nazister vis kroppe nærmest eksploderer når jeg skyder på dem med tilstrækkeligt kraftige våben. Dette spil er meget voldeligt hvilket er med til at understrege den brutale stemning der ligger over spillet.

Lyden i spillet er ganske velskabt. Det hele lyder meget realistisk og overbevisende selvom jeg gerne så de tyske maskinpistoler gø lidt mere højlydt når de bliver affyret. Rifler og maskingeværer, granater og molotovcocktails og selv stemmeskuespillet er efter min mening ganske velsmurt. Det mest bemærkelsesværdige ved lydsiden er dog soundtracket. Det synes jeg er ganske fantastisk. Musikken er mørk og passer rigtig godt til spillet. Soundtracket gør meget for at understrege det faktum at det er en krig du er med i og ikke en paint-ball kamp.

Gameplayet er ligesom i Modern Warfare spillene. Styringen er perfekt og actionniveauet er højt. Også pga. musikken er der mange af ildkampene i dette spil som jeg synes er bedre end dem fundet i Modern Warfare. Ja. Jeg mener det.

Jeg spillede spillet på Veteran. En sværhedsgrad som i WaW's tilfælde er infamøs for at være vanvittig svær især pga. fjendtlig granatspam. Det er rigtig nok. Der er tre grundlæggende regler: Infinite respawn, 4 granater pr. fjende og ca. 2 skud kan du holde til før du dør.

For at komme videre skal du kæmpe dig vej frem igennem terrænet. Når du så krydser usynlige linier i banen vil dine 100% inkompetente allierede selv rykke videre og sådan går rutinen så ellers med rimeligt fordelte checkpoints (for det meste). Spillet er stort set en one-man-army oplevelse. Dine allierede er stort set værdiløse, dumme som småbørn med stor fascination af at skyde på vægge, skilte eller andre dele af baggrunden for at se ud som om at de har styr på situationen. Du må med andre ord klare dig selv. Forvent ikke at dine allierede holder dig dækket. Vær Maxi og overvind fjenden!

Jeg har gennemført og nydt spillet. Veteran-mode, er lidt billigt nogengange men stadig en underholdende udfordring for Maxi Kannushi og jeg anbefaler det. Hvis du altså er god nok. Ellers er spillet også udemærket på Normal/Hardened mode. Spil dog ikke Recruit thi det er alt for nemt.

Grafik: 9/10
Lyd: 9/10
Gameplay: 9/10
Historie: 8/10
Overall: 9/10

Sammenfatning: Fantastisk skydespil. Køb det til din console of choice.

+Fremragende realiseret krigstemning, god grafik, god lyd, godt soundtrack, perfekt styring og underholdende og udfordrende gameplay.

-Veteran kan være frustrerende til tider.

PS: Til dem som ikke har noget liv kan man slå sig løs i online-mode eller nazi zombies. For detaljer om disse modes: Søg en anden anmeldelse. Jeg har ikke gidet at fokusere på det fordi jeg hader online play.

Brugeranmeldelser14
Samlet karakter: 7.3/10
1
2
3
4
5
6
7
8
9
10