Cookie

Gamereactor-siden bruger cookies for at give dig den bedste oplevelse. Hvis du vælger at fortsætte antager vi at du godkender, og er tilfreds med vores cookies-politik.

Dansk
BRUGERANMELDELSE

Alan Wake

Skrevet af: JacDG   2010-08-02

Endelig, fem år efter annonceringen udkom Alan Wake endelig. Spekulationerne om hvorvidt spillet overhovedet ville udkomme, eller om spillet kunne placeres i samme kategori som Duke Nukem: Forever blev lagt på hylden, Alan Wake var et spil! Om de fem års akkumulerede forventninger så kunne holde, ville vise sig.

Alan Wake har sammen med Heavy Rain gjort spilåret 2010 lidt mere spændende. For en gangs skyld var der tale om større titler der ikke var First Person Shooters med fokus på multiplayer, og en single player der foregår i mellemøsten med russerne og/eller ekstremistiske muslimer som skurke. Alan Wake har taget en lidt anden retningen, og spillet er ifølge udgiverne en "psykologisk action-thriller", om det er en korrekt beskrivelse er jeg fortsat usikker på, men stemningen har Remedy i hvert fald ramt perfekt.

Jeg indrømmer gerne at jeg aldrig har spillet Max Payne, og jeg havde derfor intet kendskab til hvad Remedy kan. Dermed gik jeg ind til dette spil uden nogen anelse om hvad jeg kunne forvente mig. Det første der slog mig, var den cinematiske præsentation der præger Alan Wake. Fra første sekund var jeg bjergtaget af den visuelle side. Selvom der er nogle tekniske svagheder hist og pist, så er Alan Wake et overordentligt flot spil. Lige fra de skumle mørke skove fyldt med tåge, til smukke scenarier af snedækkede bjerge i baggrunden, med en glinsende bjergsø som smuk kontrast, så er der altid noget at kigge på. Midt i dette fantastiske nordamerikanske landskab, ligger Bright Falls, en lille flække hvor spillet rigtigt tager fat. Alan Wake, spillets hovedperson, er en berømt forfatter med karisma og omdømme som en Hollywood filmstjerne. Alan har dog ikke kunne skrive et ord i to år. En irritabel og mareridtsplaget Alan Wake har brug for ferie, derfor tager hans kone, Alice, ham med til Bright Falls for at slappe af. Jeg tror ikke det er nødvendigt at sige, at alt ikke er som det ser ud til i den lille by, og snart efter befinder Alan Wake sig igen i et mareridt, eneste forskel er, at denne gang er han lysvågen. Dette er starten på Alan Wake, og mere vil jeg ikke rigtigt sige om historien, da mysteriet, altså selve historien, klart er det man bør spille Alan Wake for at opleve. Det er måske ikke den bedste historie nogensinde, og der er da også et par klicher her og der, men den er på mange punkter ganske original og utroligt velfortalt.

Nu har jeg allerede afsløret at Alan Wake bør spilles for historien, men man kan garanteret finde meget bedre historier ved at se en film, eller rent faktisk læse en bog. Heldigvis er Alan Wake, for det meste, en fornøjelse at spille. Alan Wake er på bunden en 3rd person shooter, dog uden coversystem. Fjenderne er en form for skyggevæsner der kun kan skades ved at holde lyset på dem, derfor er det vigtigste våben i spillet din lommelygte, lommelygtens lysstråle fungerer ikke også som dit sigtekort. Jeg må indrømme at jeg havde min tvivl om hvorvidt det ville være sjovt, men lommelygten er faktisk en overraskende fed ting ved spillet. Hele actiondelen i spillet er generelt overraskende velfungerende, og styringen sidder lige i skabet.

Som jeg var kort inde på før, så har den finske spiludvikler formået at skabe en fremragende stemning. Den første halvdel af dette spil var ganske skræmmende, nok er jeg nem at skræmme, men det var virkelig en hårrejsende oplevelse. I starten af spillet, hvor alt er forvirrende og mystisk, er den del af spillet der fungerer bedst, jeg sad med hjertet i halsen ved hver eneste mørke afkrog af frygt for at blive angrebet af de mørke væsner. Jeg vil gerne understrege hvor genial første halvdel af spillet er, hver eneste hændelse står stadig knivskarpt i min hukommelse, både som en visuel spændende, men også den gådefuld historie og de gode actionsekvenser var medvirkende til det, og personligt mener jeg, at den del af spillet står som et lysende eksempel på hvordan et spil skal startes.
Desværre holdte det ikke ved, jo mere jeg fik at vide om hvad der foregik i historien, jo mindre skræmmende blev det, den tryggende paranoide fornemmelse jeg havde hver gang det var nat i spillet, forsvandt. En ting der var stærkt impliceret i det, var også at der blev kastet langt flere fjender i hovedet på mig. I starten hvor det kun var enkelte fjender af gangen virkede meget bedre, men sidste halvdel af Alan Wake stod på lidt for meget action efter min smag. Et andet problem der stod klart for mig efter gennemførslen af spillet, var hvor meget spillet desværre gentager sig selv. Spillets skurke bevæger sig kun udenfor om natten, så derfor befinder man sig tit udenfor på netop de tidspunkter, og det også selvom man egentligt starter missionen ud midt på dagen. Hvor tit man blev frarøvet alt sit udstyr irriterede mig også grænseløst, når man havde fået en opgraderet version af sin lommelygte, eller bedre våben, i tidligere mission og klarede sig helskindet gennem natten, så kan jeg ikke forstille mig at Hr. Wake ville smide tingene væk igen, men det er åbenbart tilfældet.

Når alt kommer til alt, så nød jeg virkelig Alan Wake. Spillet har også elementer taget fra TV-serier, man får et recap af historien inden påbegyndelsen af hver episode er et smart påfund, og selvom det var en lille detalje, så endte det med at betyde en del for oplevelsen som helhed. Er man completionist, så er der også masser at hente i Alan Wake. Der er en nogle dumme collectibles, men der er også mulighed for at finde episoder af "Night Springs" en TV-serie som mere eller mindre er en hyldest til Twillight Zone, og de er da også ganske underholdene. Desuden kan man gennem hele spillet finde sider af et manuskript, som "muligvis" har noget med historien at gøre. Jeg synes også jeg bør nævne slutningen, for spillets ende vil nok dele vandende, men i spilregi er den ganske original hvilket jeg absolut påskønner.

Alan Wake er et spil, man som xbox ejer skylder sig selv at prøve. Nok er spillet ikke særlig langt, men der er stadige nogle unikke elementer, og igen, jeg nød virkelig at komme til bunds i historien. I sidste ende er det en skam at hele spillet ikke holder standarden fra første halvdel, hvis det havde været tilfældet havde Alan Wake nok endt med at være årets stærkeste spil, men det bliver bare ved at være et rigtig solidt udspil.

Brugeranmeldelser7
Samlet karakter: 8.9/10
1
2
3
4
5
6
7
8
9
10