Gran Turismo 5

Efter over 5 år i støbeskeen er spillet Gran Turismo 5 endelig klar til at komme på gaden. Men nu hvor spillet har krydset målstregen begynder mange at tænke om det var ventetiden hver. Find ud at det i denne anmeldelse af bilspillet som selv kalder sig "the real racing simulator"

Gran Turismo 5 markerer den første Playstation 3 udgivelse af Sony's hæderkronede spilserie, som første gang kom ud til den første playstation, hvor det takket været den hidtil usete realistiske grafik og bilfysik, hurtigt blev et synonym for hvordan man lavede et realistisk bilspil. Der er derfor ikke underligt at Gran Turismo 5 har været det mest vendte spil til Playstation 3 siden den selv blev udgivet for snart 5 år siden.

Men inden man kommer ind til de over 1000 biler som spilledet praler med, må man dog lige væbne sig med hvad mange vil mene er en god portion tålmodighed. Første gang man sætter sit funklende nye spil i sit sorte monster under stuealteret, bliver man mødt med en besked om at for at få den mest optimale ydelse for spillet, skal man installere det. Da jeg ikke selv er af den type mennesker som har tålmodighed til at vente de lovede 50 minutter som det ville tage at udføre denne proces, valgte jeg at se stort på anbefalingerne og køre spillet uden at installerer det.

Efter at have fundet gennem meget kringlede menuer, som hver gang man navigere hen til en anden menu, staffer brugeren med spilhistoriens længste loading's tider. Fik jeg endelig lov til at gå i gang med mit første race. Og det var hele ventetiden værd. Igennem hele den enorme køredel af spillet, kan man virkelig mærke den utrolige kærlighed som spilmesteren Kazunori Yamauchi, har lagt i dette hans hjerte barn, og når man har skiftet den lidt flade fornemmelse man får fra den kontroller der følger med konsollen, ud med et rat, er spiloplevelsen eminent.

Jeg må dog lige sige at jeg aldrig selv har kørt i en 900 hestes top-tunet racerbil, så jeg skal ikke gøre mig til herre over om dette spil er så realistisk som der står på æsken, men formålet med et spil er jo heller ikke at afbillede virkeligheden 100 %. Det er at blive underholdt, og med dette spil er det underholdning for alle pengene.

Det er en ren fornøjelse at tage en tur i en hurtig Pagani Zonda R, eller køre rundt i de hurtigreagerende, lavtliggende go-karts, eller tage en tur på top-gears berømte racerbane i en hippe bus, alt sammen lavet til en perfektion som spilverden desværre alt for sjældente ser.

Uden for de utrolig underholdende ræs, er der rigelig plads til at ens lille mekaniker i maven kan udfolde sig. Det er muligt at justere næsten alt på bilen, hvad enten det er omdrejningerne for gearet, eller hvor hård affjedringen skal være, og selvom at jeg ikke er en ørn inden for biler, så var der rigelig forklarende tekst til at alle kan være med, uanset ens baggrund. Det kan det dog undre en lidt, at med alle de dele man kan skifte, kan man ikke opgradere bremsen. Dette finder jeg lidt som en mangel, og når man tuner sin bil til over det dobbelt i hests kræfter, er det mystisk at man aldrig skal tænke på noget så basalt som bremselænge. Men problemerne med spillet stopper desværre ikke her. Gran Turismo 5 har 2 alvorlige skyggesider.

Den første er den jeg allerede har nævnt, og det er loading's tiderne som er oppe på længder som er helt uacceptable. Hvis ikke det var fordi jeg vidste hvor underholdende løbende er, havde jeg knækket, brændt og skudt skiven før jeg derefter smed den ud af vinduet. Efter jeg havde spillet i én times tid (hvor det føles som om mindst halvdelen var ren loading's tid), uden at have installeret spillet, måtte jeg krybe til korset og installere det til harddisken i min playstation, denne proces tog ca. 50 minutter og straffede min harddisk ved at tage 13 gigabyte. Og selvom at man tydelig kunne mærke en hastighedsforskel til det bedre, er loadingstiderne inde i menuerne stadig utrolig lange.

Den anden skyggeside er forskellen mellem forskellige biler og forskellige baner. 200 af de 1031 biler, som spillet indeholder, er såkaldte "Premium Cars", og er modelleret til at udnytte PS3'erens fulde kapacitet. De 800 resterende biler er "Standard Cars" og ser betydeligt værre ud, mangler cockpit-vinkel og tilbyder en dårligere og mindre raffineret bilfysik. Ifølge Polyphony selv er forskellen minimal, men i virkeligheden, hvis man kigger nærmere, er Standard-bilerne delvist baseret på polygonmodellerne fra PlayStation 2-spillet Gran Turismo 4, og ser markant grimmere ud. Nogle er tilmed så nærigt lavede, at hele sider af bilen er smurt ind i én stor, forstrukket tekstur, hvor dørhåndtag og andre detaljer er malet på.
Dette vil være helt acceptabelt, hvis det ikke var som om at det var fuldstændig tilfældigt hvilken biler der kom til at høre under den ene eller anden kategori. I premium-bilerne finder man en fiat som ikke engang kan kommer over en middelstejl bakke uden at gå i stå, mens en af verdens hurtigste og mest berømte biler, bugatti vayron, kun har fået standard klistermærket.

Også banerne er visuelt meget forskellige, og hvor nogle er poppet med en ultra realistisk lyssætning (Rom, London, Nürbyrgring) samt kører med 60 fps. Så er der nogle baner som befinder sig i en helt anden boldgade og kun har fået en tam belysning, mudret teksture og hakker meget i frameraten. Ofte er der ikke mærkbar forskel mellem banerne, men for nogle er forskellen gigantisk, hvilket giver spillet et udtryk af ikke at være helt færdig.

Tilsidst finder jeg det lidt mystisk, at man har valgt ikke at inkludere skade på bilerne fra start, Det er noget man skal låse op for. Når der ikke er nogle konsekvens ved at bremse ved hjælp af andre biler, hvorfor skulle man så lade vær? Når skaden så endelig kommer efter mange timers spiltid, skal man gå fra at lege pinball med sin bil, til at køre væsentlig mere forsigtig, hvilket kræver en del tilvænning, hvoraf man spørger, hvorfor ikke have mulighed for skade på bilen fra start?

Men trods den lidt svingende kvalitet, ulogiske menuer og tæt på latterlige lange loading's tid, så kan man ikke fornægte at når først spillet kører, så er det det et af de bedste bilspil som jeg nogle sinde har spillet. Og for den præstation får spillet en varm anbefaling herfra. Man skal bare lige berede sig på at man skal bruge en del tålmodighed hvis man vil spille et af verdens ypperste bilspil.