L.A. Noire
ADVARSEL = SPOILERS VIL FOREKOMME!!! SÅ VIL DU IKKE SPOILES, SÅ KLIK VÆK NU !!! :)
.......
.......
Du er Cole Phelps, en krigsveteran, som har fået en silver star, for at være en krigshelt.
Det viser sig dog at han ikke er en helt, men nærmere en person som sætter regler og ordrer over fornuft.
Du starter med at være patrulje betjent, og bliver så Trafik betjent, Mord opklarer, "Vice" betjent og til sidst Brand tekniker? som tjekker op på brande og hvad der er årsag til branden :)
Spillet foregår i L.A i 1940'erne og byen er utrolig smuk.. Der er kælet for detaljerne, og hvis du ikke lige tænker over du spiller, kunne du ligeså godt se en film, smukt!.
For at fortsætte med den smukke grafik i spillet, så er der i dette spil, brugt en ny teknik, så ansigterne ser 99% realistiske ud. De flotteste ansigtsanimationer jeg har set til dato.
Og de ansigtsanimationer er en vigtig del af spillet. Du skal nemlig afhøre vidner, naboer og mistænkte osv, og du har 3 valgmuligheder når du afhører dem, de svarer på et spørgsmål, og du kan vælge om du tror de 1. Taler sandt, 2. Du kan tvivle på det de siger og 3. du kan sige de lyver.
Svarer du rigtigt optjener du "rank" som giver dig bonusser, for eksempel intuition points, som f.eks kan slette 1 valgmulighed, så du har større chance for at vælge det rigtige :)
Du starter som regel en sag ved at din overordnede giver dig og din makker ordre om at tage ud til et gerningssted, og du har mulighed for at lade din makker køre, hvis du ikke gider a-b kørsel :) Godt tiltag.
Spillet autosaver hver gang du ankommer til en ny destination, hvilket jeg synes er rart. Dog kunne jeg godt have tænkt mig at have mulighed for at gemme selv, når jeg vil, så jeg ikke er "tvunget" til at spille i den tid det tager at komme til et nyt sted, hvis man nu for eksempel ligepludselig skal ud af døren :)
Du skal lege "Columbo" når du er på gerningsstedet, for der skal findes spor, og det er på den hårde måde, ud og lede :D
Der skal også kigges på den afdøde i mordsagerne, og specielt ved en række kvindemord, synes jeg det var meget råt og usødet når man skulle stå på skrævs over en splitternøgen kvinde, med hovedet tævet i stykker. Ikke for småbørn.
Men det giver også en "god" og dyster stemning til spillet, og man føler sig som en rigtig betjent.
Når du finder spor, så bliver de sat ind i din notesbog, som du til hver en tid kan hive frem ved at trykke på select.
I din notesbog står der også de personer du finder ud af kan være interessante, f.eks hvis du finder en seddel med deres navn på i lommen på afdødes jakke. Eller hvis du finder en tændstikæske fra en bar, så har afdøde nok været på baren, og derfor skal du hen på baren og afhøre bartenderen og evt stamgæster :)
Når du skal sætte et waypoint til en destination som vedrører en sag, så er det igennem notesbogen også :)
Bilfysikken var lidt underlig til at starte med, men man vender sig til den. Man skal styre meget forsigtigt, da et ryk i analog pinden, bare vil resultere i et sammenstød med noget.
Cole Phelps er nem at styre, han føles "realistisk", uden at være tung i røven, og det fungerer godt :)
Skydedelen fungerer rigtig godt, og du vælger selv hvor meget "støtte" du vil have til at sigte.
Coversystemet fungerer som det skal, dog har jeg en enkelt gang eller 2 oplevet at skulle trykke en ekstra gang før han ville forstå hvilken ting/væg jeg ville gemmes bagved, men det er ikke noget der generer oplevelsen af spillet.
Efter hver sag får du en karakter fra 1-5 stjerner, alt efter hvor mange spor du har fundet, og hvor mange rigtige spørgsmål du har klaret under afhøringer :)
Efter hver sag og karakter, kommer der flashbacks fra da Cole var i krig, og det giver en spændende baggrundshistorie, og hjælper til at forstå Cole som han er idag :)
Igennem spillet finder du også aviser, som også giver dig noget baggrundsviden, og lader dig se noget du ellers ikke kunne have vidst om de sager du undersøger, rigtig fedt, jeg ledte efter aviserne, for jeg synes historien var fantastisk :)
Musikken og lyden generelt i spillet er helt fantastisk, og det fanger virkelig stemningen af 40'ernes L.A. Især stemmeskuespillet er rigtig rigtig rigtig godt :)
Og sammen med de sindssygt flotte ansigter, går det hele op i en højere enhed :)
Når du har gennemført story mode (21 sager), så har du mulighed for at gå i "Free Roam" mode, hvor du kan opleve byen og klare de ekstra ting der er , som for eksempel street crimes hvor du bliver tilkaldt over radioen :)
Du kan også gå på jagt efter nogle gyldne filmruller, det minder lidt om fuglene i GTA IV :)
Det tog mig ca 16 timer at gennemføre story mode, og det var 16 RIGTIG gode timer, med alt fra skyderier, mord, brande, mafialignede personager, korrupte betjente og en by der er fyldt med syge mennesker, og jeg har elsket hver minut! :)
L.A. Noire er en enestående oplevelse, og du må ikke snyde dig selv for en tur i L.A :)
10+/10 !!!
(Det er PS3 versionen jeg har anmeldt).