Det er blevet ret populært med "reboots" disse dage. Alt skal tilsyneladende genstartes disse dage, så den pågældende serie kan holdes i live. Dette er begyndt at ske alt for ofte, og selvom det faktisk godt kan betale sig nogle gange (Devil May Cry), er der andre gange hvor det ses for en hurtig måde at skrabe flere penge ud af en gammel serie (Medal of Honor).
Desuden, kan man i det mindste ikke finde på nogen mere originale titler? Jeg har styr på min video spil viden, men hvordan skal dem der ikke ved lige så meget kunne se forskel på f.eks. Medal of Honor fra 1999 og Medal of Honor fra 2010 ud fra titlen? Dovenskab længe leve.
Nu er turen så kommet til den folkekære Lara Croft, med Tomb Raider. Og nej, jeg snakker ikke om det oprindelige spil fra 1996, men Tomb Raider fra 2013 (kan det virkelig være så svært, at sætte Origins ind eller en anden kliché titel, så er det løst!). Nu er det tid til at vi skal se hvordan Lara Croft blev den person, som vi kender hende. Det kan dog stadig blive godt, alt hvad der er blevet vist af spillet indtil videre ser da ganske lovende ud. Lad os finde ud af det!
Vi møder Lara Croft, der sammen med besætningen af skibet Endurance, er taget ud på en ekspedition efter det fortabte japanske kongerige Yamatai. De bliver dog fanget i Bermuda Trekanten, hvilket får skibet til at kæntre. Lara og besætningen bliver skyllet op på en nærliggende og isoleret ø, hvor de pludselig står over for en desperat kamp for overlevelse imod øens farlige indbyggere.
Fokusset i denne historie, er hvordan Lara Croft blev den person som vi alle kender, hvilket gør ens første indtryk af hende i denne omgang ret overraskende. Hun er skræmt fra vid og sans, er nervøs og usikker, og har på ingen måde styr på situationen. Hun er blot en bestået universitets studerende, der på ingen måde kunne være forberedt på de hændelser der kommer til at ske på øen.
Når hun dræber sit første dyr, undskylder hun og virker oprigtigt ked af det. Når hun dræber det første menneske, bliver hun chokeret, kaster op og skræmt over hvor let det var. Set ud fra forfilmene bliver der tegnet et meget troværdigt billede af, hvordan hun ændrer sig fra starten af spillet til slutningen. Det er ret interessant at se hendes udvikling, og det er for det meste velhåndteret. Også selvom meget af det bare består af, at se hende få tæsk af folk og omgivelserne.
Resten af historien er dog ikke så meget værd. Besætningen består af stereotyper med noget af det mest klichéfyldte dialog på denne side af Hollywood og danske film. De er fuldstændig uinteressante og tilføjer nærmest intet til handlingen. Den overordnede handling med øens beboere har sine interessante øjeblikke, og skurken har endda et godt motiv, men det bliver aldrig udforsket. Man ser kun glimt af det, hvilket er ret ærgerligt.
Og før du tænker det, handlingen er overraskende nærmest identisk med Far Cry 3. Her er tale om kun små variationer, ellers er det næsten den præcis samme handling.
Begge spil handler om en person der skal finde sine venner på en ø, nedkæmpe al modstand på øen, og går fra at være almindelige mennesker til at være dræbermaskiner. I Far Cry 3 var dette håndteret ret dårligt, og i Tomb Raider er det ærlig talt kun håndteret en smule bedre, men det vender vi tilbage til senere.
Spillet fortæller dog sin historie ganske godt. Der er den samme glidende overgang mellem mellemsekvens og gameplay som i Dead Space, og nogle dele bliver endda fortalt gennem gameplay. Det i sig er meget ros værd.
Hvis man har spillet tidligere Tomb Raider spil, vil dette være meget bekendt. Som Lara Croft skal man udforske øen, hvilket indeholder en masse platform sektioner og skyde kampe imod andre menneskelige fjender. Kort sagt, som vi kender det. Men denne gang er tingene gjort en smule anderledes.
Som man spiller, åbner man gradvist op for flere dele af øen, der hver har sin egen samling af samle objekter og hemmeligheder. Der er mange ting at gå efter, områder der må besøges senere når man har det rette udstyr, og hemmelige tombs, der tilbyder sine egne puzzles.
Det er ret sjovt at udforske spillets verden, hvilket i den grad er det bedste ved spillet. Det er en stor, flot og detaljeret verden som gemmer på mange hemmeligheder. Det hele er også forbundet uden en eneste loading skærm, og det er endda muligt at finde veje der gør rejsen fra et område til det andet kortere. Man kan dog også teleportere fra sted til sted gennem spillets lejrbål.
Ved lejrbålet kan man desuden også opgradere Laras våben, og lære nye færdigheder. Dette betyder at man undervejs samler skrot op, der bruges til opgradering af våben, og at man optjener skill points ved at optjene XP og stige i level. Ja, det lyder igen mistænkeligt meget som Far Cry 3, men det gør nu ikke så meget. Det er sjovt og belønnende, og man føler virkelig at man opnår noget nyt.
Spillets kamp dele er ikke noget særligt. Faktisk er det ret standard, men det føles alligevel fint. Det er sjovt, og det har i den grad sin underholdnings værdi at skyde dræbe fjender på lang afstand med sin bue og pil, som var man en kvindelig udgave af Predator. Det føles belønnende på sin egen måde, og der er god udfordring. Quick Time Eventsene kunne dog godt have været udført lidt bedre.
Og der er bestemt ikke noget galt med at det føles lidt velkendt, hvis bare det er sjovt. Det ender bare lidt med at føles som en kopi af en kopi. Tomb Raider spiller meget ligesom Uncharted serien, hvilket i sig selv var en blanding af Gears og War og de gamle Tomb Raider spil. Lidt ironisk vil jeg mene. Det gør ikke det helt store, det er som sagt stadig sjovt og belønnende at spille. Det ville bare være rart, hvis det havde noget nyt.
Det sørgelige er bare, at spillet har to store kvaler, der ender med at komme i vejen for spillet.
Gameplayet går først og fremmest direkte imod den historie, som det prøver at fortælle. Lara har nok problemer med at dræbe dyr og mennesker i mellemsekvenserne, men under gameplay har hun intet problem med det.
Efter et stykke tid er det selvfølgelig også meningen, men det er lidt underligt at se hende kaste op og være skræmt og rystet over sit første drab, og have det helt fint med at dræbe tre andre fem minutter senere, uden problemer.
I mellemsekvenserne vil hun nødigt dræbe nogen, men gameplayet opfordrer direkte en til at gøre det, ved at belønne drab af mennesker og dyr med XP. Hun bliver vist som skrøbelig og påtager sig endda flere skader i mellemsekvenserne, men under gameplayet har hun regenererende liv. Det er tydeligt at historien og gameplayet vil hver sin ting, og ikke kan finde ud af at arbejde sammen.
Det ødelægger også fuldstændig billedet af Lara som en der kæmper hårdt for sin overlevelse. Det ville have hjulpet meget hvis hun havde en gammeldags livsmåler. Man kan let forestille sig et system, hvor Lara måtte holde sig til at dræbe dyr og finde planter for at kunne helbrede sig selv.
Dyrene og planterne er i spillet, men de giver kun en lille mængde XP. Så lidt, at det faktisk kan være lige meget. Hvorfor overhovedet placere dem i spillet, hvis de nærmest ingen nytte gør?
Det er sjældent at gameplay og historie er så usammenhængende som i Tomb Raider, og det er virkelig ærgerligt. Men for at være ærlig, det ødelægger ikke gameplayet morskab, og det er kun et problem hvis man tænker over det. Det kommer kun i vejen for historien, og ikke for hvor meget man nyder gameplayet. Det er dog stadig noget man ligger mærke til.
Spillets multiplayer del har dog ingen undskyldning. Den er bare dårlig. Uncharted viste at man godt kunne lave en ganske glimrende multiplayer del, selvom at gameplayet i sig selv ikke nødvendigvis skreg af multiplayer potentiale. Givet af TR har nærmest det samme gameplay, er det utroligt hvorfor det ikke kan finde ud af det.
Gameplayet virker på ingen måde optimeret til multiplayer. At styre sin karakter føles underligt, og det føles bare aldrig rigtigt hverken at klatre rundt i omgivelserne eller at skyde efter sine fjender. Især sidstnævnte føles stærkt upræcist og kaotisk, og ofte virker det endda som om at de ikke engang tager skade fra ens våben.
Det hjælper heller ikke at spillet ikke rigtig tilbyder noget særligt, udover de sædvanlige modes og muligheder for at stige i level.
Multiplayeren er endnu en dårlig undskyldning for at have det ståede på bagsiden af æsken, så salgstallene kan få et boost. Man går ikke glip af noget, hvis man springer dette over.
Spillet i sig selv tager omtrent ti timer at gennemføre, hvilket er en udmærket længde. Det trækker ikke sig selv i langdrag eller slutter for hurtigt, men har lige præcis den perfekte længde. Dog er der ikke særlig meget at komme tilbage til, med mindre man vil klare alt hvad spillet har at tilbyde. Multiplayeren tilføjer desuden intet til spillets levetid.
Grafisk er spillet rigtig pænt at se på. Omgivelserne er helt igennem vidunderlige, hvor man tydeligt kan se udviklernes hårde slid. Det er en spændende og interessant ø, hvor man aldrig ved hvad der gemmer sig bag hvert hjørne. Karakterne ser desuden også gode ud, især Lara der ikke kun er velanimeret, men som bare ser godt ud. Og til alle jer bryst fanatikere, så bliver i nok skuffet over at hendes størrelse ikke længere er G.
Som nævnt tidligere, så præstenter spillet sine mellemsekvenser med flydende overgange mellem gameplay og mellemsekvenser, hvilket er pænt at se på. Det er ikke lige så glidende som Dead Space eller Max Payne 3, men det er stadig pænt.
Desuden bliver historien til tider også godt fortalt gennem gameplayet, og de mange Quick Time Events ser ret gode ud. Det ser virkeligt og autentisk ud, også selvom historien ikke just er sådan.
Online ser spillet ikke nær så godt ud. Her er der en masse problemer med billede hastigheden, omgivelserne har en beskåret kvalitet, og karakterne er ikke nær så pæne.
Lyden er et af de lyd spor, der bare tigger og beder efter nogle gode højtalere. Lyd effekterne er i top, og stemme skuespillet er fremragende. Især hende der spiller Lara gør et fantastisk arbejde. Musikken er udmærket og velpassende, men ikke ligefrem mindeværdigt.
Tomb Raider fortsætter den nuværende reboot trend med endnu et solidt spil af slagsen. Det er utrolig sjovt og belønnende at spille, fyldt med en række underholdende og spændende øjeblikke, samt en rigtig pæn grafik og god lyd side. Det bliver desværre holdt tilbage af den forfærdelige multiplayer del, den klichéfyldte historie og den massive forskel mellem hvad historien prøver at fortælle, og hvad gameplayet vil opnå.
Der er potentiale for en god serie her, og jeg ser bestemt frem til hvad fremtiden holder for denne nye og unge Lara Croft. Der er fejl der skal rettes, men der er en god mulighed for at opnå noget særligt. Vi må se hvad fremtiden bringer!