Dansk
BRUGERANMELDELSE

Assassin's Creed II

Snigmord og parkour på første klasse under en af de mest uforglemmelige æraer i Italiensk historie. Kan man efterspørge mere? Undertegnede har forsøgt at leve sig ind i dette langtidskrævende historiespil fra Ubisoft.

En forpustet mand med et desperat ansigtsudtryk kommer stormende ind i det tapeserede værelse, hvor en fødsel er undervejs. Åbningen af Ezio Auditore's liv, bliver også vores åbning. Det virker en smule tjavset i starten, da man man sidder og klikker på tilfældige knapper, for at få lille Ezio Auditore til at spjætte med ben og arme, men så er det godt at det strækker sig over splitsekunder. For i det næste øjeblik befinder du dig i Desmond's krop, og så tager handlingen pludselig drejning. Efter en livsfarlig flugt igennem de knap så indbundne gange fra 1‘eren's befindelsested Abstergo, tropper du og perfektionisten Lucy Stillmann op i et efterladt lager, og derefter flyver tiden afsted. På få minutter formår Ubisoft at få samlet op, hvor 1‘eren sluttede, og oveni det, få skabt den rigtige stemning.


Fra det tidspunkt du sætter dig i den splinternyavancerede Animus 2.0, til du kaster dig fra hustag til hustag, går der kun sølle 5 minutter. Magtspillet mellem Auditore familien, som hovedperson Ezio befinder sig under, og De Pazzi Familien, er under konstant optrapning, hvilket har en stor indflydelse på spillets handlingsforløb. Handlingsforløbet starter i Firenze, hvor Ezio har sin hjemstavn. Uden at mætte jer med hele plottet, så starter du som en gennemsnitlig ungkarl i 1400‘ernes renæssance. Du hjælper din fader ubevidst omkring hans virkelig identitet, indtil det bliver en realitet for dig ved faderens og de to brødres henrettelse. Din familie er i virkeligheden en almægtig snigmordsfamilie, eller for at blive i handlingsforløbet: "Assassino famiglia". Faderen opfordrer dig til at træde i hans og dine brødres sted, og du ønsker intet andet end at finde frem til bagmændene bag dette forræderi.

Igennem historien møder du adskillige personer, som hver især har sin egen indflydelse, på din udvikling som snigmorder. De forskellige personer er flot karakteriseret, og Ubisoft har kæmpet umådeligt meget for, at du får en personlig god opfattelse af deres gigantiske historiske arkiv, som flot er smeltet ind i det kronologiske forløb. Handlingsforløbet foregår i den nordlige del af Italien, eller mere specifikt i Firenze (Florence), Venedig (Venice), og omegnen.

En fryd for øjet..for det meste.

Du kaster dig satsende op imod den sidste tagsten. Med sveden på panden griber du fat i den, og hejser dig euforisk op på det forfaldne kirketag. Du træder ud på den rådne udkigspind, og sætter dig på hug. Du skuer over den fantastiske by Firenze.
Mange grafiske aspekter i spillet, får en til at falde en ekstra tand ned i sin stol af bare nydelse. Ubisoft har genskabt de renæssanceprægede byer til perfektion, og fra du træder ind i Firenze for første gang, til du slukker konsollen efter en gennemførelse af spillet, bliver du gang på gang imponeret over nye grafiske nydelser. De mange genskabte bygninger og seværdigheder i Italien fanger ens sind bedre en kedelig bog. Du får mulighed for at kravle rundt på Markuspladsens gigantiske kirke, som du måske selv har været nede og give et besøg. Til dem der har, kan jeg lov jer, at den er genskabt så flot, at jeg selv nogle gange bliver i tvivl, om Ubisoft havde ansat den længe afdøde konstruent fra 1000-tallet, hvor kirken blev bygget.

Animationerne er flotte på afstand, men hvis du nærmer dig for meget, vil du blive skræmt over den forvrængede ansigtkarikatur. Det er et mindre minus, men ikke noget der påvirker den overordnede oplevelse. Ezio samt nogle af bipersonerne er flot karakteriseret, eller skal man sige genskabt? De fleste bipersoner har nemlig været en del af den virkelige politiske magtkamp i renæssancens Italien, og så deltager den verdenskendte Leonardo Da Vinci i form af Ezio's våbenkonstruent også. Man får endda lov til at prøve kræfter med hans flagermuslignende flyver, hvilket er en spændende bonus at få med i købet.

For at se tilbage på det ovenstående emne og lave en mindre opsummering, så besidder sandkassespillet Assassin's Creed II så mange positive aspekter indenfor den grafiske del. Såsom; Millioner af detaljerede strukturer, stemningsfyldt renæssancefølelse, flot karikatur af Ezio. Alt i verden er dog ikke sort på hvidt, og dermed besidder spillet også minusser i denne sammenhæng. Ansigtskarikaturen på de fleste er decideret ækle, og en urealistisk aura kan ligge sig omkring spillet, hvis man til tider kigger på den øvrige befolknings bevægelser. Det er selvfølgelig små komplekser i et mesterværk af en grafisk verden, men det er nok, til at få mig til at rynke en smule på næsen.

Grafik: 9/10

Læs resten af denne anmeldelse på Gamerszone.dk

Brugeranmeldelser14
Samlet karakter: 8.2/10
1
2
3
4
5
6
7
8
9
10