Heavenly Sword

Et af de spil der stod på min ønskeliste til PS3 lige fra første gang jeg så de første film fra E3 til PS3'eren var Heavenly sword. Som en stor fan af God of War og dens velfungerende minispil' kampe faldte et smukt spil som Heavenly sword lige på min ønskeseddel til julemanden.
Og så oprindte dagen endelig hvor jeg fik fingrerne i spillet. Som en lille dreng kunne jeg ikke komme hurtigt nok i, fjerne CD'en fra min PS3 og så derefter erstatte den med den smukke sorte skive med de to gyldne ord påtrykt.

Allerede i begyndelsen af spillet får man lov til at begive sig ud i en kamp på en skala jeg aldrig har set før. Med over 2000 modstandere foran dig og et arsenal af forskellige angreb, teknikker og endda tre forskellige angrebs måder kan man ellers begive sig i krig mod dem og ALLE er interaktive! Jeg nød demoen men det her var ingenting ligesom det. Det var så meget bedre.

Jeg har altid været en stor elsker af en god historie og jeg har også elsket når man bliver smidt ind i slutningen af en historie og derefter ser hvad der har ledt op til det punkt. Heavenly sword giver mig begge dele og endda igennem smukke dialoger serveret af et uovertruffent stemmeskuespil. Med smuk grafik som skinder igennem uanset hvor du befinder dig i spillet, hvad end det er film eller gameplay.

I starten starter man ud med et helt enkelt normalt sværd og selvom man har det himmelske sværd i sin besidelse får man ikke lov til at bruge det. Så imens man bekæmper mindre og større regamenter med noget der ligner en himmelsk urtekniv kripler det igennem hele kroppen for at få lov til at bruge det som spillets titel så smukt reklamere for... Og endelig kommer det. Nariko hiver det smukke store sværd frem og så skal der ellers strimles, hakkes og afstraffes på fantasifulde måder. Med et kampsystem jeg ikke har prøvet før men er så let at lære at selv en nybegynder vil kunne bruge det og lyd og animationer der får min mund til at løbe i vand danner jeg kø ved de dødes port.

Alt efter hvordan man klarer sig igennem spillet får man point som så lukker op for fede nye comboer og smukt artwork... Og det er det. Jeg ville godt at man kunne unlocke noget andet for at gøre sig umage for at samle de store point ind. Jeg har stadig den våde drøm at på en eller anden måde unlocke det så at man kunne komme i krig mod hele Bohans hær uden tid-/drabsgrænse. For spillet er virkelig for kort. Specielt hvis man er lige så forelsket i spillet som jeg er. Jeg bliver aldrig træt af at strimle folk med forskellige størrelser af det samme sværd... Men spillet giver mig ikke den lange tid, som jeg ville ønske det ville, til at nyde det.

Skulle man dog blive træt af Nariko og hendes fægte evner får man et lille komisk pusterum med den søde, lettere forvirrede, side karakter Kai. Kai er en lille bueskytte der render rundt med en semi-automatisk armbryst der er større end en selv og bevægelser der aller mest ligner en abes og en sød britisk accent.
Nu ville folk måske tænke "Hvad fedt er der ved at være bueskytte?" men det er faktisk utroligt sjovt da Ninja theory bruger SIXAXIS kontrollen til fulde. Efter at have skudt en pil kommer man ind i lidt slowmotion hvor man så kan styre pilen ved at bevæge kontrollen. Så kan man ellers følge pilen til at den bore sig ind i kraniet på en Bohan soldat.

En stor men kort glæde venter en action elsker som køber Heavenly sword.

91 % ud af 100%