Assassin's Creed: Revelations

Jeg havde høje forventninger, da jeg satte assassins creed revelations i min playstation. Jeg er en meget stor fan af serien. Jeg var dog også lidt nærvøs. Jeg havde været skuffet over brotherhood, og håbede på at revelations ikke ville følge i brotherhoods fodspor. Jeg er dog MEGET glad for dette nye spil. Jeg havde kun en eneste skuffelse, og det var at spillet langt fra gav svar på alle de spørgsmål serien havde stillet, til trods for at spillet hed "revelations".

Historien er som altid en perle i ac spillene. Her foregår der to historier på samme tid. Den ene er en historie om konspiracier og hvem der skal blive den næste sultan. Den anden er en kærlighedshistorie. Ezio finder endelig sit livs kærlighed, nemlig den italienske kvinde Sofia Sartor. Dette er en af de bedste kærlighedshistorier, jeg længe har oplevet. Den er bygget realistisk op, og hvis man ikke er intereseret i romance, så er der heldigvis den alternative historielinje om, hvem der skal være sultan.

Altair, fra det første spil, vender tilbage. Du skal dog ikke håbe på en 50/50 fordeling mellem ham og Ezio. Altair har 6 baner på hver 5-10 minutter. De 5-10 minutter er dog brugt godt, og man kommer virkelig til at føle med Altair. Jeg kan dog forestille mig, at det kan være svært for personer, der ikke har spillet ac1, at forstå Altairs historie. I det hele taget er spillet meget svært at forstå for personer, der ikke har fulgt med fra det første spil.

Til forskel fra ac2 og acb starter dette spil ikke langsomt, men smider dig lige ind i actionen. Jeg var dog personligt skuffet over dette, da jeg gerne ville have set Ezio sige forvel til slænget. I Ezios historie møder man faktisk ikke nogen af karakterene fra de tidligere spil OVERHOVEDET!! Ezio sender i hver sekvens breve til Claudia, men det var det. Det var efter min mening en skam.

Jeg ønsker at komme med en advarsel. De første 3 sekvenser er RØVSYGE!! De er kedelige og lygegyldige. Fra sekvens 4 og frem tager historien dog fart, og de kan sagtens unskylde de første 3.

Historien er en af de bedste, jeg nogensinde har oplevet, og det er soundtracket også. Aldrig har jeg hørt et så godt soundtrack. Og få mig ikke startet på de fantastiske voice actors.

Gameplayet kan, som sædvandligt, godt bruge noget finpudsning, men denne gang er der også mange nye elementer bla. et førstepersons platformer og et towerdefense mode. Begge er nogen som man enten HADER eller ELSKER. Jeg elskede dem personligt, men det er meget forskelligt fra pperson til person.

Grafikken har fået en overhaling og er fantastisk. Jeg har kun set en mere realistisk grafik i heavy rain og la noire.

Spillet varer cirka 30 timer at gennemføre 100% og man kan nemt genspille det uden at det bliver kedeligt.

Dette er helt klart et af de mest lovende spil i serien og overhales kun af perlen ac2

grafik: 10
historie: 10
gameplay: 8
lyd: 10
holdbarhed: 10

overall score: 9 (i mit system skal ALT være være 10, før det giver 10)