Yakuza: Dead Souls

Ja, det her er seriøst! Yakuza har nu også hoppet med på zombie vognen, et yderst besynderligt valg der lige skal køre rundt i hovedet et par gange før man kan acceptere det. Hvad er der med zombier disse dage? Ryger man i himlen eller får man nedsat det beløb skattefar skal have, siden alle har zombier i deres spil nu til dages? Vi får ikke meget ud af at spekulere om det, men det er altså en kendsgerning at Yakuza har zombier, så lad mig (den altid glade Yakuza fan) give det et forsøg.

Yakuza: Dead Souls foregår et år efter Yakuza 4. Kamurocho er som den altid har været, men alt dette ændre sig da byen pludselig bliver udsat for et zombie angreb. I løbet af et par timer bliver en del af byen spærret af, og du må som Akiyama (fra Yakuza 4), Goro Majima (fra alle Y spil), Ryuji Goda (fra Y2) og fan favoritten / hoved person fra alle tidligere spil Kazuma Kiryu komme til bunds i grunden bag udbruddet, og rede den kære Tokyo by del fra undergang.

Noget af det bedste ved Yakuza serien har altid været historien, der på en perfekt måde blandede den underlige japanske humor med spændende og involvere Drama.

Dette er ikke helt til at mærke her dog. Historien er bedre end man skulle tro (især når man tænker på at det pludselig handler om zombier), men den er ikke lige så spændende som tidligere. De fire hoved personer får på ingen måde nok tid til at blive fuldt udnyttet, især når man tænker på hvordan de er i tidligere spil, hvilket også gør at de få følsomme øjeblikke spillet har, falder til jorden. Dette er stadig nogle gode og velskrevet karaktere, men alt for lidt tid bliver brugt på dem. Det er helt klart den svageste historie i serien, men der er stadig få mindeværdige øjeblikke at overvære.

Tidligere Yakuza spil har altid fulgt den samme struktur: udforsk Kamurocho, klar historie missioner, komme i tilfældige kampe med bøller og klar et hav af side missioner og mini spil. Y:DS følger stadig denne struktur, dog med nogle markante ændringer.

Alt nær kamp (bortset fra et par underholdene øjeblikke med Kiryu) er fuldstændig fjernet, erstattet i form af et tredje persons skydespil. Kamurocho er som altid åben til at blive udforsket, og indeholder et hav af side missioner og mini spil, men her opstår der et problem. I modsætning til andre spil har man ikke adgang til hele byen. Ved spillets start bliver en del af byen nemlig blevet afspærret, med kun en vej ind og ud. Selvom man frit kan rejse ind og ud af karantæne området, så er det ærgerligt at byen bliver beskåret sådan. Det hjælper desuden heller ikke at som spillet skrider frem, bliver karantæne området større og større, for til sidst dårligt at have noget at udforske.

Dette betyder også at de tilfældige kampe er fuldstændig fjernet. Man kan gå rundt og snakke med folk, være aktiv med byen som man plejer, men uden tilfældige kampe kan disse sektioner godt være ensformige. Det hjælper dog at spillet som altid er fyldt med ting at lave, og at spillet nu direkte viser hvor man kan starte en side mission.

Når man træder ind i karantæne området, forvandles spillet til et tredje persons skydespil. Her kan man udforske de zombie overtaget områder, befri butikker (der sjovt nok stadig fungerer som om alt var normalt, efter befrielsen) og klare endnu flere side missioner. Spillet har en række opgaver kaldt Directives, der belønner en for at dræbe x antal med våben, dræb x antal uden at bruge items osv. Det er et sjovt og belønnende system der hjælper med at holde gameplayet oppe. Man kan desuden og her samle ting ind, der kan bruges til at opgradere sine våben, hvilket ligesom spillets Directives er en belønnende proces. Ligesom i de tidligere spil stiger man desuden også i level og bliver stærkere.

Går vi over til spillets kontrol dog, så er spillet på ingen måde så godt som tidligere. Man kan skyde blindt ud i zombie masserne, aktivere et velfungerende lock on system via L1, og sigte præcist via L2, hvor man dog mister muligheden for at kunne bevæge sig.
Kontrollen er noget klumset. Man skal vende sig til det, men uanset hvor meget man gør det, så vil man altid skulle kæmpe med en karakter der ikke styrer så perfekt som man burde forvente. Deres mulighed for at undgå angreb virker ikke halvdelen af tiden, de er at stoppe op for at sigte gør en åben for angreb takket været upræcis kontrol, og kameraet har tendenser til at enten være i vejen, eller pludselig at låse sig fast i nogle sekunder.

Man skal vende sig til det, men det er bestemt ikke umuligt at få noget sjovt ud af det. Jeg havde det i perioder meget sjovt med at dræbe zombier (der bliver talt op i bedste Dead Rising stil) og spillets boss kampe var ikke så ringe endda, men spillet bliver desværre for ensformigt i længden.

Spillet gør næsten aldrig noget specielt ved sit gameplay. Variation er ikke til stede, så man sidder hele vejen igennem med en dårligere udgave af Resident Evil 4, hvis eneste biddragelse er at man kan gå og skyde upræcist på samme tid. Bortset fra boss kampe, er der ingen set pieces eller øjeblikke der udnytter omgivelserne på nogen meningsfuld måde (udover et halv hjertet forsøg på at samle genstande som rør op og bruge dem imod zombierne). Det virker mystisk at anklage udviklerne for ikke at turde tage chancer, når de i forvejen har skiftet det gamle gameplay helt ud, men det er desværre tilfældet her.

Fjenderne er et tydeligt eksempel på dette. Bortset fra spillets boss kampe, så er fjende galleriet taget direkte ud af Left 4 Dead. Alle specielle zombier som Witches, Boomers, Hunters, Tanken og Smokeren fra Valves egen zombie serie. Her bliver man fristet til at spørge om udviklerne overhovedet har prøvet at komme på noget nyt.

Som sagt, det er et sjovt spil, men det er alt for gentagene. Spillet lugter langt væk er middelmådighed, og det er netop hvad det er, middelmådigt. Det hjælper heller ikke at fjenderne har en tendens til at slå en ind i et angrebs loop, hvor man ikke får en eneste chance for at slå igen. Det besynderlige er så, at på trods af dette, så er spillet overraskende let på medium. Hvis man ved hvad man laver og får styr på kontrollen, så giver spillet meget lidt modstand. Spillets sidste boss kunne jeg kæmpe mig igennem uden at tage skade en eneste gang.

Det bliver i sidste ende et spørgsmål om ud holdning. Det er simpelt hen for ens og ordinært. Der er ingen specielle ting der lokker ved spillet, det handler udelukkende om viljestyrke. Et stort skridt tilbage, når man tænker på de tidligere spil i serien.

Jeg tog både løbene historie og side missioner, så jeg endte med at gennemføre spillet på 36 timer. Fokus på kun historien kan gøre det på mindre, men det er stadig længere end de fleste spil. Der er desuden også utrolig meget indhold, så man får meget for pengene her, hvis man holder ud længe nok.

Grafisk set, så ligner spillet Yakuza 4 og 3 på en prik. Intet er forbedret, og byen har igen minimale nye omgivelser at tilbyde. Det gør dog ikke noget, fordi her ligger en af spillets små styrker. Kamurocho er en by man har været i, siden det første spil i serien. Byen har aldrig ændret sig markant, hvilket har gjort det til et slags slap af sted, som man har lært at kende ud og ind, og holde af. At se sådan en by blive delvist ødelagt er en tankevækkende oplevelse, som få spil kan levere. At spillet ikke udnytter dette, er en skam dog.

Udover dette, så ser spillet stadig godt ud i forfilm, og okay under gameplay. Karantæne området giver dog vej til, til tider tunge frame rate problemer og alt for simple animationer. Det er ikke just et pænt spil, men det er heller ikke grimt, og det kan til tider være svært at se at dette spil stammer fra år 2012 (det skal dog siges at spillets oprindelige japanske udgivelse var i 2011, ikke at det gør det bedre).

Lyden er dog som man kan forvente af Yakuza. Lyd effekterne er fine, musikken er fin til omstændighederne men intet værd udenfor spillet, og det japanske stemme skuespil er fremragende. Ja, spillet tilbyder kun japanske stemmer, så man skal aktivt sidde og følge med i alt hvad der bliver sagt. Heldigvis er spillet for det meste flot oversat.

Yakuza: Dead Souls taber ikke pga. gameplay der ikke virker (på trods af et par problemer). Det taber fordi udviklerne ikke har formået at gøre noget specielt ud af konceptet med zombier. Det er en mystisk idé, der aldrig når samme højder som tidligere spil i serien. Det har sine sjove øjeblikke, og har stadig lidt af den sædvanlige Yakuza charme, men spillet er i bund og grund alt for ordinært og ensformigt. Der er underholdnings værdi, men en ting er sikkert: hvis det ikke var fordi at dette spil var en del af Yakuza serien (som jeg ellers er meget glad for), så havde jeg aldrig skænket dette spil en tanke.