Bulletstorm

Forventningen er en sær størrelse, der kan have afgørende betydning for min oplevelse af et givent produkt, uanset ønsket om at forholde mig objektiv. Således var det for mig med Bulletstorm. Spillet der ville give alle de militær fps'er et stort spark bagi, og bare levere solid underholdning.
De første billeder fra spillet, efterlod indtryk af, at vi havde med dele af holdet fra Unreal at gøre (hvilket vist også er tilfældet). Store våben, og postkort flotte scenarier skulle danne baggrundstapet.
Tilsæt et highscore system der samler alle dataer, om hvordan du dræber dine modstander, så har du et rigtigt action spil der leder tankerne hen mod de glade arkade dage, fusioneret med den moderne skydespilsgenre. Eller sådan var jeg forledt til at tro, og lagde den i forlængelse af det lidt oversete spil The Club, hvor points var altafgørende.
I det hele taget, forventede jeg et spil uden handling, og med baner der ligesom the club udelukkende handlede om jagten på points. Dette er til dels også rigtigt i nogle henseender.
Hvor demoen ikke sagde mig meget, udover at det for en kort stund var sjovt at jagte de points, så føltes det ensformigt og jeg ramte hurtigt muren, for hvor kreativ man kunne dræbe sine modstandere. Hvor The Club gjorde brug af en tidsnedtælling, man skulle overholdes hurtigst muligt for at lave comboer, syntes det mindre sjovt at forsøge i Bulletstorm, hvor der er lagt mere fokus i at pine fjenden i længst tid, frem for at for at være den hurtigste dræber. Dette er selvfølgelig en smagssag alt efter temperament.
Da jeg modtog spillet ugen efter udgivelsen, blev jeg ramt af noget helt andet....overraskelse!

Spillet viser sig at have en historie, der i bedste Gears stil holder sig på et simpelt, omend underholdende plan, faktisk holder den sig lige lidt mere simpelt end Gears. Dette er forfriskende, og rart til en afveksling(især hvis man lige har spillet sig gennem Killzone, Homefront og nyere fps spil). Vi følger anti-helten Grayson Hunt, hvis navn jeg måtte google for at huske, i hans søgen på hævn. Uden at nævne for meget, så ender han i sin berusede hævntørst med at få alle sine besætningsmedlemmer dræbt, med undtagelse af en, der bliver lemlæstet, og fikset op med robot udstyr. De styrter ned på en grusom planet, og skal sammen overleve, hvilket som titlen Bulletstorm antyder, helst skal ske med en masse bly. Spillet er strengt lineært bygget op, og selvom jeg i de fleste tilfælde normalt hader det, så passede det mig fint i bulletstorm. Det hele lyder banalt, og er det egentlig også, og alligevel glemmes det hurtigt når actionduellerne forholder sig så overdrevne, de scriptede sekvenser så tempofyldte, og underbygges af en dialog der trods sin (vittige)stupiditet former en humoristisk macho attitude, der ligesom resten af spillet ikke tager sig selv alt for seriøst....med undtagelsen af slutningen, hvor tempoet falder en smule.
.
Ligesom det forholder sig med Gears, så er våbnene overdrevne hen til det punkt hvor man glæder sig til at se det næste våben. Vi taler ikke Ratchet and Clank niveau, men alligevel er våben som fireløbs shotguns ligeså seje som det kunne tænkes, og det samme gør sig gældende med sniperriflen hvis kugler man kan styre hen mod målet.
Sidst og ikke mindst er der spillet pointsystem. Elsker man at jagte point, så levere spillet dette rigtig godt, men med små irriterende fejl. Det er fint at inkludere de scriptede sekvenser i spillet hovedhistorie, men når man vil gennemspille og jagte points i Echomode, er det rent ud sagt irriterende at vente på at ens computerstyrede venner skal trykke på en knap eller åbne en dør, for at komme videre i et spil hvor det er tid og de sammenlagte points der tæller. Det er ikke ødelæggende, men det fjerner lidt ideen med at give spillet et arkade agtig præg hvor hovedformålet er points. Ydermere så savner jeg også muligheden for at lave flere kreative drab, det føles som om at man hurtig går i stå med de forskellige metoder man kan lemlæste fjenderne på.
Online delen bygger på en videreudvikling af Echoes, hvor det handler om at samle points sammen med vennerne. Jeg ser ikke nogen grund til at lave en deathmatch og andre klicheer, men når det så er sagt, så dalede min interessere også hurtigt for at samarbejde om at score points. Jeg skal dog indrømme jeg heller ikke har givet det nogen stor chance.

Til sidst må jeg sige at jeg er yderst positiv overrasket. Jeg vil lande på et middel, da spillet egentlig er strengt lineært, rigtig kort, og historien bliver kedelig hen mod slutningen For de af jer der ikke behøver et online spil ala COD, så er her faktisk noget hvor store våben, dårlige jokes, og store eksplosioner gør sig til hovedretten. Hvilket må være et stort plus i disse dage. Hurtigt, tempofyldt, og for satan hvor jeg nød det, i den korte tid det varede.