
Jeg har været på udkig efter et spil jeg bare kunne svine til da personer ikke lader til at nyde det når jeg roser spil men i stedet når jeg korsfæster et spil og skider det i munden. Med den indstilling gik jeg ind i den nærmeste computer butik og efterlod stedet med Crysis. Jeg havde prøvet demoen og havde sagt til mig selv "Det kan umuligt blive ved med at være sjovt at kaste folk igennem vægge" og "Aliens ødelægger garanteret hele spillet". Jeg kunne nærmest mærke hvordan djævlehornene groede i panden på mig imens jeg installerede Crysis ind på min computer.
Og her kommer den store sviner... Okay det kan jeg ikke...
Crysis er ikke et spil jeg umiddelbart kan svine til. Selvom at jeg i starten ikke havde troet at Crysis var et spil der ville klare sig alt for godt blev jeg dog behaligt overrasket. Konceptet med elite soldater der blev sendt ned på en trope-ø iført state of the art cyber rustning lød som en meget meget billig efterfølger på FarCry. Men det er det ikke fandte jeg ud af. Hvad det derimod er er et spil hvor du er den onde i en Predator film. Man er så godt som udødelig hvis man ved hvordan man bruger sin dragt og hvis ikke er du så godt som død. Det er så fedt... Mest af alt fordi jeg vidste hvordan man brugte dragten.
Grafikken ligner noget hvor at grafik designerne er blevet bukket over en stol og tæsket i røven med et "Nu-gør-du-det-fandeme-i-orden" bat. Man skal næsten have været tvunget til at lave så god en grafik. Allerede da jeg så den første solopgang dansede mine øjne og mit hjerte en hed træskodans med hinanden. Selve gameplayet er fedt og hæsblæsende. Du har godt nok "The upper hand" men du skal ikke tro at du kan bruge den som en "pimp hand". For trods man er mejet ned bag en tønde, bevæbnet med et maskingevær og kan løfte biler, hoppe over huse, og løbe fra selve road runner så KAN du altså ikke bare klare en mindre batalion vietnamesere med all guns blazing. Det er op til en selv men den foretrukkende (for mig ihvertfald) metode at gå i kamp på er ved at holde hovedet koldt og udnytte ens evner til fulde, i stedet for at gå ind og lege Arnold Schwarzenegger uden den bizare accent. Men det bliver der også rigeligt af.
Crysis er virkelig et fedt spil. Kampe mod helikoptere, tanks, antiluft skyts, ud at køre i kampvogne, sænke slagskibe og tæske vietnamesere i massevis. Yay! Men intet er så godt at det ikke er skidt for noget. Selve sværhedsgrads kurven er lige så uforudsigelig som en pige med PMS. I starten bliver man taget i hånden og Prophet, ens overordnede, fortæller en alt hvad man skal gøre. "Batalion fremad" Okay. "Sniperes oppe på bjerget" Takker. "Vietnamesere ligger i baghold" Aha... "Helikopter incoming" FUCK NU AF!!!
Hvad skete der med overraskelse? Jeg ville da hellere høre lyden af en helikopters haleror og få en dårlig smag i munden end jeg gider at få konkluderet at der er en helikopter på vej før jeg overhovedet kan se / høre den. Heldigvis bliver prophet kidnappet senere hen. There I said it.
En anden ting der skal understreges er at Crysis er fedt lige ind til at aliensne kommer. I starten af det kapittel er det blot interessant og spændene men så bliver det bare kedeligt og fucked up. Og ikke nok med det men så overlever Prophet også. Der er ikke noget racistisk budskab der jeg kan bare ikke lide ham. Heldigvis overlevet min tro følgesvend Psycho. Han har i det mindste været til hjælp. Han har ikke sagt "Der er skodhovder på vej imod dig, der" men i stedet skudt folk. Jeg mindes aldrig at have set Prophet bruge et våben til andet end at true med.
Heldigvis lægger Crysis op til en to'er og hvis det er tilfældet skal jeg med glæde campere udenfor Fona før 2'eren er på tegnebrættet.
92% ud af 100%
Fedt, flot og sjovt! What more can you ask for?!
Except tits and beer...