Second Sight

Da jeg først prøvede Second Sight efter at have købt det, fangede det mig overhovedet ikke. Jeg lagde spillet på hylden igen uden at have klaret den ellers rimelig korte første bane, og jeg rørte ikke spillet i knap et år.
Her for nyligt tog jeg spillet frem igen, og fik en helt anden oplevelse. Selvom de første par baner virkede lidt kedelige, så var historien en helt anden sag.

Spillet starter med at du vågner op på et hospital, hvor du er lukket inde. Du kan overhovedet ikke huske hvem du er, eller hvad du laver der. Du opdager hurtigt at du har nogle vanvittige kræfter, bl.a. telekinesis og evnen til at heale dig selv.

Du slutter første bane i en elevator, hvor du pludselig får et flashback....

Du finder ud af at du er John Vattic, og at du 6 måneder tidligere tog på en mission til Sibirien, med en lille militær gruppe kaldet WinterICE. Jeres opgave var at finde information om et gammelt projekt ledet af en Professor Victor Grienko, et projekt der inkluderede nogle børn.

Historien i spillet er ganske enkelt fantastisk. Ikke alene er selve historien mega god, men især den måde den er fortalt på er vidunderlig. Når man er i gang med spillet er man sulten for at finde ud af hvad der skete den gang i Sibirien. Der er også en del overraskelser undervejs, og man har ingen idé om hvordan tingene hænger sammen før man har klaret spillet.

Spillets grafiske stil er nogenlunde den samme som i Timesplitters spillene, men bare rolig, Free Radical Design har ikke proppet dette spil med aber og skøre robotter. De har formået at lave et mere dystert spil. Den lidt tegneserieagtige grafik er nogenlunde, men ikke helt fantastisk for et Playstation 2 spil i år 2004. Lyden er til gengæld super, et rigtig godt stemmeskuespil samt noget glimrende musik.

Dinne specielle kræfter bliver også udnyttet glimrende. Bl.a. til åbning af døre og overtagelse af en fjentlig krop. Du kan også gøre dig usynlig, hvilket er godt, når du skal snige dig rundt. Second Sight er nemlig tættest på at være et stealth spil.

Skal man finde noget negativt ved spillet, må det være holdbarheden; når man har klaret de 17 baner spillet har, så er der ikke særlig meget at tage sig til. Styringen er heller ikke perfekt, men på langt de fleste punkter er den glimrende, dog kan dit autoaim godt virke lidt irriterende til tider.

De få minusser skal ikke afholde dig fra at købe Second Sight, det er en fantastisk oplevelse, og jeg har ikke oplevet bedre historier i andre Playstation 2 spil.