Divine Divinity II: Ego Draconis

"Hvad sker der, når en Drage dræber, bliver til en Drage?"

Dette spørgsmål stilles i Divinity 2: Ego Draconis trailer og er centralt for spillets hovedpersonen i dette RPG som på trods af nogle få irritationer og mangler stadig formår at være et fantastisk spil.

Historien:

Historien begynder med at du er ny Drage Dræber i verden Rivelon. Din opgave er som indikeret at jagte og dræbe Drager. Grunden? Drage ridderne forrådte og dræbte The Divine One, en mægtig helt.

Dette holder dog ikke længe da du render ind i den sidste Drage som i sit døds øjeblik binder sig til dig og gør dig til det du har svoret at dræbe. Men samtidig fortæller hun at Drager aldrig var den virkelige trussel og viser dig en vision af Damian, The Damned One, hvis styrker truer med at angribe og overtage Rivellon som hævn for hans elskede Ygerna´s død.

Så nu må du som ny Drage Ridder begive dig ud på en mission for at stoppe Damian og hans Black Ring.

Historien er i sig selv simpel og for den første halvdel af spillet ikke specielt vigtig, men det lykkedes den alligevel at være nærværende bandt andet gennem konstante personlige møder med Damian og et tvist i slutningen som forandre alt og sætter vilkårene for udvidelsen Flames of Vengeance.

Gameplay:

Først skal det nævnes at Ego Draconis ikke er Oblivion, dette er ikke et stort kort. Det er delt op i mindre områder delt af en loading tid. Men der er alligevel meget at undersøge, specielt når du får din drage form.

Og denne verden er befolket af et ton af personer som i mange tilfælde vil have en opgave til dig eller vil sælge dig noget, eller vil bare give dig en sjov kommentar med på vejen.

Og humor er der meget af, rigtig meget af.

Lige fra Bellegar den rimende og irriterende magiker, de farverige Black Ring generaler eller hvad med lystig ønske brønd og selvfølgelig de mange bøger, missioner og dialoger med referencer og jokes, Spillet er spækket med humor, ikke alt sammen lige godt, men noget vil uden tvivl få dig til at smile. Specielt The Dragon Terror Patrol fik mig til at falde ned af stolen i latter kramper på grund af deres dialog efterfulgt af en Power Ranger agtig forvandlings sekvens komplet med tema musik. Der er nogen der har været høje da de designede det her spil og det er ikke nødvendigvis dårligt :)

Ego Draconis har ikke mange valg muligheder når det gælder udseende af din helt, men der er en overflod af andre muligheder for at lave din helt som du vil have ham.

Over 40 angreb og evner, værd med mellem 5-13 rank som kan opgraderes og ingen begrænsning ud over level, hvilket betyder at du kan sagtens være en kriger med skjold og sværd som også tilkalder en Demon til at hjælpe sig og slynger af sted med ringe af ild. Alle angrebene er set før, men jeg har aldrig oplevet sådan en frihed i at vælge.

Tilføj til dette dit eget personlige uddøde væsen som kan udstyres med forskellige kropsdele som forandre dens evner og stats alt efter hvordan du vil have det, samt et vælg af portioner og magiske forbedringer og krystaller til våben, panser og andet. Kort sagt vil du have en helt på en bestemt måde, så gør det!

Og så er der en af spillets bedste features bedste feature. The Battle Tower.

Cirka halvvejs gennem spillet, samtidig med at du får evnen til at forvandle dig til en Drage får du også adgang til the Battle Tower. The Battle Tower er dit eget personlige tårn udstyret med en Alkymist, en Træner, en Necromancer og en Smed som alle er dedikere til at sørge for at dine evner, uddøde væsner og udstyr er i tip top form.

Derudover er der mulighed for at sende personer ud for at samle ingredienser, samt underholdning og andet. Det er dit hjem og du kommer til at elske det.

Men udover det er det rimelig standard RPG. Byer skal reddes, banditter nakkes og nogle valg tages. For at gøre tingene lidt sjovere kan man dog læse folks tanker og derigennem få alt fra ekstra exp, skills, ny dialog, ideer om skatte eller noget helt tredje. Men at læse folks tanker koster også Exp så man skal tænke på om det er det værd (og holde hånden på quick load).

Drage forvandlingen tillader også et ton af udforskning i flere planer og kampene som drage er dejligt action fyldte og hæsblæsende, et minus er dog at du ikke kan angribe personer på jorden som drage.
Dragen kan også opgraderes med nye angreb og panser.

Men hvis der er en generel ting der kan siges om kampene, så er det udfordring. Spillet kan virke nemt i længere perioder, men lige så snart du kommer in i et nyt område kan fjenderne stige utroligt i styrke og du kan ende op med et lag høvl hvis du ikke var forberedt, og nævn ikke sidste bossen, jesus. Og jeg spillede kun på normal. Spillet er svært, meget svært sine steder.

Men det er for mig bare dejligt. Der er intet som at have besejret et a f Damians flyvende fort som drage får så at gå ind i det til fods for at finde generalen. Her skinner spillets action igennem, men det sker desværre ikke før omkring slutningen af spillet.

Lyd:

Musikken i spillet variere mellem fantastisk, til ikke eksisterende. Når det er bedst snakker vi fejende flotte stykker som næsten kunne passe i Ringenes Herre, men disse er desværre en sjældenhed.

Dialogen varierer også i kvalitet, men holder et generelt rimelig højt niveau.

Grafik:

Dette er ikke det bedst udseende spil, specielt animationerne og de magiske angreb er tamme og dele af spillet mangler fin pudsning. Der er også åbenlyse steder med genbrug, men grafikken holder stadig et rimeligt niveau bare du ikke forventer for meget.

Designet af fjender og områder er dog dejligt fantasifuldt, selvom flere fjende moddeler igen genbruges.

Alt i alt:

På trods af sine mangler visse steder er Divinity 2: Ego Draconis et dejligt RPG med omkring 25-30 timer i sig som nok skulle underholde de fleste RPG fans. Og Drager er bare badass, og evnen til at forvandle dig til en på et hvilket som helst tidspunkt (næsten) endnu mere Badass