Bioshock Infinite

En lille note: Dette er nok mere en opleveses memo end et review, da jeg ikke føler det er en slavisk analyse af Bioshock Infinite (og jeg helst ikke ville afsløre for meget plot).

Da jeg satte mig foran min computer efter at ha' downloaded Bioshock Infinite, havde jeg ikke rigtig nogen idé om hvad jeg gik ind til. Jeg husker at jeg så den første gameplay trailer for omkring to år siden og jeg var hyped. Jeg var (og er) fan af de forløbende
spil i Franchisen, så selvfølgelig var jeg hyped
dengang. Men som tiden gik faldt det fra og næsten til punktet hvor jeg glemte der var et spil ved navn Bioshock Infinite. Nu efter 2 år faldt det hele tilbage til gameplay trailer, artwork og andre mystiske herligheder som Irrational Games havde vist os.

Og efter 8 timers mord, drab og plot kan jeg kun konkludere at Bioshock Infinite var ikke hvad jeg forventede. Det startede godt, kørte død på midt vejen og sluttede fantastisk. Det er ca. alt hvad man kunne sige omkring det, men jeg vil prøve at uddybe det. Bioshock Infinite er det samme inden i, men uden på
er det en grim og kedelig Halo shooter. Med andre ord: Et moderat, men ensformigt gameplay.

Jeg har altid været været en stor fan af RPG-Shooter genren, så derfor også været stor fan af Irrational Games's System Shock 2. Og hvis man har læst mine andre Bioshock reviews har jeg altid sagt at Bioshock er en
"simpel" udgave af System Shock 2. Så derfor opstår der et problem når man tager et simpelt spil og gør det endnu mere simpelt. Nu kan man kun bruge to våben og ingen ammunition alternativer, udvalget af Vigors
(aka plasmids) er mindre og "Gear" Systemet (aka tonics) er også utrolig nedskåret i forhold til sine forgængere. Udover det er maps blevet byttet ud med en "navigation arrow" i stil med Dead Space francisen. Jeg følte også de forskellige levels var meget mere linear og mindre åben (hvilket er ironisk i forhold til lokationen af spillets verden). Plus de tilføjede et rechargable shield, så allerede nu var jeg igang med at hænge rebet op til henrettelsen af denne her halo misfoster.

"Betyder det så du hader spillet dit guddommelig forbilled for det mandlige køn?" vil du nok spørger og svaret er: Nej, jeg elsker Bioshock Infinite!

Jeg har altid sagt en god historie kan redde et spil, og Bioshock Infinite's verden (og historie der følger) er en absolut fryd for øje og sind. Spillet starter med en mystisk aura omkring sig, men omkring 2 timer var den magiske mystik lige så stille forsvundet og mange gange var jeg tæt på at forlade spillet for altid. Men så skete det, omkring 5 timer inden i spillet, da jeg var mest død indenvendigt, da alt mit håb for spillet var væk. Da blev jeg ramt er den store stygge plot hammer! Det var en sær følelse, det var som om jeg oplev at jeg aldrig havde spillet et Bioshock spil før
og at alt hvad spillet nu gav mig var nyt og aldrig set før. Skylines var også en anden grund til jeg fandt håb i mørket. Når jeg tænker på hvor fast-paced skylines er,
så ville det aldrig være noget som jeg ville kunne drømme om at tilføje til spil Franchise som Bioshock. Men kombination af et multiplan transport system og høj fart, var alle sektioner med skylines store åben områder,
som gav den helt rigtigt Bioshock feel, hvor der var plads til at udforske og udmanøvrer sine fjender.

Udover det, så var alle "monster" i Bioshock kreativ og intimiderende, Handymen (aka Big Daddy) var en klar trussel og noget jeg altid havde en kamp med at besejre og "The Songbird" var også vel vist og man var ikke i
tvivl om det monster kunne splitte dig til atomer på record tid. Plus de mindre "heavy hitters" havde også et godt design, selvom de nogle gange føltes som en skud-svamp. Selve dynamikken mellem hovedpersonerne imellem og antagonisten var også fantastisk udført, dog kunne ikke-navngivet NPC's føle lidt klodset at mængde sig med.

Så min konklusion vil lyde følgende:
Der er et Bioshock spil gemt i dette spil, men du skal grave dybt og længe for at finde den. Og desværre ikke på komplekse "verden har mere at vise"-måde, men at du skal se igennem tons vis af mechanic fejl (Really,
undertekster i sektioner hvor spillet selv har
undertekster?) og dårlige gameplay valg.
Generelt er det hele mere simpelt og der er nok fordi Irrational Games havde en klar oplevelse i hovedet da spillet blev skabt. Det er dog en skam da det muligvis kan skræmme nogle loyale Bioshock fans væk.
Irrational er nødt til at tage sig samme og overveje hvordan deres spil hænger sammen. Så derfor kan jeg (og vil jeg) kun give Bioshock Infinite 7/10 da gameplay var for det meste af tiden så stort et problem. Historie kan rede meget, men jeg ved Irrational Games KAN lave bedre, så derfor kan jeg ikke tilgive deres valg.

Bioshock Infinite kan KUN spilles for historie, alt andet er en spild at komme efter.

Over and Out - Gobomania.