Red Dead Redemption

Jeg er altid spændt når Rockstar laver et nyt sandkassespil. Desværre må jeg sige at GTA IV skuffede mig fælt da jeg følte at det havde mistet seriens charme. Spørgsmålet er så om Red Dead Redemption er endnu en skuffelse for mig eller om det er ligeså godt som et spil fra Rockstar bør være.

Historiens hovedperson er en mand ved navn John Marston. I korte træk kommer han fra en noget suspekt baggrund som han prøver at komme væk fra. Desværre vil en masse indflydelsrige folk det anderledes, da de har brug for ham til at finde medlemmerne af hans tidligere bande. Historien tager hurtigt fart med masser af action, gakkede figurer og dramatiske scener.

Historien er over gennemsnittet især pga virkelig solid voice-acting. Man kan tydeligt mærke at Rockstar prøver at skabe nogle af de interresant figurer som vi kender så godt fra GTA-serien. Det skal dog siges at man nogle gange føler at historien går i stå og der er lidt for mange gange hvor hovedhistorien tager ligegyldige sidespring.

Grafikken er nok det flotteste man har set i et openworld-game til dato. Især landskaberne skal siges at være utrolig smukke. Man kan ikke stoppe sig selv fra at stoppe op nu og da for at beundre et vandfald eller solnedgangen i ørkenen. Personerne og deres animationer er også helt i top og igen er det nemt at se træk fra GTA her.

Når vi kommer til musikken bliver der ikke sparet på jødeharperne. Musikken er noget af det jeg holder allermest af i RDR. Der bliver ikke lagt skjul på at målet var at skabe noget i samme stil som Enio Morricone komponerede til western-klassikere som den gode, den onde og den grusomme og en nævefuld dollars. Det fungerer suverænt til at sætte stemningen.

Noget jeg også vil fremhæve er den fantastiske atmosfære i spillet. Første gang jeg red gennem ørkenen imod en rød solnedgang akkompogneret af en jødeharpe var jeg fuldstændig solgt. Alt fra skuddueller til saloons med slagsmål og ludere gør at man virkelig føler sig hensat til Sergio Leones klassikere.

Gameplayet er selvfølgelig det vigtigste. Selve kampsystemet fungerer godt. Cover systemet er for det meste en nydelse, men det sker dog lidt for ofte at man går i læ bag en sten eller lignende og ikke kan tage sigte.

Man har mulighed for at bruge noget der kaldes Dead Eye for hurtigt at tage flere skurke ud på samme tid. Dette vil dog sjældent være nødvendigt da spillet har et af de mest gavmilde auto-aims set til dato. Dette kan dog slås fra hvis det ønskes.

Styringen er desværre ikke altid fryd og gammen. Første gang du stiger op på en hest vil du sikkert undre dig over den mærkelige styring. Dette kan heldigvis også laves om i options. Ydermere synes jeg det er højst mærkværdigt at man ikke kan skyde fra hoften nu hvor det trods alt er et westerspil.

Hvor holdbart er spillet så? der er masser af ting at gå igang med i RDR. Selve hovedhistorien burde tage over 20 timer at komme igennem. Derudover er der et væld af ting at tage dig til. Det er dog ikke dem alle der er lige morsomme at give sig i kast med.

Når du er færdig med singleplayer-delen kan du jo give dig i kast med multiplayer. Her findes de klassiske spiltyper som team deatmatch, capture the flag osv. Men det der adskiller RDR er spiltypen kaldt free roam. Der har dig og dine venner hele verdenen fra singleplayer-delen at lege med. Om så man vil give sig i kast med challenges, udradere bander eller bare skyde andre spillere så burde der være masser at gå i gang med.

Når jeg ser tilbage på den tid jeg har tilbragt med dette spil, kan jeg da kun sige at det bør være en stærk kandidat til game of the year når vi når til slutningen af året. Så på med ponchoen, fat din seksløber og rid ned i byen for at skaffe dette spil.

Det er kun min anden anmeldelse så kom endelig med kritik, dog helst konstruktiv :)