Dansk
BRUGERANMELDELSE

Deadlight

Skrevet af: WacK   2012-09-07

For sulan hvor elsker jeg zombiefiktion.
Om det er spil, film eller graphic novels så kan jeg simpelthen ikke holde mig fra det guf!

Dog da Deadlight udkom havde jeg ikke de største forventninger. Jeg tror det generelt var fordi at det var markedsført som et såkaldt "metroidvania" spil. Altså typen af spil der, efter navnet, følger formlen som Metroid og Castlevania er kendt for. Altså et sidescrolling (læs: venstre mod højre) actionspil med massere af udforskning, og det havde jeg simpelthen ikke lyst til at give mig i kast med. Jeg trængte til en mere lineær oplevelse. Til min store overraskelse var det heldigvis også det jeg fik med Deadlight. Selvom at man kan finde hemmelige sager gemt omkring i verdenen, så er spillet en oplevelse der er ligetil med simpelt gameplay og fokus på den gode historie.

Deadlight finder sted i et alternativt univers hvor samfundets undergang skete i midt 80'erne, da de døde blev levende igen. Man spiller som Randall Wayne, en beskægget man som har svært med at svinge med brandøkser og er allergisk overfor vand. Han kan dog uden problemer klatre og springe rundt, uden at han bliver det mindste træt. Spøg til side. Spillet er intenst, og det giver mening at Randall ikke er i stand til at kunne nedlægge en masse zombier eller "shadows" som de bliver kaldt, på en gang. Følelsen af at blive stresset over, at to eller flere shadows kommer imod dig imens du desperat forsøger at kommer højere op og i sikkerhed er utroligt effektiv.

Deadlight er generelt et spil der handler om stemning og indlevelse. Derfor har det også en del forskellige ting at byde på, som kan hjælpe dig med at forstå hvem Randall egentlig er, og hvorfor man har lyst til at lære ham og hans verden bedre at kende.

I løbet af spillet kan man i bedste Alan Wake stil finde tabte sider af sin dagbog, og det er anbefalet at man læser disse ret involverede sider, da det hjælper spilleren med at forstå hvilken verden vi har med at gøre. Ud over dette, så er verdenen stilistisk sat sammen af visuelle elementer man finder i det imponerende Shadow Complex (2009) og det dystre Limbo (2010). Disse visuelle elementer giver den involverede spiller en super flot oplevlse, og sammensat med filmene der kommer frem ind imellem kapitlerne i bedste graphic novel stil, frembringer Deadlight en visuel stimulans der sjældent er set før.

Frustrationer kommer man dog ikke helt uden om, for da Deadlight til tider skifter i tempo hvor spilleren er forventet at kunne reagere en kende hurtigere en man skulle tro, kan det ske at man ikke får grebet fat, eller hoppet i den rigtige retning, selvom at man syntes at knappen blev trykket på i tide.

Dog skal det siges, at selvom man ikke altid hygger sig lige meget med Deadlight grundet underlige situationer og kejtede controls, så kan det ikke blive sagt tydeligt nok:

Deadlight er et nydeligt spil fra stort set alle vinkler. Spillet er ikke for kort. Spillet er ikke for langt; og stilen, samt musikken og den smukke, hvis ikke en smugle pludselige slutning, giver tilsammen en pakke der burde give en hver zombie entusiast en underholdende weekend.

Samlet karakter: 8/10
1
2
3
4
5
6
7
8
9
10