Dansk
BRUGERANMELDELSE

Battlefield: Bad Company 2

Battlefield: Bad Company 2 er efterfølgeren til et af mine yndlingsspil, nemlig Battlefield: Bad Company. Den bruger Frostbite 1.5 motoren, der er blevet opdateret til at man kan ødelægge hele bygninger nu.

Singleplayer:
I Singleplayer delen spiller man igen som Pretson Marlowe og hans squad. Uden at ødelægge for meget af historien, vil jeg sige at det er en meget action fyldt historie. Hvis man sammenligner det med f.eks. Black Ops, vil man hurtigt opdage at man har mere frihed i Bad Company 2. F.eks. banen "Sangre del Toro" der foregår i en stor ørken. Der skal man hen til tre forskellige punkter på banen, men man bestemmer selv i hvilken rækkefølge. Man kan også bare vælge at suse rundt i ørkenen på sin quad bike, hvis man vil det. Med hensyn til våben og våben valg, har man meget ofte lov til at skifte våben ud, da der er blevet lagt kasser ud igennem alle banerne. Ved disse kasser kan du så vælge to våben, ud fra alle de våben du har samlet igennem spillets singleplayer del. Jeg kunne dog godt tænke mig at man også kunne vælge vilke ting der skulle være på våbene, i stedet for at man er nødt til at bruge de ting der var på våbene da man fandt dem. med hensyn til lyden og musikken er den virkelig virkelig god, og våbene føltes også gode og tunge. Historien kunne sagtens være længere, da jeg gennemførte singleplayer delen på samme dag som jeg fik spillet.

Multiplayer:
Multiplayeren er virkelig god. Det er helt klart min yndlings del ved spillet. Det fede ved Bad Company 2's multiplayer er at du kan skifte dine våben ud hver gang du dør. Det er noget der irriterer mig vildt meget ved spil som Black Ops. Den frihed ved at hele tiden kunne vælge våben og klasse er vildt lækker, især hvis man f.eks. kommer til at sætte den forkerte attachment på sit våben i starten af spillet. Så overlever du så længe du kan, og når du så dør, skifter du det bare ud. Simpelt!
Banerne i multiplayeren er virkelig lækre, og store. Det gør dem meget velegnede til templay og strategi, og i det hele taget bare sjov. Og hvis man så også køber "Vietnam" udvidelsen, gør det bare spillet endnu sjovere. I den udvidelse får man flere våben, køretøjer og baner.

I det store og hele et virkeligt godt spil, både single- og multiplayer. Køb det hvis du vil have en virkelig fed spiloplevelse, og få lov til at køre rundt i tanks!

Samlet karakter: 9.3/10
1
2
3
4
5
6
7
8
9
10