Dansk
BRUGERANMELDELSE

Infinity Blade

Skrevet af: Nike   2011-12-31

December har i sandheden været en hård måned. En Metal Gear Solid samling at opnå platin i, og en SRP opgave på 15-20 sider der skulle skrives, har givet en meget stresset og næsten julefri måned. Ja den har været hård, med få pauser. Hvad lavede jeg så når der endelig var pause? Beordrede min brors iPhone i hænderne, og gav mig til at spille Infinity Blade. Så kører vi! Ja, dette er min første iPhone anmeldelse, hvilket der nok ikke bliver mange af, da kun min kære broder ejer den (jeg er dog selv en tilfreds ejer af en HTC Wildfire). Når men, hvordan var spillet så?

Der er en historie i spillet, men den er meget kort og fylder næsten intet. Man er en kriger, der har sat sig for at kæmpe sig igennem et tårn, og dræbe den udødelige God King, der venter for enden. Man starter dog spillet med at blive dræbt, og tyve år senere vælger hans søn at tage kampen op imod God King. Hver gang man dør i spillet, kommer din karakters person til stedet tyve år senere, og må starte helt forfra. Han beholder sjovt nok alt det man har opnået med en karakter.

Mere historie er der ikke, men det behøves heller ikke. Dette er et spil, der handler udelukkende om at levere små doser af sjovt gameplay, hvilket i den grad må siges at være en succes.

Infinity Blade er et kamp spil, der næsten minder om et tur baseret rollespil. Man trykker på skærmen og udforsker områder, der kan indeholde kister, penge, helbreds drinks eller alternative veje frem ad. Ofte støder man ind på en fjende, som man ender med at stå ansigt til ansigt med. Her starter fjenden med at angribe, og du må enten undvige fjendens angreb, blokere dem med dit skjold eller parere angrebene. Gør man dette ordentligt fanger man fjenden på et uheldigt øjeblik, og man får et mindre tidsrum til at slå løs på fjenden. Dette gentages indtil fjenden er død.

Man angriber fjenden ved at køre sin finger over fjenden, hvor hurtighed kan udløse comboer. Man kan desuden også udføre magi ved at tegne specielle symboler på skærmen, og bruge et aflednings angreb der giver en ekstra tid til at angribe fjenden. Kontrollen er rigtig god, og det er let at blive fanget i spillets kampe. De er hurtigt overstået, men hver fjende kræver strategi, og enhver sejer føles belønnende.

Ikke mindst pga. spillets rollespils elementer. Efter hver kamp får man EXP, som så går direkte ind på det udstyr man end måtte have på daværende tidspunkt. Når man får nok EXP stiger man i level og får et skill point, lige ledes når ens bliver mestret. Disse skill points kan sættes ind på at give mere skade, eller mere liv f.eks. hvilket giver spillet en mindre rollespils fornemmelse. Det er en dejlig ting at stige i level, og man føler sig stærkere.

Men selv her er der lidt strategi involveret. Når ens udstyr er blevet mestret, så optjener det udstyr nemlig ikke EXP mere, hvilket betyder at man ikke får det EXP til at stige i level. Man bliver kraftigt opfordret til jævnligt at skifte sit udstyr ud, så det nytter ikke at spare en masse penge sammen, og købe det stærkeste våben hurtigst muligt. Det er en klog måde at få en til at tænke over sit valg, og er sammen med kamp systemet med til at gøre spillet til en vanedannende oplevelse.

Spillet er dog ikke perfekt. At parere er utrolig svært, og det er i dette sjældne tilfælde, at kontrollen ikke er så præcis som man kunne ønske sig.

Et andet problem er spillets længde. Der er ikke mange områder, så på trods af forskellige veje og at man gentagende vil dø, så er hele spillet set på en time. Der er for meget gentagelse, og det er meget ærgerligt.

Det hjælper dog lidt at spillet siden oprindelig udgivelse har fået DLC, der tilføjer to ekstra modes og en ekstra kampagne. Desuden er dette DLC også gratis, så det skader på ingen måde. Men selv med dette, er spillet for kort.

Grafisk set, så er dette et meget imponerende iPhone spil. Nogle gange ligner det ærlig talt et konsol spil, med flotte omgivelser og fremragende animationer. Fjende designet er lidt gentagende, men det er mere fordi spillet ikke indeholder så meget, fremfor kreativt dovenskab. Jeg oplevede desuden heller ikke en eneste fejl eller frame rate problem, hvilket i sig selv er ret imponerende.

Lyden tilbyder på gode lyd effekter, ikke engelsk stemmeskuespil der er sparsomt men godt, og musik der passer perfekt til spillet, men som ikke har den store værdi uden for spillet.

Infinity Blade er et sjovt og vanedannende iPhone spil. Jeg blev helt overrasket over min trang til at spille det, min trang til at stige i level og til at endelig dræbe den forbandede God King. Det er et sjovt og underholdende spil, der desværre mangler indhold, på trods af et par dejlige gratis udvidelser. Det er dog stadig prisen værd, og kan klart anbefales. Bare vær sikker på, at du kan klare at se nogle af de samme ting lidt for ofte.

Samlet karakter: 9/10
1
2
3
4
5
6
7
8
9
10