Castlevania: Lords of Shadow

*** minor spoilers ***

Castlevania: Lords of Shadow er en overraskende oplevelse. Til at starte med kan det godt føles som et cash-in fra Konamis side, men har man lidt tålmodighed, opdager man inden længe hvilken juvel spillet er.

LoS handler om Gabriel Belmont, et medlem af The Brotherhood, en organisation der er til for at kæmpe mod det onde og opretholde alt håb og lys i verdenen. Gabriels kone er blevet myrdet af "the bad guys", og han er ude efter hævn - og så også lige at redde verdenen mens han nu er i gang. To fluer med ét smæk.

Kender du ikke Castlevania-universet vil jeg lige opsummere det. Det er en spilserie på alder med Super Mario, og det gør selvfølgeligt at der er mange varianter. Den store fællesnævner for spillende er at man piske væsner fra den vesteuropæiske og den slaviske mytologi(og andre mytologier jeg ikke umiddelbart kan identificere). Her snakker vi vampyrer, varulve, skeletter, trolde osv. Der er også et få par kendisser ind over, som f. eks Baba Yaga, Gud, Satan, Dracula og selve Manden med leen.

Det første indtryk man får af spillet er at det føles som om at man har spillet det før. LoS låner nemlig rigtig mange elementer fra andre spil, og det ses tydeligt. Kampsystemet er så godt, som taget ud fra God of War serien, og har også lige snuppe klatredelen med. Flere bosskampe hvor man skal bestige antikke titaner er også så godt som taget ud af Shadow of the Colossus. Det er en skam, for det gør at spillet mister identitet.

Det gør det især ikke bedre at LoS ikke udøver disse spilelementer lige så elegant som de spil LoS nu låner af. Når man f.eks. skal springe fra en væg man har kravlet op ad, til en væg på den modsatte side, skal man ikke vippe stikket mod den væg man vil hoppe til, mens man trykker på A, som er måden det gøres på i alle andre spil jeg lige kan tænke på. Nogen gange tolker spillet det blot, som om at man har lyst til at hoppe ned ad, hvilket ofte er ned i den sikre død. Skal man hoppe væk fra en væg mens man rapeller, skal der nu trykkes på X i stedet for A, som ellers altid bruges til at hoppe med - i alle sammenhænge. Det er eksempler som disse der leder til stor forvirring, da de er direkte ulogiske og på ingen måde nødvendige.

Nu hvor det dårlige er nævnt, så er der rigtig mange forløsende elementer med.
Måske er kampsystemet ikke så innovativt, men det udføres rigtig godt. Selve måden man slås på fungerer præcis som i GoW. Stærke slag som kun rammer én fjende og svagere slag der rammer flere, mange kombinationer af disse, rullefald og blokeringer. Der i mod smider den mange mekanikker oven i, som giver systemet udvidet dybde. Der findes to slags magier, som oplades hvis man slår fjender ihjel. Light magic, som heler Gabriel når han slår fjenden, og Shadow Magic som giver ekstra skade. Man unlocker også flere typer items jo længere man kommer, og disse kan igen kombineres med magi, f.eks hvis man kaster en daggert mens man har shadow magic aktiveret, så er den eksplosiv.
De fleste bosskampe er også vilde og adrenalinfyldte, og vigtigst af alt, kan man fornemme at der er lagt mange tanker bag disse.
Flere gange får man også lov til at bestige de store fjender, som trolde, megaedderkobber varulve, og ridde rundt på dem, mens man slagter alt omkring sig. Ud over dette har de også evner der kan bruges til at komme videre i spillet, eller finde hemmeligheder.

Der er et experiencesystem, hvori man kan bruge sin exp. på at købe nye komboer. Der kommer ofte nye hele vejen igennem og der er meget at vælge i mellem.
Samtidigt er der også gemt hemmeligheder i mange hjørner, som giver krystaller der kan bruges til at opgradere liv eller mana.
Der er også tidspunkter hvor man unlocker nye evner når man når til bestemte punkter i historien.
Det betyder at hver gang man har vendet sig til sin sidst opnåede evne, kommer der en ny. Det gør gameplayet endnu mere varieret, og man kører ikke død i de store mængder monstre man skal hakke sig igennem på sit eventyr.
Ind i mellem bosskampene bydes der på en del klatring samt en del puzzles. Hvis man er typen der ikke vil tænke har udviklerne heldigvis tilføjet en funktion giver spilleren løsningen til gåden, i bytte for den pris man ellers ville have fået hvis man selv løste gåden.

Historien virker også lidt som en generisk historie der er copy/paste'd ind i Castlevania-universet i begyndelsen, men når man når 1/3 ind og det begynder at udvikle sig, så bliver det pludseligt meget spændende. Moralske dillemmaer og andre ting jeg ikke vil nævne. Men jeg lover at det er godt.

Soundtracket er også rigtig godt og fyldt med store orkesterstykker. Det er dog en skam at der ikke er flere sange, får man kommer til at høre de samme en hel del gange.

LoS er opdelt i en del chapters, som så er opdelt i episoder. I begyndelsen af hver episode høres/læses en monolog fra en sidekarakter, hvis stemmeskuespiller er Patrick Steward! (Capt. Jean Luc Picard, Star Trek) Han gør det skidegodt, og det skal han have credit for.

Det er også et utroligt smukt konsolspil. Gabriels karaktermodel er rigtig godt lavet, og man kommer ofte forbi flotte udsigte. Scenarierne og fjendemodellerne er helt oppe på Uncharted niveau, og det er derfor en skam at Gabriel bevæger sig så hurtigt som han gør, for man kommer tit til at løbe forbi og gå glip af det store stykke arbejde som der er blevet lagt i grafikken.

Sidste positive punkt er mængden af indhold der er i spillet. Det er det eneste hack'n'slash-spil jeg nogensinde har set komme i mere end én disk. Historien tager 15-20 timer at gennemføre, og efter at man har gennemført det, kan man gå tilbage og gennemføre tidligere gennemførte episoder på den sværeste sværhedsgrad mens man finder de hemmeligheder der hidtil har været utilgængelige, men nu kan fås med de nyligt oplåste evner.

At det er lykkes Mercury Steam at sy alle de spilelementer de har lånt sammen på en måde som faktisk fungerer er et udtryk for en stor mængde talent, da den slags metoder med stor sandsynlighed næsten altid resulterer i et spil der er en omgang dampende lort.
Resultatet af dette er et smukt spil med et solidt gameplay som bliver ved og ved og ved med at tilføje nyt helt ind til slutningen af spillet. Det er tæt på et 9/10, og hvis udviklerne havde haft lidt mere tid og lidt mere penge til finpudsning havde vi haft en 10/10.

Det er et spil der vokser med oplevelsen, og er uden tvivl et playthrough værd lige meget hvem mand er.

+
Utrolig mængde indhold
God grafik
Fjendedesign
Bosskampene
God histore
Godt soundtack
Sjove puzzles
Gameplay generelt

-
Tydelig plagiatri
Underlig kontrol
Mangler en hel del småjusteringer hist og her.